Udgivet: d. 30 November 2024. kl. 08.15
Fra Egons skøre planer til dansk kulturarv
Forestil dig et Danmark uden Egon, Benny og Kjeld. Et Danmark uden et skrattende Franz Jäger-pengeskab, uden Bennys glade "Skidegodt, Egon!" og uden Yvonnes højrøstede kommandoer. Det ville være som en hotdog uden remoulade – helt forkert. Olsen Banden er ikke bare en række film, det er et kulturelt monument, som både har fået os til at grine, tænke og heppe på de små, der kæmper mod de store. Men hvad er det, der gør Olsen Banden så ikonisk? Og kan nogen nogensinde tage arven op efter dem?
Kaos forklædt som genialitet
Fra den første film i 1968 til den sidste i 1998 har Olsen Banden tryllebundet os med en række absurde, men alligevel geniale planer. I alt 14 film blev det til, alle skrevet og instrueret af to danske mestre: Erik Balling og Henning Bahs. Balling stod for instruktionen og karakterernes udvikling, mens Bahs var hjernen bag de spektakulære, finurlige og fysisk umulige kup. Olsen-bandens sidste stik er en dansk film fra 1998, instrueret af Tom Hedegaard og Morten Arnfred efter et manuskript af Henning Bahs.
Hver film følger en næsten religiøs struktur:
Men hvorfor virker det stadig? Fordi hver eneste film er som et perfekt komponeret stykke musik, hvor hver karakter og hver scene spiller en præcis rolle. Se bare på "Olsen Banden Ser Rødt" (1976), hvor en scene med champagnepropper og en Franz Schubert-symfoni bliver til dansk filmhistorie. Det er det perfekte eksempel på Bahs' og Ballings evne til at kombinere slapstick-komik med ægte kunstnerisk finesse.
En folkelig kulturarv
Hvorfor elsker vi stadig Olsen Banden? Fordi de er os. Egon er drømmeren, der tror på, at alt kan lade sig gøre – hvis bare planerne følges til punkt og prikke. Benny er optimisten, der altid griner og tror på heldet. Kjeld er den nervøse pragmatiker, som bare ønsker at undgå ballade. Og så er der Yvonne, der repræsenterer den kompromisløse familietyran, der egentlig bare vil have lidt orden i kaosset.
Olsen Banden er den lille mands kamp mod systemet. Hvem andre kunne finde på at stjæle fra bankdirektører, korrupte politikere og kapitalister med cigarer? Samtidig er filmene dybt danske i deres humor og verdenssyn. Ingen højdramatisk action eller over-the-top Hollywood-eksplosioner – bare tre almindelige mænd i et beskedent "kolonihavehus", der drømmer om noget større.
Hjernerne bag banden
Hvis Olsen Banden er en maskine, er Balling og Bahs dens motor. Erik Balling, der også stod bag TV-serien "Matador", havde en unik evne til at kombinere humor, dybde og timing. Det er hans sans for karakterernes udvikling og de små detaljer, der gør Olsen Banden tidløs.
Henning Bahs, der oprindeligt var scenograf, var en sand mester i at skabe kup, som både var absurde og teknisk imponerende. Hvem andre kunne finde på at bruge et fjernstyret tog til at transportere et Franz Jäger-pengeskab eller konstruere en scene, hvor Egon bliver skudt ud af en kanon?
De to arbejdede tæt sammen, og deres partnerskab var præget af gensidig respekt og en fælles passion for filmkunsten. Resultatet? En filmserie, der har overlevet generationer og stadig får danskerne til at grine højt.
Kan nogen efterfølge Olsen Banden?
I 2010 fik vi animationsfilmen Olsen Banden På De Bonede Gulve, som forsøgte at give banden nyt liv. Selvom filmen havde sjove øjeblikke og en moderne kant, delte den publikum. Mange mente, at charmen gik tabt i overgangen til animationsuniverset.
Flere har også spekuleret i, om en ny generation kunne tage arven op. Kunne Egon være en IT-hacker, der bryder ind i digitale "pengeskabe"? Kunne Benny være en el-løbehjulsentusiast med hang til kryptovaluta? Og kunne Kjeld være en klimabevidst familiemand, der frygtede Greta Thunbergs vrede mere end Yvonnes? Det kunne være sjovt, men det ville aldrig blive det samme.
Nostalgi og tidløshed
Olsen Banden fungerer, fordi de er et produkt af deres tid. Deres univers er en verden af brun- og orangefarvede kolonihaver, smøger bag øret og højt hårsprayforbrug. Det er et Danmark, hvor drømmen om de mange millioner altid er lige uden for rækkevidde, og hvor fiasko er en del af charmen.
Samtidig er filmene tidløse, fordi de handler om mennesker. Deres fejl, deres drømme og deres evne til at rejse sig igen, selv når det hele falder fra hinanden. Det er noget, vi alle kan relatere til – uanset om vi lever i 1970'erne eller 2020'erne.
Olsen Banden for evigt
Så kommer der en ny Olsen Banden? Svaret er: måske. Men der kommer aldrig en Egon Olsen, Benny Frandsen eller Kjeld Jensen, som vi kender dem. De er unikke, ligesom Erik Balling og Henning Bahs var det. Og det er måske netop derfor, at Olsen Banden stadig står som et monument over, hvad dansk humor og filmkunst kan, når det er allerbedst.
Så hvis du hører "Skidegodt, Egon!", eller ser en Franz Jäger-pengeskab i en gammel film, så husk, at der altid er en lille Olsen Banden inde i os alle. Måske lykkes næste plan – eller måske ender vi bare med en stak øl og en god historie at fortælle.
Af: Henrik Yde
Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes