Peter Sommer

Foto: Oliver Sperling

Udgivet: d. 10 maj 2025. Kl. 10.45

★ ★ ★ ★ ☆☆

Peter Sommer i Tivoli – En poetisk folkefest med rødt kort og åbne hjerter

Der var noget i luften i Tivoli den 9. maj. Nej, det var ikke kun popcornsdamp og fadøl. Det var stemningen. Du ved, den slags stemning, der kilder i maven og får folk til at smile til fremmede. Efter Søren Huss havde blødgjort publikum med sin poetiske vemod og sin meget fynske charme, var Tivoli som en levende organisme – klar til næste musikalske kapitel. Og så, lidt over kl. 23.00, trådte Peter Sommer ind, som et forårs eventyr.

Han lignede præcis det, han er: En mand, der har noget på hjerte, men ikke nødvendigvis tænker sig om, før han siger det højt – og det er hans styrke. Med bandet spændt op som et hjerte, der slår i mol, åbnede han ballet med "Hvad sker der i dit hoved", og svaret på det spørgsmål var tydeligvis: en hel del! Publikum dansede, vinkede, skrålede og så ud til at føle sig set – som om han havde læst deres gruppeterapibog højt for dem til tonerne af rock.

Andet nummer: "Broerne i Paris". En sang så cinematisk, at du kunne mærke Eiffeltårnets silhuet tegne sig mod Tivolis stjernehimmel, mens nogen mistede sig selv i en parisisk-romantisk tåge og muligvis kyssede en person, de først mødte i køen til churros. Sommer ramte en nerve her – den rejselystne, kærlighedshungrende nerve, som kun få danskere tør indrømme, at de har mellem Netto og NemID.

Men midt i al det fine og følsomme hev han "Rødt kort" frem – og nu blev det pludselig fodbold på følelser. Publikum jublede som en landskamp mod Sverige, og nogen kastede en rød klud op i luften. Symbolsk eller bare forvirret? Det vides ikke. Men det fungerede.

Og så – aftenens duet: "Din Idiot" med Selina Gin. Publikum dånede kollektivt. Det var som at få kærlighedsbrev og breakup-besked i samme øjeblik. Hun glødede, han knirkede, og sammen skabte de en slags melankolsk magi, som føltes som at få kram af nogen, der lige har slået op med dig – men stadig elsker dig en lille smule.

Koncertens midte blev båret af "Hvorfor løb vi", en sang som fik folk til at se indad. Eller måske bare få øje på, at de havde tabt deres fadøl. Men stemningen dalede aldrig – tværtimod! Sommer fortsatte med "X8660", som må være landets mest melankolske postnummer. Lyset i Tivoli blinkede i takt med hjerteslagene hos de romantiske, og måske en enkelt cyklist fra Hadsten græd i sin hoodie.

"Valby Bakke" var som altid en fanfavorit – og Tivolis bakker kunne ikke måle sig med dén følelsesmæssige hældning. Folk sang med som om de boede der, og en pige ved Pandekageboden erklærede, at “det her er den nye nationalsang”.

"Elskede at drømme/drømmer"og "Om at elske" blev leveret med en næsten sakral ro, som satte sig i kroppen som tung parfume. Man stod stille, man kiggede op, og man følte, at Peter Sommer måske er Danmarks svar på Leonard Cohen – hvis Cohen havde været fra Skanderborg og læst dansk litteratur på Roskilde Universitet.

Han sluttede med "Verdens Volume", og nej, verden blev ikke skruet ned. Den blev skruet op! Tivoli glimtede som et diskokugleforstærket sind, og publikum forlod pladsen med trætte fødder og overfyldte hjerter.

Fordi det var virkelig godt – men ikke helt magisk. Måske manglede der bare et ekstra gear, eller noget uventet, eller at Tivolis sø blev fyldt med røg og Peter Sommer pludselig stod på en svaneformet båd og sang. Hvem ved. Men det her – det var dansk poesi med guitar, og det var nok til at sende folk hjem med nye tanker i hovedet og en melodilinje i hjertet.   Af: Eva Yde

Peter Sommer: Den lyriske langemand fra Skanderborg

Hvis Danmarks musikscene var et fodboldhold, ville Peter Sommer være den mystiske 10’er, der skriver sine egne regler, afleverer bag om ryggen og sætter målene med poesi i stedet for knopper. Han er manden, der kan få en ølkasse til at lyde som eksistentialisme, og som har gjort det at være sønderjysk og melankolsk til noget decideret sexet.

Skanderborgs Søn med Hang til Ordspil og Ondt i Hjertet

Peter Sommer blev født i 1974 i Skanderborg – en by, der, ud over Smukfest og bøgeskove, nu også kan bryste sig af at have fostret en af landets mest originale sangskrivere. Det var dog først i begyndelsen af 00’erne, at Sommer for alvor trådte ind på scenen – bogstaveligt og symbolsk – og det med et sprog, der skar igennem som en kniv i en lun leverpostej.

Hans første store projekt var "Super jeg", hvor han sammen med Carsten Valentin lavede noget så sjældent som dansksproget, intellektuel popmusik med kant. Tænk: Søren Kierkegaard på speed med en guitar. Men det var som soloartist, Peter for alvor blev... ja, Peter Sommer.

En debut med alvor, underspil og underhåndsslag

Da han i 2004 udgav "På den anden side", var det med sange, der lød som kærestesorger skrevet af en filosof med tømmermænd. Med numre som "Valby Bakke" og "Hvorfor Løb Vi?" slog han fast, at han ikke var her for at lave feel good-pop. Han var her for at pille i vores følelsesmæssige sår – og få os til at nynne med, mens det gjorde ondt.

Og så er der sproget! Peter Sommer er ikke bare sangskriver – han er sprognørd, poet, tryllekunstner med vokaler. Ingen kan som ham få en linje som: "Du så dig aldrig tilbage, og nu er du længere væk, end nogen kan gå uden sko" – til at føles som en knytnæve og en krammer på samme tid.

Den evige jagt på kærlighed, mening – og måske en rygepause

Peter Sommers tekster kredser om det, vi alle sammen forsøger at undgå at tale om: døden, kærlighedens uforståelighed, selvbedraget, og det absurde i at være menneske. Men han gør det med en humor, der ikke larmer – den ligger og lurer som en ironisk knirk i en gammel lænestol.

Han virker som manden, der godt kan lide folk, men foretrækker at være alene. Og alligevel står han dér – på scenen – og lukker os helt ind. Hans stemme: ikke stor, ikke smuk, men ægte. Rå. Som om han synger fra et sted, hvor man har siddet længe og tænkt.

Peter og Poesien – et ægteskab med åbent forhold

Peter Sommer er også en slags poetisk arkæolog, der graver efter mening i det moderne menneskes rodede liv. Han har vundet et hav af priser – blandt andet Steppeulven og et par Danish Music Awards – men man fornemmer, at han egentlig er lidt ligeglad. Det er ikke applausen, der driver ham, men snarere spørgsmålet: “Hvad fanden laver vi her?”

I 2013 begyndte et af hans mest elskede projekter: samarbejdet med Tiggerne – et bandnavn så anti-kommercielt, at det burde hædres med en medalje. Sammen lavede de bl.a. "Til rotterne", "til kragerne", "til hundene", en plade der lyder som en moderne dansk roman kogt ned til 45 minutter – med både desperation, kærlighed og en skvat rødvin.

Kærlighedens trange kår og sofaens hellige varme

Peter Sommer skriver ikke kærlighedssange i klassisk forstand. Han skriver om den kærlighed, der går i stykker midt i Netto, eller som langsomt visner i skæret fra et fladskærmsfjernsyn. Han synger ikke “jeg elsker dig”, han synger “jeg ved ikke, om vi elsker hinanden mere, men vi er her jo stadig, og der er lasagne i ovnen”.

Han fanger det levede liv med en præcision, der gør, at man pludselig føler sig set, forstået – og lidt pinligt til mode. For hvem har ikke stået dér og tænkt: “Er det her det? Er det det, vi blev til?” Og samtidig elsker vi ham for det. Fordi han tør spørge.

Rock, refleksion og roligt raseri

I dag er Peter Sommer stadig aktiv – både med koncerter, nye udgivelser og underfundige interviews, hvor han ofte lyder som en mand, der hellere ville være hjemme og læse en bog, men som alligevel har noget vigtigt at sige.

Han er blevet ældre, ja – men aldrig ligegyldig. Hans musik udvikler sig. Han leger med lyden. Men ordene – ordene forbliver knivskarpe. Som i et af hans nyere numre, hvor han synger: "Vi vælter rundt i længsel som møbler i et flyttelæs – og håber nogen bærer os". Det er poetisk. Det er tragisk. Det er... Peter Sommer.

En mester i mellemrummene

Peter Sommer er ikke bare en sanger. Han er en stemning. En stemning af regnvåd asfalt, cigaretrøg og det uundgåelige faktum, at livet ikke giver nogen garantier – men til gengæld nogle ret gode linjer.

Han er manden, der kan få “jeg har det ad helvede til” til at lyde som noget, man kan danse stille til. Og måske er det lige netop derfor, vi elsker ham: Fordi han tør være ærlig i en verden, der ofte forsøger at lyve sig glad.   Af: Henrik Yde

Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes