Foto: Peter Troest.
Udgivet: d. 31 maj 2025. Kl. 11.35
★ ★ ★ ★ ★ ☆
Marie Key indtog Tivoli som en selvsikker stue-gudinde med lamper og længsel
På en lun forsommeraften i maj på Plænen i Tivoli, hvor Mona Moroni – et upcoming navn med store ambitioner og uheldige kabler – forsøgte at åbne ballet. Det gik ikke stille for sig. Lydproblemerne stod i kø som utålmodige gæster til en reception, og teknikken sendte os alle sammen ud i en kollektiv “venten på noget bedre”-stemning. Det bedre kom heldigvis.
For da Marie Key lidt senere entrede scenen, gik der ikke mange sekunder før man mærkede, at nu var vi i trygge hænder. Og ikke bare trygge. Vi var i hænderne på en kunstner, der med modenhed, musikalitet og sin egen helt stille charme, forvandlede Tivolis store scene til noget så eksotisk som... en dagligstue.
Ja, en dagligstue. Med standerlamper. Hygge. Og et publikum, der lignede nogen, der endelig fik lov at sætte sig ned i deres yndlingsmøbel og bare nyde.
Marie åbnede med “Lys ind i stuen”, og det var lige præcis dét, hun gjorde. Et poetisk og neddæmpet lys, som strømmede ud over mængden og ind i vores kollektive fredagshjerte. Det var som om hele aftenen blev stille i ét sekund – og så begyndte det hele for alvor. Andet nummer var “Milano” – et bittersødt kærlighedspostkort fra en europæisk storby, sunget med længsel og lethed, og publikum nikkede taktfast med som om de alle havde haft et romantisk sammenbrud under en solparasol på en fortovscafé i Norditalien. Derfra gik det slag i slag – eller rettere: blødt i blødt – gennem “Fatter det nu” og “Kold by”, hvor Marie Key med sin karakteristiske stemme og skarpe tekster demonstrerede, hvorfor hun er blevet en slags dansk indie-dronning med popfornemmelse og følelsesmæssig præcision.
Men det var først med “True Love” og derefter “Oceaner”, at Tivoli for alvor blev forvandlet til ét stort fællesskab. Der blev sunget med – som i, rigtigt sunget med. Ikke den der ironiske festival-mumlen, men med ægte følelse og fællesskabs-rus. Nogle dansede. Andre kyssede. Ét par skændtes kort, men fandt sammen igen under omkvædet. Det var smukt.
Og så – aftenens måske mest rørende øjeblik – “Skagen”, sangen om hendes far. Hun introducerede den stille, med alvor i stemmen og et blik, der rakte længere ud end Plænen. Og da hun sang “jeg savner dig i solnedgangens blå”, var det som om hele parken holdt vejret.
Setlisten fortsatte med “Uopnåelig”, hvor Key vendte tilbage til sit karakteristiske mix af kærlighedsforvirring og poetisk selvironi, og så videre til “Efter farvel”, hvor man næsten kunne mærke duften af en tom lejlighed og lyden af regn på ruden.
Hun bød os på en drink – eller i hvert fald en “Mixed drink” – et nummer der fik smilet frem igen, og hvor bandet fik lov at løsne op og jamme lidt mere, som om de også trængte til en tår.
Og så, i koncertens sidste fase: “Hvis du går”, “Landet”, og den elegante finale “Uden forsvar”. Publikum ville ikke hjem. De fleste blev bare stående, som om de ventede på, at stuen skulle åbne igen i morgen. Nogle råbte “én mere!” Andre stod bare og kiggede tomt ud i natten, som når man har læst en rigtig god bog færdig og ikke helt ved, hvad man nu skal gøre af sig selv.
Marie Key kom. Hun så. Hun hyggede. Hun tryllebandt. Hun fik os til at føle os hjemme – i Tivoli, i os selv, i hendes musikalske møblerede univers.
Og vi fattede det. Nu. Vil du have billeder fra koncerten? Vi fangede både standerlamper, smil og Marie i færd med at ligne en, der aldrig vil være nogen andre end sig selv. Heldigvis. Af: Henrik Yde
Foto: Peter Troest.
Marie Key: Poptøs med kanin i hatten
I dansk pop har Marie Key siden midten af 00’erne markeret sig med sit umiddelbart ligetil udtryk og finurlige sceneshow. Hun slog først igennem som solist med albummet I Byen Igen (2011), hvis single “Se nu herhen” og P3 Guld-optræden gav hende sit egentlige gennembrud. Opfølgeren De Her Dage (2012) blev et kommercielt brag – den nåede #1 på hitlisterne og høstede hele 4× platin. I årene efter kom hits som “Uden forsvar” og “Landet”, der ifølge kritikere er så mindeværdige, at de nærmest “burde optages i Højskolesangbogen”. Med De Her Dage dominerede hun også Spotify – albummet blev det mest streamede i Danmark i 2013, og danskere kastede lyttekrydser på hende i hobetal.
Karriere og gennembrud
Marie Key begyndte sin karriere med Marie Key Band i midten af 00’erne, men det var først solo, at succesen ramte for alvor. Efter den lovende start med I Byen Igen (2011) fulgte den eksplosive De Her Dage (2012), der bekræftede hende som én af dansk popmusik’ tunge drenge – albummet toppede hitlisten og solgte platina fire gange. Siden har hun udgivet en række album, bl.a. Tænker Du Vi Danser (2015) og Lys Finale (2022), der alle har fundet vej mod hitlisterne. I mellemtiden har hun også gjort sig bemærket som hit-gæst, bl.a. på Nephews “Gå med dig” (2013), der toppede listerne. Kort sagt: Marie Key tog hurtigt stafetten fra debutudspillet og cementerede sig som hitmager med stærke melodier og charmerende tekster.
Musikalsk udvikling og stil
Musikalsk har Marie Key bevæget sig et stykke fra sit oprindelige elektroniske popunivers. På albummet Tænker Du Vi Danser (2015) var lyden stadig synthezisert pop med let jazz- og soul-præg, men med Lys Finale (2022) og senest På vej hjem (2024) har hun bevæget sig ind i et mere organisk, nærmest jazzet territorium. En anmeldelse bemærker, at de to seneste album “bevæget sig væk fra det elektroniske univers” og ind i et mere intimt, jazz-inspireret rum, og nogle bemærkede da også, at Lys Finale var “lidt mere jazzet end normalt”. Alligevel holder hun fast i sit signaturudtryk: drømmende pop, bundet sammen af en let og saftig groove, med bløde synthesizer-omkvæd, som samtidig lader bas og rytme fylde rolige passager. Hendes stemme er karakteristisk klar og let spættet, og hun blander poppig melodi med et strejf af melankoli og varme – en kombination, der gør hendes stil både nærværende og genkendelig.
Tekster og temaer
Tekstuniverset er én af Marie Keys spidskompetencer. Hun skriver på hverdagssprog med ”afsnubbede verber og ligetil par-rim”, og hendes tekster er “bedragerisk simple”. Stilistisk balancerer hun skarp humor med ægte sårbarhed: Mange sange kredser om kærlighed og identitet, hvor både håb og usikkerhed får plads. Som en anmelder bemærkede, dyrker Marie Key åbenmundet sin egen tvivl – “Hun kan ikke danse, og hun kan ikke finde ud af det med kærligheden” er linjer, hun synger ærligt i nummeret “Tænker Du Vi Danser”. Samtidig er albummet optimistisk, der faktisk handler om at være vild med kærligheden: Nogle beskrev “Tænker Du Vi Danser” som “en overvejende lys, optimistisk plade, der synes at falde på knæ for kærligheden”. På den måde bliver hendes univers både folkeligt og poetisk: Hendes hooks er populære og hummable, men tekstligt føles de ærlige og uforsnakkede. Anmeldere har da også kaldt hendes repertoire “topklasse popsange” – trods deres tilsyneladende enkelhed er de ikke til at slippe af, når først de har sat sig fast.
Liveshows og anekdoter
Som liveartist er Marie Key kendt for at gøre sine koncerter til et helt særligt show. Presse og publikum bruger ord som “ligetil, usnobbet og folkekær” om hende, og hendes optrædener er sjældent bare en musikalsk levering. For eksempel solgte hun sig forleden – i 2012 – ind i historiebøgerne ved to gange at udsolgte Lille Vega på én sommertv-2.dk. En anmelder noterede, at selv hovednavnet TV-2 måtte opvarme for hende, så overvældende var interessentv-2.dk. På samme spillested fortalte hun – med glimt i øjet – en “meget humoristisk fortælling” om at spille for udsolgte husetv-2.dk. Hun indvier gerne publikum i sine personlige overvejelser og instruktioner, og kan finde på at bryde ud i dans sammen med sine fans: Ved Roskilde Festival 2015 sang hun nummeret “Dans” og udførte til publikums forbløffelse en – i egne ord – “Thomas Helmig-cha-cha” midt på scenen.
Hendes koncerter er endda blevet beskrevet som “helt unikke oplevelser” på grund af hendes evne til at drysse skæve og rørende anekdoter ind mellem sangene. Hun kan stoltere sig af at være en oplagt storyteller: Om det så er kærlighedslivet, barndomserindringer eller branchen, bringer hun publikum med i sine narrativer med et kærligt glimt i øjet. Alt dette gør, at selv en støvet Bob Dylan-digter ville nikke anerkendende over, hvor folkeligt og nærværende det hele føles. GAFFA’s lovord beskriver hende da også som “poptøs” og “finurlig”, og hun er ikke bange for at trække befolkningens lattermuskler med på scenen, selv når emnet kan være alvorligt.
Samarbejder og gæsteoptrædener
Marie Key har gennem karrieren samarbejdet med mange af landets store navne – og afleverer ofte et stærkt bidrag, når hun gøres gæsteaktiv. På sit album Tænker Du Vi Danser samarbejdede hun eksempelvis med Simon Kvamm (Nephew) og L.O.C.. Selve det fællesnummer med Nephew, “Gå med dig” (2013), blev et nummer 1-hit i Danmark. På scenen har hun budt gæster som Nik & Jay ind i varmen: Ved Roskilde 2013 tryllede hun sammen med duoen omkvædet til deres egen “Ryg mod Ryg” frem, da de gæstede hendes koncert som overraskelsesshow – en “kanin i hatten”, som GAFFA karikerede det. Hun har også indbudt sig selv til nummeret “Langt ude” sammen med L.O.C. ved festivaler, og flere af de øvrige navne, hun deler linje med, tæller både poprapperne og pionererne. Samarbejderne peger på én ting: Hun kan skifte gear fra soulfuld midtempo til rap-couplet, og uanset co-star leverer hun altid sin særegne fortolkning.
Publikum, kritikere og unikhed
Både danskere og anmeldere har taget Marie Key til sig. Spotify-udregninger placerede hende i 2013 som Danmarks mest populære sangerinde: Albummet "De Her Dage" var det mest streamede danske album det år. På samme liste var hun den højest placerede dansker med et enkelt nummer på den samlede top-10 for 2013. I 2012 blev hun endda nomineret til P3 Guld for sit debutalbum. På live-fronten har hun trukket folk til store scener: Hun har spillet Orange Scene på Roskilde Festival og fyldt spillestederne på sine turnéer, og fx fire aftener på Hotel Cecil i København blev lynhurtigt udsolgt.
Kritikerne roser hendes sangskrivning og stil. Nogen kaldte “De her Dage” et af årtiets største danske popalbum. Og selv med en humoristisk tone bliver hun taget alvorligt: Rockmagasinet Gaffa beskrev i 2015 albumværket Tænker Du Vi Danser som “det perfekte popalbum fra den spøjse lillepige” – en spøgefuld betegnelse for hendes selvironiske scenepersona. Samlet set er Marie Key unik i dansk musik ved at kombinere popmelodier med et dagligdags skriftsprog og et personligt, selvudleverende narrativ. Hun er folkeeje OG anerkendt sangskriver – en sjælden kombination.
Sjove og kuriøse fakta
Marie Keys rejse fra popband til selvstændig solist og nu som vokalist i intime jazzede omgivelser viser hendes alsidighed. Hun er stadig igang med at overraske, og præcis det – kombinationen af hendes varme humor, jordnære personlighed og poptalent – gør hende både populær og unik i dansk musik. Af: Henrik Yde
Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes