Ivan Pedersen

Foto: Peter Bay Isak

Udgivet: d. 29 april 2025. Kl. 13.42

★ ★ ★ ★ ☆☆

Ivan Pedersen og Danmarks Næstbedste Band i Amager Bio

En varm aften fuld af livskrammere

Nogle koncerter får én til at drømme om at skrive digte. Andre får én til at ville starte et bluesband. Og så er der koncerter som denne: en aften med Ivan Pedersen og Danmarks Næstbedste Band, hvor man bare får lyst til at give livet et langt, varmt kram – og måske også Ivan selv, hvis ikke han lige stod på scenen med sin akustiske guitar og sit glimt i øjet, der kunne få selv de mest stivnakkede til at smile.

Ivan Pedersen – stemmen, håret, karismaen – er uden tvivl en af Danmarks mest elskelige musikalske skatte. Hans karriere strækker sig længere end de fleste kan drømme om, og selv i en alder, hvor mange ville trække sig tilbage til golfbanen, suser Ivan fortsat rundt på landevejene og sender varme lydkys ud til publikum. Hans energi og kærlighed til musikken er smittende, og hans nærvær på scenen er intet mindre end livsbekræftende.

Bag ham står Danmarks Næstbedste Band – en underspillet titel fuld af charme og selvironi, som kun får én til at holde endnu mere af dem. For der er intet næstbedst over denne trio: Søren Skov på Tangenter, harmonika og vokal leverer trylleri på højt plan, Troels Skovgaard på Guitar, bas og vokal med en sjæl, der minder om Claptons, og Sten Rasmussen på Percussion, guitar og vokal er bandets sikre, elegante rygrad.

Aftenen blev åbnet med "Ubetydelig brik", og fra første tone var det tydeligt, at vi var i de bedste hænder. Publikum nikkede, gyngede, og der blev smilet stort, da "5 Minutter" og "Mon du stadig er her" fulgte. Med "Rejsesang" blev vi sendt på et emotionel roadtrip, og sange som "Bad Excuses" og "Sommer i byen" trak smil og let latter frem i Amager Bio. Første sæt blev rundet smukt af med den drømmende "Ud i det blå" – en perfekt optakt til en lille pause, hvor stemningen blev båret videre i glade samtaler over øl og smil.

Efter pausen fortsatte festen, endnu mere hjerteligt. "Hjertet udenpå" satte tonen med sin ømme intensitet, og "Min verden er venlig" mindede os om, at verden – på trods af alt – stadig er fuld af venlighed og lys. Med "Half a man" og "Temmelig tæt på lykke" viste Ivan og bandet deres enorme spændvidde; de kunne få salen til både at reflektere og danse (på stolen "alle sad ned") til at føle og smile. "Tilbageblik" bragte en smuk eftertænksomhed ind i rummet, mens "Bitter moon" og "Uden en forklaring" cementerede, at vi var i selskab med musikere, der kan spille sig direkte ind i hjertet.

Aftenen kulminerede i den rørende "Vincent", hvor man kunne mærke en særlig stilhed i salen – den slags stilhed, der kun opstår, når alle holder vejret på samme tid. Det var ét af de øjeblikke, der gør en koncert uforglemmelig.

En aften med Ivan Pedersen og Danmarks Næstbedste Band føles som at komme hjem. Som at træde ind i en varm stue, hvor musikken er blød som en slidt sofa, historierne er livskloge, og kaffen altid varm. Ivan forstår at favne sit publikum med både humor, livserfaring og en stemme, der bare bliver bedre med årene.

Det var en koncert, man ikke havde lyst til skulle ende. En aften, hvor musikken blev en påmindelse om alt det gode, vi kan finde i livet – hvis vi husker at lytte. Og vi lyttede. Hvert eneste sekund.   Af: Henrik Yde

Ivan Pedersen – popidol, rockveteran og musikalsk kamæleon

Ivan Pedersen har været en fast bestanddel af dansk musikliv i over et halvt århundrede. Som sanger, sangskriver, trommeslager og producer har han udgivet mere end 20 albums og turneret uophørligt siden 1960’erne. ​Fra tidlige dage som lokal beatmusiker til toppen af hitlisterne i 80’erne og videre til anmelderrost rockvokalist i 90’erne har Pedersen konstant genopfundet sig selv. Han er blevet beskrevet som en af Danmarks allerbedste sangstemmer​, og hans karismatiske tilstedeværelse og musikalske nysgerrighed har gjort ham til lidt af en levende legende på den danske scene.

Pedersen er kendt for sin alsidighed og sit glimt i øjet. Han kan fortælle anekdoter om alt fra dengang han næsten blev forsanger i Deep Purple til de gange, han har stået på en scene iført en varieté-kostume. Med sin lune humor og passion for musikken har han vundet et trofast publikum i alle aldre. “Kære danske rocksangere. Pak sammen. Nu kommer Ivan Pedersen”, proklamerede Ekstra Bladet begejstret i 1992​ – en salut til Pedersens overraskende genre-hop og hans imponerende vokale stamina. Lad os tage på en rejse gennem Ivan Pedersens liv og karriere, fra Jebjerg til Hollywood (næsten), fra diskokuglens skær til rockens røgfyldte klubber.

Fra Jebjerg til hitlisterne: Laban og popsucceserne

Ivan Pedersen blev født 22. april 1950 i landsbyen Jebjerg i Salling​. Han greb trommestikkerne og mikrofonen som helt ung og dannede allerede som 16-årig sit første band, McKinleys, i 1966​. Med McKinleys turnerede den unge Pedersen flittigt i 70’erne og nåede at udgive fem albums, inden bandet gik i opløsning omkring 1980​. Efter McKinleys prøvede Pedersen kræfter som sangskriver for andre og deltog i Dansk Melodi Grand Prix 1982 med bandet Taxie – dog uden større succes (sangen "Drømmene er forbi" endte på en sidsteplads)​. Skæbnen ville imidlertid, at 1982 også blev året, hvor Pedersen for alvor brød igennem:

Popduoen Laban blev dannet.

Laban opstod, da producer Cai Leitner fik idéen til at lave en dansk version af det italienske hit "Sarà perché ti amo". Ivan Pedersen blev bedt om at skrive danske lyrics, og sammen med sangerinden Lecia Jønsson indspillede han "Hvor ska’ vi sove i nat?"​. Den iørefaldende popsang – om to kærester, der har haft en lang nat og nu mangler et sted at sove – bragede ind som et fænomen. Singlen udkom i marts 1982 og blev et kæmpehit i Danmark med over en million solgte eksemplarer​. Succesen var øjeblikkelig og banede vej for, at Laban i de følgende år udsendte det ene popalbum efter det andet og slog deres navn fast langt uden for landets grænser.

I midten af 80’erne var Laban et etableret navn på den internationale scene. Duoens synthesizer-drevne pop slog an i både Skandinavien, USA, Latinamerika og Asien​. Især sangen "Love in Siberia" skaffede dem opmærksomhed i udlandet – den nåede i november 1986 ind som #88 på den amerikanske Billboard-hitliste​, en sjælden bedrift for en dansk act. Pludselig var Ivan Pedersen og Lecia Jønsson ansigter på den globale popscene, og albummet "Caught by Surprise" udkom i hele 36 lande​. Bag glansbilledet kæmpede de dog med successens bagside: “Vi blev tørret i bagdelen”, har Lecia Jønsson senere konstateret bramfrit om duoens manglende forretningssans​. De var så opslugte af musikken, at de ikke fik sikret sig økonomisk – og opdagede først bagefter alle de “sjove udgifter” der blev trukket på deres konto under de internationale eventyr​. Med Pedersens egne ord “ville det have klædt os at være vågne ved havelågen” i forhandlingerne​. Trods lærlinge-fejl tjente Laban dog en plads i dansk pophistorie.

Efter en håndfuld år på toppen begyndte eventyret at ebbe ud. I sommeren 1988, efter en sidste turné i Sverige, besluttede Laban at stoppe, mens legen var god​. Populariteten var dalende, og internt var der uenighed om gruppens fremtidige musikalske retning. Ivan og Lecia gik hver til sit – officielt uden dramatik. Der skulle gå 20 år, før rygterne om en gendannelse for alvor blussede op igen. I 2008 svirrede en historie om, at Laban planlagde comeback med et nyt 80’er-nostalgisk album – en historie opdigtet af to 20-årige spøgefugle, skulle det vise sig​. “Jeg ville egentlig gerne have, at det var sandt”, udtalte Lecia håbefuldt, men Ivan Pedersen satte foden ned og afviste pure tanken om en genforening​. Laban forbliver et lysende, men lukket kapitel, og de to tidligere popmakkeres veje kom senere til at krydses under mere spændte omstændigheder (mere om det senere). For Ivan Pedersen var tiden inde til at søge nye musikalske græsgange.

Fra popstjerne til rockfrontmand: Backseat og det store stemmeskifte

Allerede inden Laban officielt gik i opløsning, havde Ivan Pedersen så småt skiftet kurs. Han allierede sig i slut-80’erne med sangeren Poul Krebs og rock’n’roll-kollegaen Henning Stærk i et projekt humoristisk døbt "Danmarks Højeste Mandskor" (Pedersen og Stærk rager begge godt op i højden)​. Samtidig sang han med i funk/pop-gruppen Moonjam og skrev sange med dem, ligesom han i 1989 dannede bandet Ivan & The Small Wonders​. Small Wonders udgav ét album og gav Pedersen smag for bandformatet igen. En overraskende mulighed fra udlandet meldte sig også: I 1990 var Ivan Pedersen faktisk på listen over kandidater til at blive ny forsanger i det britiske hardrock-band Deep Purple​. Han havde leveret korstemmer på Pretty Maids’ album "Jump the Gun" (produceret af Deep Purple-bassist Roger Glover), og da Deep Purple fyrede deres sanger Ian Gillan, foreslog Glover danskerens navn som erstatning​. Valget faldt dog til sidst på amerikaneren Joe Lynn Turner fra Rainbow, så Ivan kom aldrig til at stå i spidsen for "Smoke on the Water" på verdensarenaerne​. Men blot det, at en dansk pop/rock-sanger blev seriøst overvejet i den liga, siger noget om Pedersens vokale ry og rækkevidde.

I begyndelsen af 90’erne fandt Ivan Pedersen for alvor hjem i rockmusikken. Sammen med vennen Helge Solberg og svenskeren Svenne Wahlin – og igen med guitaristen Søren Jacobsen ved sin side – dannede han i 1992 bandet Backseat (der først gik under navnet Backseat Boys)​. Her fik Pedersen mulighed for at folde sit indre rockgen ud. Debutalbummet "Wind Me Up" udkom samme år, og med Backseat tog Ivan et markant spring væk fra Labans polerede pop. Stilen var west coast-inspireret rock og blues, med engelske tekster og masser af guitar. Kritikerne var begejstrede: "Det bedste danske produkt, der er udgivet i mange år… Backseatboys fortjener succes, så det basker", skrev anmeldere og erklærede, at nu kunne alle andre danske rocksangere godt pakke sammen​. Politiken roste Pedersens "maskuline tyngde" og erfarne hold, og regionalaviserne jublede over den autentiske sydstats-rocklyd​. Ivan Pedersen fik med ét et image som robust rockfrontmand – en lidt ironisk drejning for manden, mange stadig huskede fra en blød duet med Lecia.

Backseat blev hurtigt en live-favorit og optrådte på Roskilde Festival og landets store scener​. Allerede i 1993 blev bandet nomineret til flere Danish Music Awards (dengang kaldet Grammy): Årets Nye Navn, Årets Sanger (Ivan selv) og Årets Hit for sangen "The Perfect Way", som Pedersen og Jacobsen havde skrevet til sangerinden Ester Brohus​. Siden fulgte album på stribe: "Long Distance" (1994), "Hit Home" (1995), "Songs" (1996) og "Shut Up and Play" (1998)​. Ivan Pedersen nåede selv at vinde prisen som Årets Danske Sanger i 1996, samme år som Backseat leverede Danmarks officielle OL-sang "No. 1 in Your Heart" til OL i Atlanta​. Midt i 90’erne var Pedersen i storform – hans hæse, soulfulde røst vandt nye fans, og han viste, at han havde langt mere end 80’er-pop i sig.

Efter omtrent ti år på landevejen med Backseat valgte bandet at tage en pause omkring årtusindskiftet​. Backseat havde da i alt udgivet fem studiealbums og cementeret Ivan Pedersen som en af dansk rock’s respekterede veteraner. Men Ivan selv havde ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene. I stedet brugte han pusterummet til at realisere en gammel drøm: at stå på egne ben som soloartist.

Ivans egen stemme

År 2000 markerede startskuddet for Ivan Pedersens solokarriere. Han gik i studiet for første gang under eget navn og lod kreativiteten flyde. Resultatet blev dobbeltalbummet Monogram, der udkom i 2001​. Et album på hele to CD’er – den ene med nye sange på dansk, den anden på engelsk – signalerede, at Pedersen både værnede om sine danske rødder og sit internationale udsyn. Monogram var et personligt projekt, der havde været længe undervejs (Pedersen jokede selv med, at han havde for mange sange liggende klar)​. Modtagelsen var positiv, og Ivan drog ud på en solo-Danmarksturné for at møde publikum i eget navn.

De følgende år fortsatte han ad solosporet med stor energi. I 2004 udsendte han albummet "Uden for Nummer, Men Venlig Stemt", og i 2014 kom det engelsksprogede "The Crossover", hvor han blandt andet samarbejdede med yngre navne som Sascha Dupont og Alex Nyborg Madsen​. Ivan Pedersen viste sig åben for nye legekammerater og nye stilarter – fra eftertænksomme ballader til groovy rocknumre. I 2005 tog han endda en afstikker til teater- og showbranchen, da han medvirkede i Tivoli Varietéen sammen med komiker Søren Østergaard og skuespiller Sidse Babett Knudsen​. Forestillingen, der spillede både i Cirkusbygningen i København og i Musikhuset Aarhus, fik flotte anmeldelser og demonstrerede Pedersens flair for humor og showmanship. Den tidligere popstjerne havde ingen berøringsangst over for nye udfordringer.

Selvom Backseat officielt lå i dvale, var det ikke helt slut med bandet. I 2005 gendannedes Backseat kortvarigt til et par koncerter, og i 2007 udsendte de albummet "Globalization" (bandets sjette studiealbum)​. Herefter lukkede og slukkede Backseat endegyldigt med et sidste album "Seasoned and Served" i 2013​, hvorefter fokus igen var på Ivan som soloartist. Han udgav det anmelderroste album Min verden er venlig i 2016​, hvor titelnummeret “Med hjertet udenpå” senere også blev titlen på hans selvbiografi. I 2021 kom albummet Vildeste visioner, som bekræftede at Pedersen i en alder af 71 stadig var fuld af musikalske idéer​. Og selv herefter har han ikke stået stille: I 2023 gik han sammen med sangskriveren Nanna Larsen og udgav det fælles album "Fortunate​" Ivan Pedersen. Den musikalske rejse fortsætter med nye kapitler, og Pedersen har mere end cementeret, at han er andet og mere end “ham fra Laban”. Han er sin egen, hele vejen igennem.

Sangskriver, bannerfører og kollegaernes mand

Ivan Pedersens indflydelse på dansk musik rækker ud over hans egne udgivelser. Gennem alle årene har han flittigt skrevet sange til og produceret for en lang række danske kunstnere​. Hans sikre musikalske håndværk og store genreforståelse har gjort ham til en eftertragtet samarbejdspartner. Samtidig har hans karakteristiske stemme lydt i baggrunden på utallige produktioner – Pedersen er i mange kredse kendt som korsangernes ukronede konge. Han har leveret kor og backing for navne som TV-2, Sanne Salomonsen, Anne Linnet, Poul Krebs og Henning Stærk – ja selv internationale stjerner som 70’er-rockbandet Dr. Hook og popikonet La Toya Jackson har haft glæde af Ivan Pedersens vokal i studiet​. Den slags alsidighed er de færreste beskåret. Om det er pop, rock, country eller grandprix-schlager, så finder Pedersen sig til rette og løfter helheden med sin stemme.

Også på den organisatoriske front har Ivan Pedersen gjort en forskel. Han har nemlig også været en markant stemme for musikernes rettigheder. Siden 1995 har han siddet i bestyrelsen for KODA – foreningen der varetager komponisters og sangskriveres rettigheder – og fra 2008 blev han formand​. Ligeledes har han været formand for sangskriverforeningen DPA (Danske Populær Autorer)​. I disse roller har Pedersen talt musikkens sag med samme passion, som når han synger. Han har blandt andet engageret sig i debatten om ophavsret i den digitale tidsalder. I 2012 vakte han opsigt ved at forsvare den omstridte ACTA-traktat, som mange mente truede internettets frihed – Pedersen så det derimod som et nødvendigt værn om kunstneres rettigheder​. Siden modererede han dog sit indlæg, da nogle tal viste sig tvivlsomme, men ingen er i tvivl om hans grundlæggende pointe: Uden respekt for ophavsretten ingen levevej for kunstnerne​. Ivan Pedersen har dermed ikke kun underholdt danskerne; han har også taget kampen op for kollegaernes mulighed for at gøre det.

Kollegaer og branchefolk fremhæver ofte Pedersens professionalisme og hjælpsomhed. Han er typen, der møder forberedt og giver sig fuldt ud – også når han “bare” står i baggrunden. I en branche med generationer af stjerner er Ivan blevet en samlende figur, en artist som yngre musikere kan lære af. Han har sågar udgivet en erindringsbog, Med hjertet udenpå (2017), hvor han generøst deler ud af sin lange erfaring i musikkens tjeneste​. I bogen – og i utallige interviews – træder billedet frem af en mand, der brænder for sit fag, men som heller ikke lægger skjul på de omkostninger, livet i rampelyset kan have.

Et varmt hjerte i dansk musik

I dag, midt i 70’erne, står Ivan Pedersen som en af de grand old men i dansk musik, men med en ungdommelig gnist intakt. Han har stadig hjertet udenpå, når han går på scenen – ærligt, engageret og med en smittende spilleglæde. Utallige koncertgængere kan bevidne, hvordan han år efter år leverer varen, hvad enten det er foran et siddende publikum i en intim klub eller under åben himmel til festival. Siden 1966 har Pedersen faktisk spillet et sted mellem 60 og 100 koncerter om året, anslår han – en helt utrolig aktivitet over så mange år ​Ivan Pedersen. Man forstår, hvorfor han ofte omtales som et arbejdsjern og en “ægte spillemand”.

Trods de mange milepæle hviler Ivan Pedersen ikke på fortidens laurbær. Så sent som i efteråret 2023 drog han på tourné med sit nyeste projekt, en duo med Nanna Larsen, hvor de præsenterede friske sange for publikum​ Ivan Pedersen. Publikum møder ikke en træt veteran, men en musiker der til stadighed elsker at stå foran en mikrofon. “Ivan & Danmarks Næstbedste Trio” kalder han kækt sit liveband i skrivende stund​ Ivan Pedersen – en typisk Pedersen’sk underspillet joke, der dækker over, at de faktisk hører til i den absolutte topklasse. Han har aldrig været bange for at gøre grin med sin egen legendestatus.

Og hvad så med arven fra Laban, kunne man spørge? Jo, skyggen fra firsernes neonfarvede pop følger ham selvfølgelig. Både Ivan og Lecia vil for altid være forbundet med hinanden gennem de sange, de skabte dengang. I de senere år er der kommet nyt lys på Laban-tiden, da begge parter har udgivet hver deres erindringsbog med lidt forskellige versioner af historien. Lecia Jønssons bog Det’ en hem’lighed fra 2023 malede et knap så rosenrødt billede af samarbejdet – blandt andet med nogle kontroversielle påstande om Ivan Pedersens hustru, Jytte, og hendes rolle i duoens interne forhold​. Ivan reagerede skarpt ved offentligt at kalde Lecias beskrivelser for “pure opspind” og “et hævngerrigt smædeskrift” mod ham og hans kone​. Han har endda luftet tanken om juridiske skridt i sagen​. Det er trist, at et af 80’ernes yndlingspar endte dér, men det understreger også, hvor meget Laban betød – følelserne stikker dybt selv efter 35 år. Pedersen selv har dog lukket døren for enhver genforening: “Kommer aldrig til at ske”, har han sagt klart​. I stedet har han fokuseret på nutiden og musikken fremadrettet.

Ivan Pedersen har sat sit tydelige fingeraftryk på den danske musikkultur. Fra teenageårenes uskyldige rock’n’roll til voksenlivets modne vise- og rockfortællinger har han leveret soundtrack til flere generationer. Han har prøvet det meste – stjernestatus og skuffelser, platinplader og økonomisk snuppen, jubel fra tusindvis på festival og hverdags-slid i studiet. Gennem det hele har han bevaret sin integritet og kærlighed til musikken. Historien om Ivan Pedersen er historien om en survivor i showbizz, én der altid er klar på næste nummer. Som sanger, som sangskriver, som bannerfører for musikerne – og ikke mindst som inspirator – har Ivan Pedersen en helt særlig plads i dansk musik. Og mon ikke han har et par gode historier og sange i ærmet endnu? Man har lov at håbe – for Ivan Pedersens musikalske rejse har været alt andet end kedelig, og den er heldigvis slet ikke slut endnu.   Af: Henrik Yde

Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes