Udgivet. d. 6 Februar 2025. kl. 08.25
Foto: Eva Yde
4/5 Stjerner
Når man siger "Fleetwood Mac," siger man også storladne følelser, evige kærlighedsdramaer, ikoniske hits og en vis Stevie Nicks, der danser i måneskin med flagrende sjaler og en aura af mystik. Alt dette – og mere til – blev vakt til live i Tivolis Koncertsal denne onsdag aften, da "The Fleetwood Mac Legacy – Go Your Own Way", bragede direkte ind fra London med en hyldest, der både føltes respektfuld, energisk og til tider næsten som en spirituel seance med rockens højere magter.
Fleetwood Mac-magi på første klasse. Fra det øjeblik første akkord blev slået an, var publikum med. Og ikke bare med som i let nikken og blid fodstampen – nej, vi taler syng-med-for-fanden-jeg-er-i-følgeskab-med-min-inderste-sjæl! Fra de første toner af "The Chain" til de sidste ekkoer af "Go Your Own Way" var salen et bølgende hav af nostalgi, glæde og folk, der forsøgte at efterligne Stevie Nicks' karakteristiske armbevægelser (nogle mere vellykkede end andre).
Stevie Nicks – eller tæt på! Når man laver en hyldest til Fleetwood Mac, skal man ikke bare have en fantastisk forsanger, man skal have en fantastisk "Stevie". Og aftenens Stevie Nicks-klon ikke bare så ud, som om hun var født i et hav af røgelse og rullende trommer – hun lød også sådan. Hendes version af "Rhiannon" var lige dele hekseri, tryllestøv og ren råstyrke, og under "Silver Springs" blev det næsten hypnotisk. Man kunne næsten forestille sig den ægte Stevie et sted i kulissen, let nikke anerkendende og hviske "Godt gået, unge lærling".
Mick Fleetwood, John McVie og resten af banden (altså næsten) leverede en overbevisende præstation. Ingen kan være Mick Fleetwood, men bandets trommeslager var en hæderlig kopi af den langlemmede, excentriske tromme-magiker. Hans energiske spillestil under "Tusk" fik salen til at ryste som et jordskælv, og det var tydeligt, at bandet havde gjort deres hjemmearbejde.
John McVies dybe basgange i "Dreams" føltes som et velkendt kram fra en gammel ven, og guitaristen, der trådte i Lindsey Buckinghams fodspor, gav os alle en masterclass i, hvordan man kombinerer følelse med teknisk finesse. "Big Love" blev leveret med en sådan præcision og intensitet, at selv de mest skeptiske måtte overgive sig til dette tribute-bands uhyggelige præcision.
Anekdoter, latter og en smule britisk charme. Et af de sjoveste elementer ved aftenen var de små anekdoter om bandet, der blev drysset ud mellem numrene. Vi fik historier om Stevies mytiske hekse-vibrationer, hvordan Mick Fleetwood i sin tid formentlig har opbrugt hele verdensforbruget af kokain i 1970’erne, og hvorfor "Go Your Own Way" dybest set er en passivt aggressiv kærestebesked forklædt som en rockbanger. Publikum elskede det og kvitterede med grin, klapsalver og et fællesskab, der i glimt føltes som en stor musikalsk familie.
Go YOUR Own Way… eller bliv her og nyd det. Det er sjældent, at en tribute-koncert føles så tæt på den ægte vare, men "The Fleetwood Mac Legacy – Go Your Own Way" formåede at ramme den perfekte balance mellem nostalgi, musikalitet og en smule velanbragt skørhed. Hvis du savner en aften i selskab med Fleetwood Macs udødelige musik – men uden den ekstra bagage af interne banddramaer – så er dette show det tætteste, du kommer på magien.
Så kære Fleetwood Mac-fans: Find et flagrende sjal, smid en smule røgelse på bordet, og gør jer klar til en aften, hvor I kan synge, græde, danse og i det hele taget lade jer rive med. "The Fleetwood Mac Legacy – Go Your Own Way" er en rejse tilbage til en tid, hvor kærlighed, kaos og genial musik gik hånd i hånd. Og hvem vil ikke være med på den tur? Stevie Nicks er med hele vejen...
Af: Henrik Yde
Foto: Eva Yde
Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes