Udgivet: d.16 marts 2025. Kl. 09.50
Kunstens historie er som en lang Netflix-serie med et uendeligt antal sæsoner – og plottet bliver kun bedre med tiden. Fra renæssancens perfekte proportioner til moderne street art, der sprøjter politiske budskaber på væggene i Brooklyn, lever fortidens rødder videre i moderne kunst på fascinerende, skæve og ofte uventede måder. Kunst er ikke en død ting i et museum – den er et levende væsen, der konstant ændrer form, danser med nutiden og får nye tatoveringer undervejs. Lad os se, hvordan Leonardo da Vinci, Beethoven og Monet i virkeligheden er nutidens usynlige medspillere.
Renæssancens flirt med nutiden – Fra da Vinci til hockney
Renæssancen var på mange måder kunstens svar på en rockstjerne-æra. Leonardo da Vinci, Michelangelo og Raphael var ikke bare malere – de var datidens superstjerner, der skabte værker, som stadig får os til at tabe kæben i dag. Da Vinci’s berømte sfumato-teknik – hvor farverne smelter blødt sammen – er lidt ligesom nutidens Instagram-filter, bare uden AI.
Men renæssancens arv lever ikke kun videre på museer – den er overalt i moderne kunst. David Hockney, der er kendt for sine farverige swimmingpools og skarpe linjer, leger med perspektiv og lys på en måde, der ville få da Vinci til at nikke anerkendende (måske med en Aperol Spritz i hånden). Hockney’s brug af farver og rumfornemmelse er direkte inspireret af renæssancens kunstneriske principper – bare med en californisk vibe og lidt mere solskin.
Og så er der Kehinde Wiley – manden, der tog klassisk portrætkunst og gav den en hip-hop makeover. Wiley’s værker blander renæssancens overdådige detaljer med afroamerikansk kultur og moderne streetwear. Forestil dig en sort mand i et Louis Vuitton-jakkesæt, stående i en klassisk barokramme – det er Wiley’s signatur. Da Vinci og Michelangelo ville sandsynligvis elske det – hvis de altså kunne tage et break fra al den loftsmaling.
Romantikkens vemodige Tinder-profil
Romantikken i slutningen af 1700-tallet var kunstens svar på emo-fasen – følelserne sad udenpå tøjet, og længslen var intens. Beethoven og Chopin skabte musik, der kunne få selv den mest hårdhjertede sjæl til at knække. Beethoven var ikke bare en komponist – han var en slags musikalsk psykolog, der bearbejdede sin indre uro med noder i stedet for terapi.
Og romantikken lever videre – big time! Nick Cave, med sine mørke tekster og gotiske stemning, kunne let være en reinkarnation af en romantisk digter. Og Lana Del Rey? Hun er som en moderne Chopin med lipgloss og cigaretrøg. Hendes tekster om ulykkelig kærlighed, drømme og ødelæggelse er ren romantik – bare med et skud melankolsk pop.
Romantikken handler ikke om at være glad – den handler om at føle. Og den følelse – den der knugende længsel efter noget uopnåeligt – er præcis det, der gør, at vi stadig bliver rørt af Nick Caves dystre ballader og Lana Del Rey’s tragiske kærlighedssange.
Impressionismens lys og snapchat-øjeblikke
Hvis romantikken er emo-fasen, er impressionismen kunstens 'feel good'-æra. Monet, Degas og Renoir opfandt nærmest Instagram-filtret, før smartphones var en ting. De fangede lyset, stemningen og det flygtige øjeblik – som et snapshot fra en perfekt sommerdag.
Terrence Malick, den moderne filmkunstner, har taget denne idé til nye højder. Hans film er som levende Monet-malerier – naturligt lys, flygtige øjeblikke og en konstant følelse af drømmende lethed. Se en Malick-film, og du vil føle dig som en karakter i en impressionistisk tableau vivant – komplet med solnedgang og blid vind i håret.
Impressionismen handler om det flygtige – om at fange noget, før det forsvinder. Og i en verden, hvor TikTok-videoer varer 15 sekunder, er impressionismens ånd måske mere relevant end nogensinde.
Shakespeare – nu med nutidens twist
William Shakespeare er som en slags kunstnerisk cockroach – han overlever alt. Hans skuespil bliver ved med at vende tilbage i nye forklædninger. Hamlet i sneakers? Jep. En kvindelig Othello? Selvfølgelig.
Nutidens teaterfolk leger med Shakespeares tekster, som var det remix på Spotify. På The Globe Theatre i London blev Hamlet for nylig sat op med en kvindelig hovedrolle og nutidige kostumer – fordi hvorfor ikke? Shakespeare handler ikke om at være tro mod teksten – det handler om at være tro mod følelsen.
Barokkens beats – fra Vivaldi til Max Richter
Barokkens musik er som en klassisk playliste, der bliver ved med at blive samplet. Max Richter tog Vivaldis 'De Fire Årstider' og gav det en elektronisk twist – og resultatet er ren magi.
Richter har på elegant vis flettet barokkens stringente strukturer sammen med moderne elektronik – og det virker! Det er som at høre Vivaldi på en natklub i Berlin. Bach ville sandsynligvis godkende det – hvis han ellers kunne lægge orglet fra sig længe nok til at finde ud af, hvad en synthesizer er.
Modernismens oprør og street art’s frihed
Modernismen sparkede døren ind til det 20. århundrede og råbte: "Ned med reglerne!" Jackson Pollock kastede maling på lærredet som en rockmusiker, der smadrer sin guitar på scenen. Og Mark Rothko malede farveblokke, der føltes som et knytnæveslag i sjælen.
Denne oprørske energi lever videre i street art og grafisk design. Banksy er nutidens Pollock – bare med spraydåser og samfundskritik. Hans værker i Gaza og på Londons mure er både kunst og politisk aktivisme – en slags visuel protest med et glimt i øjet.
Fremtiden – VR, AI og digital magi
Og hvad med fremtiden? Kunst og teknologi er på vej ind i en symbiose, der vil ændre alt. Refik Anadol bruger AI til at skabe kunstværker, der er en blanding af algoritmer og æstetik. VR-kunstinstallationer gør publikum til en del af værket – som at gå ind i et maleri og blive opslugt af farver og former.
Men midt i alt det teknologiske står én ting fast: Fortiden vil altid være en del af fremtiden. Hockney’s farver, Wiley’s portrætter og Lana Del Rey’s melankoli er alle moderne ekkoer af noget, der begyndte for flere hundrede år siden. Fortiden twerker med nutiden – og det bliver kun bedre med tiden.
Når du står foran et maleri, hører et stykke musik eller ser en film – spørg dig selv: Hvor kommer det fra? Sandsynligvis fra en gammel, skægget kunstner, der ville være ret imponeret over, hvordan vi har remixet hans værk. Af: Henrik Yde
Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes