Saint Clara

Foto: Rasmus B.S. Hansen

Udgivet: d. 26 april 2025. Kl. 11.45

★ ★ ★ ★ ★ ☆

Saint Clara åbnede Fredagsrock som en musikalsk balladeheltinde

Man kunne godt mærke det allerede, da forårsluften i Tivoli daskede køligt rundt fredag aften: noget stort var på vej. Ikke bombastisk og brasende. Nej – noget sart, ærligt og stærkt på den måde, som kun en "musik ballade pige" kan levere det. Sådan præsenterer Saint Clara nemlig sig selv, og hvis nogen stadig var i tvivl, blev den tvivl blæst væk hurtigere end en ballon i sidevind, da hun indtog scenen og åbnede Fredagsrock 2025.

Med et intimt setup, hvor lyden nærmest hviskede og råbte på samme tid, kastede Clara sig direkte ud i det med "Here for Me" – en stille, insisterende håndsrækning til publikum, der allerede fra første akkord virkede klar til at holde hende i hånden hele vejen. "Progress" rullede efter som en lille oprørsfane i vinden – ikke kæmpemæssig, ikke larmende – men som et løfte om, at Saint Clara stadig har nye steder at vokse hen. Og det føltes næsten som at snige sig med ind i hendes dagbog, da hun fulgte op med "How I Love You" og "Suffocating". Sange, der balancerer på grænsen mellem det inderlige og det knusende – som om hun selv stod lidt i vejen for sine følelser og alligevel lod dem flyde frit.

Tivolis publikum, der spændte fra små hippe tweens til garvede, livskloge mødre, tog imod hende som en gammel ven, man egentlig først lige havde mødt. En flok hardcore-fans havde sikret sig pladser helt foran scenen – og man kunne næsten høre hjerter knuse kollektivt under "Crazy" og "Nobody's Lover".

Der var en smuk ubesværethed i, hvordan Clara gled fra nummer til nummer, som en drømmer, der alligevel holder øje med klokken. "I Could Be Your Girl" blev serveret med et glimt i øjet, mens "Issues" føltes som et råt plaster, der blev revet af, live på scenen.

På "Bend" dansede Tivoli-folket med bløde, halvsjove bevægelser, som man gør, når man føler musikken mere end man tænker over, hvordan man ser ud. Og da hun på perfekt, næsten krøllet fransk spurgte "Est-ce que tu m'aimes?", var svaret et rungende "JA!" i samtlige nuancer fra ægte kærlighed til ungdommelig idoldyrkelse.

En særlig magisk stund opstod under "Friend & Rival", hvor man næsten kunne høre træerne i Tivoli læne sig frem for at lytte. Og da hun ramte "Pretty Please", var det, som om Clara stod på tærsklen til noget endnu større – en sangerinde, der både beder pænt og kræver sin plads på én gang.

Så trak hun sin indre sårbarhed endnu længere ud i lyset med Bonnie Raitts "I Can't Make You Love Me" – en coverversion så nænsomt leveret, at selv skeptiske isbjørne kunne være begyndt at græde i skjul.

Men Clara er ikke kun sørgmodige ballader og stille længsel. Hun har også energi, og det beviste hun med "Energies Don’t Lie" – en slags spirituel pep-talk forklædt som en dansbar hymne.

Stemningen blev hævet til decideret hellig eufori med "Oh My God" – hvor publikum bogstaveligt talt hoppede som popcorn på en  varm pande. Og endelig, som en perfekt rund afslutning, bragede hun "Disturbing the Peace" afsted med et kækt glimt og en taknemlighed, der føltes lige så ægte som lyset i hendes øjne.

Saint Clara var en stjerne den aften, ikke på den prangende "se-mig!"-måde, men som en kunstner, der var modig nok til at være sig selv – skrøbelig, stærk, glad, trist, og helt igennem elskelig. Og Tivoli? Ja, det elskede af have hende tilbage.    Af: Eva Yde

Foto: Rasmus B.S. Hansen

Saint Clara – popkometen der blander tequila med tårer

Konfettien daler stadig ned fra loftet, og publikum skråler med på sidste omkvæd af “Oh My God.” Foran dem står Saint Clara – smilende, svedig og iført et outfit, der kan få selv 80’ernes Madonna til at spærre øjnene op. Den unge popstjerne fra Aarhus har lige leveret et show med lige dele elektropop-eufori og inderlige øjeblikke, og stemningen er elektrisk. Men hvem er egentlig Saint Clara, denne danske popkomet, der både kan få os til at danse natten lang og fælde en lille tåre under discokuglen?


Fra aarhusiansk stjerneskud til teenagepopdronning

Saint Clara blev født Clara Toft Simonsen i 2000 i Aarhus og viste tidligt tegn på stjernepotentiale​. Som 15-årig – mens de fleste af os andre kæmpede med lektier og akne – landede hun en udviklingskontrakt med selveste Sony Music​. Allerede som 17-årig debuterede hun i november 2017 med singlen “What They Say” og EP’en ”Dress Like You’re Already Famous”, hvor hun praktisk talt erklærede: klæd dig, som om du allerede er berømt​. Attituden fejlede intet fra start, og den aarhusianske teenager udstrålede en selvsikkerhed, man ikke ser hver dag hos så unge artister.

I august 2018 – på sin 18-års fødselsdag – udgav hun debutalbummet ”August Eighteen”, passende navngivet efter hendes egen fødselsmåned​. Albummet bød på catchy popsange som “Foolish” og “Slippin’”, der hurtigt gjorde Clara (dengang kun kendt under fornavnet) til et navn, man skulle holde øje med i dansk musik​. Anmelderne bemærkede den unge sangerindes talent og holdning – flere beskrev f.eks., at “attituden fejler intet” på debutalbummet​. Clara var kort sagt et aarhusiansk stjerneskud​ på vej op.


Gennembrud og radiohits

Allerede året efter slog Saint Clara for alvor igennem. Singlen “Crazy” fra 2019 blev et stort radiohit og en vaskeægte ørehænger, der fik fans i hele landet til at synge med på det fængende omkvæd​. Sammen med “Girl Like You”, en popperle fra hendes andet album, cementerede “Crazy” Clara som et af Danmarks mest lovende nye popnavne​. Det er de der slags sange, man hører én gang og så går og nynner resten af ugen – på den absolut gode måde.

I november 2019 drog Clara på sin første danmarksturné og spillede tolv koncerter rundt omkring i landet​. Publikum oplevede en ung kunstner folde sine vinger ud – energisk, nærværende og med en vokal, der lød endnu stærkere live end på indspilningerne. Musikmagasiner pegede på hende som en af tidens store, nye popkometer. Soundvenue fremhævede endda Saint Claras koncert på SPOT Festival 2019 som en af festivalens allerbedste​. Ikke dårligt, når man stadig kun er 19 år og relativt ny i gamet.


“Growing Up Sucks” – modenhed og ærlighed

Saint Clara hvilede ikke på laurbærrene. I marts 2020 udsendte hun album nummer to, sarkastisk betitlet ”Growing Up Sucks”, hvor hun slog fast, at det der med at blive voksen bestemt ikke er rosenrødt​. Albummet indeholdt hits som “Girl Like You” og “Nobody’s Lover”, sidstnævnte en følsom duet med R&B-sangeren Lord Siva​. Her viste Clara en mere sårbar side – teksterne kredsede om ungdommens forvirringer, hjertesorger og de slags udfordringer, man står med i start-20’erne. Titlen siger det hele: det kan være noget møg at blive voksen.

Desværre satte COVID-19-pandemien en kæp i hjulet for hendes planlagte turné i 2020 – den måtte udskydes​. Men Clara lod sig ikke slå ud. I stedet forvandlede hun karantænetiden til kreativitet og planlægning af næste kapitel.


Saint Clara 2.0 – et nyt navn og et nyt kapitel

Omkring 2021/2022 skete der noget nyt: Clara tilføjede “Saint” til sit navn og genopstod med frisk energi som Saint Clara​. Navneskiftet markerede et nyt kapitel i hendes karriere – lidt ældre, meget klogere, men stadig med den samme gnist. I samarbejde med producer Jonathan Elkær (kendt fra Phlake) begyndte hun at arbejde på sit tredje album​. Forventningerne var tårnhøje, og Saint Clara indfriede dem til fulde.

Det tredje album "OFF" udkom i sensommeren 2022 og blev Saint Claras helt store gennembrud på den brede popscene. "OFF" var spækket med bangers – fra den pulserende “Energies Don’t Lie” til den selvironiske “Weirdo”. Især sangen “Oh My God” gik sin sejrsgang på radio og streaming, hvor den strøg ind som et af årets mest spillede pophits. Albummet blev storhittende i Danmark​, og Saint Clara beviste, at hun kunne levere pophooks på internationalt niveau uden at miste sin personlige stil. Med "OFF" havde hun fundet balancen mellem det polerede og det personlige – et album man både kunne danse og relatere til.

Succesen med "OFF" førte også Saint Clara op på de store scener. Hun optrådte til P3 Guld 2023 i DR’s koncertsal, hvor hun fyrede “Oh My God” af live for hele Danmark​. Nummeret var nomineret til P3 Lytterhittet – publikums pris for årets hit – og selv om hun ikke løb med trofæet den aften, var det tydeligt, at Saint Clara nu var en af de helt store stjerner på den danske pophimmel.


En personlig popkunstner med noget på hjerte

Hvad adskiller Saint Clara fra andre popartister? Først og fremmest hendes personlighed og kunstneriske mod. Hun skriver eller medskriver sine sange selv og lægger ofte sine egne oplevelser i teksterne. Man fornemmer en ærlighed og no bullshit-attitude i hendes musik – måske bedst illustreret da hun engang beskrev sin musik som “et shot tequila”: lille, stærk og med et kick der kan mærkes.​.. Hun er ikke bange for at være direkte og en smule provokerende.

Faktisk skabte Saint Clara for nylig overskrifter, da hun offentligt gav musikbranchen lidt at tænke over. I foråret 2025 erklærede hun på Instagram, at “en del mandlige anmeldere” gav hende “lidt incel-vibes”​ – en kontant melding rettet mod det, hun opfattede som en bias hos (ældre) mandlige musikkritikere. Hun skrev endda, halvt i spøg halvt i alvor, at hun ikke gad anmeldes mere af “Morten fra Gaffa eller Soundvenue ” (hendes egne ord) – kun publikum skulle bedømme hendes shows​. Udtalelserne vakte debat i musikmiljøet, og Saint Clara endte med at udsende en uddybende forklaring og en undskyldning for ordvalget​. Hendes pointe stod dog klart: Hun ønskede mere fair behandling af kvindelige kunstnere og mindre fokus på udseende frem for musik​. Denne episode viser Saint Claras frygtløshed – hun tør sige det, mange måske tænker, og hun tager gerne en fight for det, hun tror på (og er voksen nok til at sige undskyld, hvis hun får trådt nogen over tæerne).

Samtidig har Saint Clara masser af humor og selvdistance. Hun deler flittigt ud af sit liv på sociale medier, hvor hun joker med alt fra glimmeroutfits til kuldsejlede kærestesorger. En af hendes TikTok-videoer – et skørt behind-the-scenes klip kaldet “Miss wet t-shiiiirt” fra en musikvideoindspilning – gik viralt med over 3 millioner visninger​. I videoen driver hun gæk med sig selv efter at være blevet gennemblødt for kunstens skyld. Denne kombination af selvironi og showbiz-glamour gør, at fans føler, de kommer helt tæt på mennesket bag popidolet. Saint Clara fremstår både som den sjove veninde man gerne vil i byen med, og den ambitiøse artist man respekterer.


Glimmer, girlpower og god energi

Saint Clara skiller sig også ud med sin unikke stil. Hun har en forkærlighed for at blande det legesyge med det elegante i sin påklædning og visuelle udtryk. Tænk farverige 90’er-inspirerede outfits, glitrende toppe, chunky støvler og en attitude som om hun ejer hele lokalet – og samtidig et skarpt øje for detaljen. Måske ligger det til familien: hendes moster er den tidligere supermodel og nu forfatter Renée Toft Simonsen​, så mon ikke Saint Clara har fået en dosis stilbevidsthed ind med modermælken? Uanset hvad tør hun gå sine egne veje på modescenen. Fra musikvideoer til scenekostumer ser man Saint Clara eksperimentere – én dag iført en lyserød tylkjole, næste dag i oversized streetwear med et glimt i øjet. Hendes motto fra den første EP "Dress Like You’re Already Famous" lader til at være en livsfilosofi: klæd dig dristigt, vær dig selv, som om du allerede har vundet verden.

Mode for Saint Clara handler ikke om at følge reglerne, men om at udtrykke sin personlighed. Og ligesom med musikken er nøgleordet selvtillid. Hun bærer sine look med en ubesværet coolness, hvad end hun sidder i et radiointerview eller spankulerer ned ad den røde løber til en prisuddeling. Der er noget forfriskende ved en popartist, der både tør lege med udklædning og samtidig holde det nede på jorden – Saint Clara kan posere som en diva og bagefter grine af sig selv backstage.


Koncerter med fest og følelser

Hvis man virkelig vil opleve Saint Clara-magien, skal man fange hende live. På scenen folder hun sin karisma helt ud. Publikum kender hver en linje i hits som “Crazy” og “Oh My God”, og når de første toner lyder, løfter der sig et jubelbrøl fra salen. Saint Clara hopper rundt, hårtotterne flyver, og mikrofonen bliver grebet med en selvsikkerhed, der smitter. Hendes koncerter er blevet kendt for at være en stor popfest – men ofte med små intime indslag, hvor hun beder om ro, sætter sig med sin guitar eller ved klaveret og synger en ballade fra hjertet.

Netop den blanding af høj energi og ægte nærvær gør hendes shows til noget særligt. Til SPOT Festival i Aarhus imponerede hun allerede som teenager, hvor hun – som tidligere nævnt – blev udråbt til et af festivalens højdepunkter​. Siden har hun stået på scener i hele landet, fra udsolgte klubber til store festivalscener. Hun har sågar optrådt til mindekoncerter: i sommeren 2023 spillede Saint Clara en ny, afdæmpet sang ved navn “Boys Don’t Cry” for første gang på diverse danske festivaler​. Sangen var hendes personlige hyldest til fætteren, den afdøde sanger Hugo Helmig​, og da hun fremførte den, kunne man mærke en helt anden stemning sænke sig. Publikum stod med tændte mobillys og blanke øjne, mens hun mindedes sin fætter med linjer som “Boys don’t cry, no they die instead”​. Øjeblikke som dét viser, at Saint Clara kan meget mere end at lave fest – hun kan også røre folk dybt. “Boys Don’t Cry” udkom officielt senere på året som en smuk tribute​, og understregede hendes alsidighed som kunstner.

Saint Claras fanbase er vokset støt i takt med hendes karriere. Hun har tusindvis af følgere på Instagram og TikTok, og hendes fans – hvoraf mange er unge kvinder – spejler sig i hendes musik og stil. Til koncerter møder de op i farverigt tøj inspireret af hende, med hjemmelavede plakater og energi for ti. Der synges med fra start til slut, og nogle fans har sågar fulgt hende fra de tidlige teenage-år, hvor hun spillede små intime gigs, til nu, hvor hun headliner større shows. Alligevel formår hun at bevare en nær forbindelse til sine tilhængere: hun smalltalker med publikum mellem sangene, griner af sjove episoder (som når nogen råber “Jeg elsker dig, Clara!” og hun kvitterer med et stort smil) og skaber en følelse af fællesskab i rummet. Det er ikke bare en koncert – det er en sammensværgelse af glæde mellem Saint Clara og dem, der lytter.


Medieoptrædener og anerkendelse

Som en af frontfigurerne i den nye generation af dansk pop har Saint Clara naturligvis også tiltrukket sig opmærksomhed i medierne. Hun er blevet nomineret til et væld af priser – i 2019 og 2020 var hun finalist ved både P3 Guld, GAFFA-Prisen, Zulu Awards og Danish Music Awards​. Ved Danish Music Awards 2019 snuppede hun prisen for Årets Nye Danske Navn (Årets nykommer)​, en velfortjent hæder der satte to streger under, at Clara var kommet for at blive. Det var i øvrigt samme år, at GAFFA nominerede hende i selvsamme kategori, og magasinet tog hende med på en køretur i Aarhus som led i en “Green Session”-video – heraf kom det berømte citat om tequilaen, der siden har fulgt hende i pressen​.

Siden da har hun ofte gæstet radioprogrammer og TV-shows, hvor hun charmerer værterne med sin blanding af ydmyghed og frækhed. Man kan opleve hende til P3 Guld i fjernsynet, man kan høre hende give akustiske sessioner på P4, eller se hende give den gas i Go’ Morgen Danmark. Hun har været på forsiderne af musikmagasiner, hvor hun er blevet kaldt alt fra “popdronning” til “generation Z’s stemme.” Saint Clara tager det hele i stiv arm – hun virker til at kunne navigere i rampelyset uden at miste sig selv. Måske fordi hun stadig har rødderne plantet i den aarhusianske muld trods stjernestatus? En ting er sikker: medierne elsker en god historie, og Saint Clara giver dem masser at skrive om – hvad end det er nye hits, skarpe holdninger eller blot hendes farvestrålende hår på den røde løber.


Anderledes, autentisk og helt sin egen

Saint Clara er en kunstner, der ikke passer ned i én enkelt boks. Hun kan være både inderlig singer-songwriter med tårer i øjenkrogen og popprinsessen der danser natten lang. Hendes unikke mix af quirky humor og dybfølt alvor gør hende til noget særligt på den danske musikscene. Hvor andre popstjerner måske polerer kanterne, lader Saint Clara gerne lidt kant sidde tilbage – det være sig i form af en ufiltreret mening på Instagram eller en skæv lyrisk detalje i en sang.

Hun er vokset op for øjnene af publikum, fra teenager med store drømme til en voksen artist med flere album bag sig. Alligevel har hun bevaret en vis umiddelbarhed og ægthed, som om hun stadig står på teenageværelset med hårbørsten som mikrofon (blot med den forskel, at hårbørsten nu er byttet ud med en professionel mic, og værelset er skiftet ud med landets største scener). Saint Clara kombinerer det relaterbare med det storslåede. Hun kan synge om hjertesorger på en måde, der får lytteren til at tænke “sådan har jeg også haft det”, og to minutter senere fyre op under en empowerment-hymne, der kan få selv mandag morgen til at føles som en fest.

Med sin unikke stil og personlighed har Saint Clara skabt sig en plads, hvor ingen andre rigtig kan stå. Hun trækker måske veksler på forgængere som MØ eller Medina i sin popmusik, men hun har sin egen signatur: en kombination af glimt i øjet, kæmpe pophooks og en what you see is what you get-personlighed. Det skiller hende ud fra mængden. Som Soundvenue så rammende beskrev, kender vi Saint Clara for hendes “hede popjams”​ – de varme, medrivende pophits – men hun bliver ved med at overraske os med nye facetter. Om det er at udgive en tårepersende ballade til ære for en elsket fætter eller at råbe op om ligestilling i musikbranchen, så gør hun det med både kant og kærlighed.

Saint Clara er kort fortalt en ener. Hun er popstjernen, der tør være menneske. En ung kvinde, der kan grine ad verden og samtidig tage den på sine skuldre. En artist, der både giver os dansable hits og noget at tænke over. Hvis hendes musik virkelig er som et shot tequila! ja, så må efterfesten være et stille glas champagne til “Boys Don’t Cry”. Skål for Saint Clara – Danmarks nye popdronning med attitude, hjerte og masser af hits i ærmet. Vi kan kun sige “Oh My God”, hvor bliver det spændende at følge hende videre​... Af: Eva Yde