Udgivet: d. 16 februar 2025. Kl. 08.59
Du går en tur i en smukt anlagt park. Blomsterne er arrangeret i perfekt harmoni, et springvand sender stråler af vand op i luften som en ballet af dråber, og bænkene er strategisk placeret til at indramme den bedste udsigt. Alt er skønt, balanceret og gennemtænkt. Men hvem ejer denne skønhed? Parkens ejere? Landskabsarkitekten? Eller bare dine øjne, der nyder synet?
Fra grotte vægge til Gucci
Æstetik har altid været en flydende og omdiskuteret størrelse. Siden de første hulemalerier har mennesker sat deres præg på verden gennem farver, former og udtryk. Men kan nogen eje et særligt udtryk? Nogen vil måske sige ja– modehuse patenterer deres design, kunstnere sagsøger for plagiat, og virksomheder varemærkebeskytter deres visuelle identitet. Hvis en skitse fra Gucci eller en farvesammensætning fra Prada bliver kopieret, bliver der råbt op om tyveri. Men kan nogen virkelig eje et look? Eller er æstetik noget, vi alle er en del af?
Den kreative Robin Hood
Tag eksemplet med street art. Grafittikunstnere arbejder ulovligt i byrummene skaber kunst, der ikke kan købes eller ejes af andre end øjnene, der tilfældigt fanger det på vej til bageren. Banksy har lavet en karriere ud af at udfordre ejerskab af kunst – hans værker bliver fjernet fra mure og solgt for millioner, selvom de var skabt til offentligheden. Hvis en kunstner maler noget i det fri, men en rigmand flår det ned og sælger det på en auktion, hvem ejer det så? Kunstneren, rigmanden eller den tilfældige forbi passerende, der tog et billede af det?
Minimalismens paradox
Minimalisme er en anden sjov case. Forestil dig en hvid firkantet kasse i et galleri. Ingen logoer, ingen dekorationer, kun den rene form. Men hvis denne enkle kasse bliver skabt af en kendt designer, kan den pludselig koste en halvmillion kroner. En IKEA-kasse derimod? Et par hundrede kroner. Men hvad hvis IKEA laver en kasse, der er identisk med designerkassen? Er den dyre version stadig en kunstnerisk vision, eller er det blot branding og hype?
Smag, tendenser og den kollektive bevidsthed
Æstetik er også under konstant forandring. Det, der var grimt i 80’erne, er nu vintage og hipt. Det, der var moderne for 10 år siden, er nu kikset. Ingen ejer tendenserne, men de spredes alligevel som en virus gennem sociale medier, modeshows og hverdagslivet. Hvis vi alle bidrager til den kollektive opfattelse af, hvad der er smukt, kan nogen så virkelig eje skønheden i det?
En fri fugl eller en burhøne?
Så kan man eje æstetik? Svaret er både ja og nej. Man kan eje en genstand, men ikke følelsen, den skaber. Man kan beskytte et brand, men ikke forhindre andre i at blive inspireret af det. Man kan måske "eje" en kunst retning i form af ophavsret, men ikke stoppe den fra at sive ud i kulturen, blive remixet, genbrugt og nyfortolket.
Måske er æstetik som en fugl. Den kan sidde på din skulder et øjeblik, men prøver du at fange den i et bur, mister den sin frihed og skønhed. Så måske skal vi lade den flyve frit og blot nyde synet, når den passerer forbi. Af: Eva Yde
Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes