Udgivet: d. 3 april 2025. Kl. 8.35.
Hvad klokkeloven egentlig ringer ind til – ytringsfrihed, sikkerhed og lidt kulturchok
Forestil dig dette: Du sidder fredeligt på en café i den gamle bydel, latte i hånden, tankerne vandrer, og så – DONG DONG DONG – ringer Sankt Ursulas Klokke pludselig 11 gange i streg. Ikke for at markere noget religiøst, men som en slags forsinket protest mod udefinerede samfundsforhold. Eller var det bare klokkeren, der var i dårligt humør?
Velkommen til Danmark anno 2025, hvor klokkeloven har fået en opdatering, der ville få selv H.C. Andersen til at hæve et øjenbryn. Den gamle lov, som siden 1926 har reguleret brugen af klokker til alt fra kirkegang til kærlighedserklæringer, er blevet revideret. Ikke dramatisk, men subtilt – nok til at vække både debat, latter og et par ekstra kronikker i Politiken.
Klokkeloven 2.0 – hvad går den egentlig ud på?
Den nye version af klokkeloven – vi kalder den Klokkeloven Reloaded – har fået nogle centrale opdateringer. Mest bemærkelsesværdigt er, at klokker nu ikke bare er liturgiske objekter, men også regulerede offentlige lydsignaler. Det betyder, at myndigheder (i visse situationer) kan vurdere, om klokker anvendes til at "stimulere uro", "opildne til konflikt" eller "forstyrre den offentlige orden."
Med andre ord: Hvis du ringer med klokken som protest mod krigen i Gaza, regeringens kulturpolitik eller fjernelsen af rugbrød fra skolens kantine – så kan det faktisk være ulovligt. Medmindre, selvfølgelig, du har tilladelse til larmen.
Ytringsfrihed i klokkeklangens skær
Her begynder det at blive rigtig interessant – og lidt absurd. For hvad er egentlig forskellen på en protest med et banner og en protest med en klokke?
Kulturministeriet siger, at klokker "besidder en symbolsk magt, som i visse sammenhænge kan virke destabiliserende." Kritikerne siger: "Er I bims?"
Ytringsfriheden er blevet centrum i debatten, og vi har allerede set en strøm af klokkefrihedsaktivister dukke op. De mødes foran sognekirker og ringer i medbragte cykelklokker i protest mod lovens lydregulering. Flere kunstnere har erklæret deres næste performance som “en levende klokkeinstallation med samfundskritisk underklang”.
Når kultur og sikkerhed clasher
Ifølge Justitsministeriet handler det hele om sikkerhed. I en tid hvor misinformation, fake news og TikTok-drevne revolutioner kan bryde ud på et øjeblik, er man ekstra opmærksom på signaler, der kan opfattes som opfordring til civil ulydighed – og her spiller lyd en større rolle end man måske lige tror.
Men spørgsmålet er, om vi er på vej mod et samfund, hvor hver eneste lyd bliver politiseret. Hvad bliver det næste? Skal klokkespillet fra Rådhustårnet i Aarhus godkendes af PET? Skal skoler søge om tilladelse til at ringe til time? Og hvad med isbilerne?!
Når klokken slår satire
Det bedste – og mest danske – ved det hele er, at klokkedebatten har givet genlyd på satirefronten. I DR2 Deadline havde man for nylig en debat mellem en klokker fra Varde og en performancekunstner fra Nørrebro, hvor de begge talte i iambisk pentameter, mens et urværk tikkede i baggrunden.
På X (tidligere Twitter) florerer hashtags som #FreeTheBell, #DingForDemocracy og #ClockBlocked. Og en café i Roskilde har indført en ny “Klokkeburger” med ekstra alarm-peber – serveret med et ur som underkop.
Hvad ringer fremtiden for?
Spørgsmålet er, hvad denne lovændring egentlig betyder for det danske kulturliv. Er vi ved at glemme, at lyde – og især klokker – har spillet en central rolle i vores historie? Eller forsøger vi at tilpasse os en ny virkelighed, hvor enhver offentlig lyd potentielt kan bruges som signalvåben?
Måske er løsningen ikke at tie klokken ihjel, men at tage den alvorligt. Ikke som trussel, men som samtalepartner.
For når klokken ringer, ringer den ikke kun for højmessen – den ringer også for vores evne til at diskutere det åbne samfund. Med humor, respekt og måske en lille bjælde i lommen. Af: Eva Yde
Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes