Udgivet: d. 3 april 2025. Kl. 08.51.
Det har bare en lille krise og har taget sin hoodie på
Tænk på hvis demokratiet var som en midaldrende far, der pludselig er begyndt at gå med hættetrøje, mumle lidt og bruge udtryk som “slay” og “no cap”, fordi han prøver at være cool nok til at få teenagerens opmærksomhed. Teenageren her er naturligvis borgerne – og de er ikke imponerede.
For vi er nået til et punkt, hvor stemmeprocenterne daler som temperaturen på en tirsdag i november, og tilliden til politiske institutioner ligner en ballon, nogen har sluppet løs i et tornadoramt supermarked. “De hører jo alligevel ikke efter,” siger du måske. “Hvad skal det nytte?” spørger din ven. “Kan man stemme via TikTok?” spørger din fætter, der stadig tror, algoritmen er en slags ost.
Tillid? Hvilken tillid?
Vi er i en situation, hvor politikere rangerer på tillidsskalaen lige under brugtbilsforhandlere og lige over realitystjerner fra "Paradise Hotel". Og det er da egentlig en præstation i sig selv.
Folk føler sig koblet fra beslutningsprocesserne, som om Christiansborg er Hogwarts, og almindelige borgere ikke er “magiske” nok til at blive inviteret indenfor. Samtidig bliver store beslutninger ofte truffet bag lukkede døre, med pressemeddelelser og spinmaskiner som eneste kommunikationskanal til befolkningen.
Det er lidt som at være inviteret til en fødselsdag, men kun få lov til at se billeder på Instagram bagefter.
Så hvad gør vi? Vi inddrager!
Her kommer det sjove: borgerinddragelse. Ja, det lyder tørt som rugbrød uden smør, men hør nu her. Borgerinddragelse er faktisk demokratiets svar på en solid omgang parterapi.
Forestil dig, at din kommune rent faktisk spurgte dig:
Når folk føler sig hørt og taget alvorligt, begynder tillid at spire som en mikrogrøntsag i en hip urban have.
Lokalt engagement: Byens bedste våben
Se bare på nogle af de kommuner, hvor borgerinddragelsen har været reel og ikke bare en omgang “høringssvar-til-papirkurven”.
Det er som at give folk fjernbetjeningen til deres egen fremtid – og sjovt nok opdager de fleste, at det slet ikke er så ringe at have indflydelse.
Den nationale scene: et lidt tungere skib
På landsplan er det straks sværere. Der er meget spin, mange lobbyister og endnu flere kaffemøder med PowerPoints. Men det betyder ikke, at borgerinddragelse ikke kan fungere.
Tænk hvis man lavede en national “Borgernes Dag”, hvor alle danskere kunne stemme om 3-5 centrale spørgsmål – ikke bare valg hvert fjerde år, men reelle valg om emner som klima, transport, sundhed og uddannelse.
Giv det en fancy app, lidt gamification og en quiz om Mette Frederiksens livret, og pludselig har du millioner, der engagerer sig i politik uden at gabe.
Tillid kommer af transparens – og lidt kærlighed
Tillid opstår, når vi ved, hvad der foregår – og hvorfor. Ikke bare når vi får at vide, at “regeringen har besluttet at ændre i noget med nogle fonde, og det er godt for væksten.”
Transparens betyder, at man tør sige:
Og det virker faktisk. Tænk bare på, hvor meget mere man stoler på den lærer, der indrømmer, når hun har lavet en regnefejl, end den, der påstår, at det var meningen, at 7 x 8 skulle være 14.
Demokratiets genoplivning: en fælles fest
Det handler ikke om, at vi alle sammen skal gå rundt i politiske t-shirts og diskutere budgetloft til morgenmad. Det handler om ejerskab. Engagement. En følelse af, at “det her er vores fælles projekt” – og ikke bare en kamp mellem politiske fodboldhold, vi kigger på fra sidelinjen.
Så ja, demokratiet er i en lille krise. Det er lidt træt. Lidt mut. Men det kan komme tilbage. Og det kan blive stærkere, hvis vi giver det en ærlig chance, ruller ærmerne op og siger: “ vi vil faktisk gerne være med”. Af: Henrik Yde
Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes