Udgivet: d. 4 Januar 2025. kl. 15.29
De sande nattens skurke?
Der er én gruppe mennesker i Danmark, der har en sær evne til at splitte nationen i to. Nej, det er ikke politikere, fodboldtrænere eller realitystjerner. Det er koncertplanlæggerene. De mystiske væsener, der på en eller anden måde altid formår at placere den fedeste koncert på den værst tænkelige ugedag.
Torsdag aften? Selvfølgelig. Mandag kl. 21? Hvorfor ikke? De synes simpelthen at have en sjette sans for at time store musikoplevelser med maksimalt morgenkaos og arbejdstræthed.
Når rock og realisme kolliderer
Du har lige set dit yndlingsband. Din hals er hæs, ørerne ringer, og du har danset dig igennem et to timers magisk sæt. Euforien bobler stadig, da du kigger på uret. Klokken er 00:45. Du skal op om fem timer. Dit fremtidige jeg sender allerede hademails til dit nuværende jeg.
Men hvorfor? Hvorfor insisterer koncertplanlæggere på at gøre hverdagens helte til zombieagtige skygger af sig selv næste dag? Er det et eksperiment? Er der et skjult videnskabeligt forsøg i gang? Eller er det simpelthen en konspiration fra kaffebranchen for at sælge mere espresso?
Koncertplanlæggerens tankegang
Der må være en strategi bag det. Måske sidder de og tænker:
Eller måske er det en hemmelig hyldest til rock'n'rollens rå, rebelske ånd. Hvis du virkelig elsker et band, skal du bevise det ved at traske søvnløs og udmattet på arbejde dagen efter – som en ægte fan.
Morgenen efter – den virkelige prøvelse
Det starter med vækkeuret. Dit indre forsvar begynder at forhandle med dig: "Måske kan jeg kalde mig syg? Nej, det bliver for mistænkeligt. Hvad med en halv sygedag? Eller jeg kunne tage mit videomøde liggende?" Men nej, du må afsted.
Så står du der, halvblind og søvndrukken, mens du prøver at huske, hvor du egentlig parkerede din cykel. Du stirrer tomt ud i luften i bussen, mens en teenageelev fortæller sine veninde om hendes lektier, og du overvejer, om en livsstil med koncerter på hverdage virkelig er det værd. Svaret er ja. Selvfølgelig er det det. Men hvorfor skal det være så hårdt?
En løsning? Eller bare accept?
Der er næppe nogen vej uden om. Folk skal på arbejde. Koncerter skal spilles. Og koncertplanlæggere skal åbenbart have deres sjov. Men måske kunne vi indføre en national "post-koncert-fridag"? Eller måske burde arbejdspladser acceptere "koncerttræthed" som en legitim grund til at møde sent ind? Det er trods alt en kulturel nødvendighed.
Indtil videre må vi dog nøjes med at se hinanden i øjnene, nikke forstående og udveksle et træt smil morgenen efter en onsdagskoncert med en bemærkning som: "Var du også til koncert i går?" – mens vi sammen kæmper os igennem dagen med koffein som vores eneste redning.
Så skål for koncertplanlæggerene – og skål for os, der overlever deres skumle tidsplaner! Af: Eva Yde
Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes