Udgivet: 24 Oktober 2024. 10.54

Kunst, kultur og kampen om kronerne

Et stille sted med blanke gulve, malerier, skulpturer, og gamle artefakter, hvor folk går rundt i tavs beundring eller måske med en hurtig selfie ved siden af en dinosaurknogle. Men bag de blanke gulve og majestætiske udstillinger gemmer der sig en større historie – en historie om økonomisk kamp, kulturelle opgaver og spørgsmålet om, hvorvidt museerne i Danmark gør det godt nok.

Er de vores kulturarv værdig? Og har de overhovedet penge til at holde lyset tændt?


At holde fortiden i live

Hvad er museernes opgave? Det virker som et simpelt spørgsmål, men det er faktisk ret komplekst. Museer er ikke bare steder, hvor vi opbevarer gamle ting og håber, at ingen stjæler dem. De er institutioner, der har til formål at bevare vores fælles historie, præsentere vores kultur og uddanne os alle sammen – både om fortiden, nutiden og endda fremtiden. De skal være en bro mellem generationer, et sted hvor vi kan forstå, hvordan vi er blevet de mennesker, vi er i dag.

Men for at gøre alt dette kræver det ressourcer – og det er her, problemet begynder at rulle ind som en tung tåge over udstillingslokalet.


Kroner og kultur i kollision

Museernes økonomi i Danmark kan bedst beskrives som et konstant puslespil med for få brikker. Mange museer er afhængige af offentlige tilskud, men de tilskud er ofte utilstrækkelige til at dække alle udgifter. Med de penge, de får, skal de ikke bare vedligeholde bygninger og samlinger, men også skabe spændende nye udstillinger, ansætte engageret personale og trække publikum til. Og publikum er nøglen – for uden dem falder indtægterne fra entrébilletter, og uden de penge, ja, så begynder det hele at knirke.

Men hvad gør museerne så? De bliver kreative! Vi ser alt fra crowdfunding til events, hvor du kan drikke cocktails blandt kunstværker eller danse til DJ-set ved siden af en oldtidsudstilling. Museerne i Danmark gør en stor indsats for at lokke nye målgrupper til, men de kæmper stadig med økonomien. Skal kultur altid være afhængig af billetindtægter og private sponsorer, eller bør staten træde mere til?


Gør museerne det godt nok?

Lever museerne op til deres opgave? Svaret er både ja og nej.

På den ene side har Danmark nogle af de mest imponerende og innovative museer i verden. Tænk på Moesgaard Museum i Aarhus med sin spektakulære arkitektur, eller Louisiana i Humlebæk, der altid formår at kombinere moderne kunst med den smukkeste udsigt over Øresund. Vores museer har en evne til at skabe udstillinger, der ikke bare præsenterer gamle ting i glasmontrer, men som fortæller historier, sætter os til at reflektere, og gør det hele visuelt engagerende.

På den anden side er der en debat om, hvorvidt museerne er tilstrækkeligt i sync med nutidens samfund. Er museerne forældede, fastlåste i deres traditioner, og mangler de en mere inkluderende tilgang? Nogle kritikere mener, at museer stadig taler til en snæver elite – de kulturelt interesserede, de intellektuelle – og ikke formår at åbne dørene bredt nok til folk, der måske aldrig har sat deres fod i en udstillingssal.


Er der nok penge i kassen til fremtiden?

Økonomien forbliver en kæmpe udfordring. Selvom vi har nationale flagskibe som Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst, så er mange regionale og lokale museer på kanten af overlevelse. Her er der ikke meget plads til store eksperimenter – det handler ofte om bare at holde hovedet oven vande.

Og hvis vi ser på fremtiden, er der et reelt spørgsmål om, hvordan museerne vil tilpasse sig en digital verden. Streaming af kunstudstillinger eller virtuelle museumsbesøg kan være én løsning, men det kræver endnu flere investeringer i teknologi – noget, som mange museer simpelthen ikke har råd til.


En ny generation, eller samme gamle?

Et andet element i museernes overlevelsesstrategi handler om publikum. Museerne forsøger at nå ud til nye generationer – men konkurrencen er hård. Hvordan konkurrerer du med TikTok og Netflix? Hvordan får du unge til at værdsætte en oldtidsgenstand, når de kan blive opslugt af en virtuel verden på deres mobiltelefon?

Svaret ligger måske i at skabe mere interaktive og engagerende udstillinger. Mange museer er allerede begyndt at tænke i disse baner – som for eksempel AR-teknologi (augmented reality), der kan puste liv i gamle udstillinger. Men igen – det kræver penge. Og så er vi tilbage til det evige problem med kroner og øre.


Kulturens kampplads

Museerne i Danmark står ved en skillevej. De gør meget rigtigt og formår at forblive relevante og vigtige, selv i en verden, hvor kulturforbrugerne er overvældet af digitale alternativer. Men de kæmper også med økonomiske udfordringer, som gør det svært at forny sig og udvikle sig i takt med samfundets behov.

Spørgsmålet er, om vi som samfund er villige til at investere i museerne – ikke kun som opbevaringssteder for vores fortid, men som dynamiske institutioner, der også skal forme fremtiden. Hvis vi vil have, at museerne forbliver en del af den kollektive bevidsthed, skal vi måske åbne kassen lidt mere – og ikke kun for at købe billetter. For uden museerne, hvor skal vi så finde vores kulturelle kompas?   Af: Henrik Yde