Udgivet: d. 7 Februar 2025. kl. 23.45

RICHARD III -

RIGET, MAGTEN, ÆREN

Foto: Per Morten Abrahamsen

4/5 Stjerner

RICHARD III - RIGET, MAGTEN og ÆREN

I en verden, hvor magten ikke bare er en evig dans mellem skiftende ledere, men en brutal boksekamp, hvor de snedigste og mest skruppelløse kæmper til sidste blodsdråbe. TEATERGRADs opsætning af Richard III - Riget, Magten, Æren inviterer os ind i magtens maskinrum og giver os et nærbillede af de kyniske taktikker, der anvendes for at klatre til tops i det danske magthierarki anno 2025. Forestillingen er en moderne bearbejdning af Shakespeares klassiker, men her er kongekronen skiftet ud med direktørhatte, jakkesæt og velpolerede bestyrelseslokaler.

Magtens teater i demokratiets højborg

TEATERGRAD har valgt en ganske spektakulær ramme til denne forestilling: Lyngby Rådhus. At spille et stykke om magtbegær, manipulation og blodige kup i en kommunalbestyrelsessal er intet mindre end genialt. Publikum sidder bogstaveligt talt i magtens egen arena, hvor politiske beslutninger normalt bliver truffet med lidt mere finesse (og lidt mindre giftmord og halshugninger, formentlig).

Det skaber en elektrisk atmosfære, hvor forestillingens budskab om magtens fristelser og fald får en helt ny dimension. Man kan ikke lade være med at spekulere på, hvor mange moderne Richard III'er der måske har siddet på netop disse stole og hvisket søde løgne i deres modstanderes ører, før de elegant skubbede dem ud i politisk glemsel.

En skrupelløs, amoralsk og magtorienteret holdning til politik i jakkesæt

Rolf Hansen i rollen som Richard III er en fornøjelse at overvære. Han spiller den manipulerende magtsluger med en isnende charme, der får publikum til at gyse og grine på samme tid. Richard er ikke længere en pukkelrygget middelalderkonge, men en hyperintelligent, strategisk og karismatisk figur, der ligner en blanding mellem en toppolitiker, en CEO og en realitystjerne fra en lidt for hårdtslående sæson af Paradise Hotel.

Christine Worre Kann og Malou Takibo integrerer med publikum og Samspillet mellem dem er skarpt og spændingsfyldt. Forestillingen levner ingen tvivl om, at i magtens verden er de flinke ofte dem, der ender med en kniv i ryggen (bogstaveligt eller ej).

Magisk scenografi i magtens mørke

Scenografien af Sir Grand Lea er skabt med en minimalistisk, men effektiv elegance. Rådhusets rå vægge bliver et perfekt bagtæppe for magtspillet, og lyssætningen af Flora Pelle Brandt bidrager til den dystre stemning, hvor skyggerne danser lige så listigt som karaktererne på scenen. Musikken, komponeret af Marie Louise von Bülow, er lige dele ildevarslende og dragende og understøtter fortællingen om en verden, hvor ingen kan stoles på, og hvor et smil ofte skjuler en dolk.

Er Danmark så demokratisk, som vi tror?

Instruktør Pelle Nordhøj Kanns greb om stykket er skarpt og satirisk. Han gør det klart, at dette ikke kun er et historisk drama, men en nærværende kommentar til, hvordan magt fungerer i dag. Forestillingens tankevækkende scener viser, hvordan de magtfulde i Danmark ofte ikke er dem, vi stemmer på, men dem, der sidder i bestyrelser, medieimperier og lukkede netværk.

Kun 396 mennesker siges at udgøre den danske magtelite, og selvom forestillingen nævner få navne, er det umuligt ikke at sidde og spekulere på, hvem der måske har fået en skjult stikpille undervejs. Der er grin, men det er grin med en bismag - for vi ved godt, at magtens spil stadig spilles, og vi er alle bare tilskuere.

En forestilling, der river tæppet væk under magten

Richard III - Riget, Magten, Æren er en forestilling, der balancerer mellem tragedie og satire, mellem historisk drama og hypermoderne relevans. TEATERGRAD har skabt et stykke, der ikke bare underholder, men også udfordrer vores opfattelse af, hvordan magt fungerer i vores eget samfund.

Det er en forestilling, der bør ses af alle - især af dem, der tror, at politik handler om retfærdighed, og at Danmark er et land uden skjulte magtkampe. Gå ind og se den, hvis du tør - men vær forberedt på, at du måske aldrig vil kigge på danske magthavere på samme måde igen.   Af: Eva Yde

Kongen, myten, knoglerne og konspirationerne

Englands mest berygtede konge, Richard III, har alt, hvad et godt drama behøver: Magtbegær, forræderi, rygter om mord og et lig, der forsvandt i 500 år. Shakespeare gjorde ham til en haltende skurk, historien gjorde ham til en gåde, og moderne arkæologer gjorde ham til et fund under en parkeringsplads.

Den uventede konge

Richard III var den sidste konge af huset York og regerede England fra 1483 til 1485. Han kom på tronen på den klassiske middelaldermåde: Ved at snuppe den. Efter at hans bror, kong Edward IV, døde, blev Richards 12-årige nevø Edward V erklæret konge. Men hov, hvem havde lige styr på det rige i mellemtiden? Jo, det var Richard, der blev udnævnt til Lord Protector. Han beskyttede dog ikke så meget Edward V, som han fjernede ham fra magten.

"Prinsen i tårnet"-mysteriet er nok det mest omdiskuterede punkt i Richard III’s liv. De to unge prinser, Edward V og hans bror Richard, blev indlogeret i Tower of London – og derefter aldrig set igen. Hvad skete der? Historikerne skændes stadig. Hvis du overtager tronen lige efter, at dine nevøer er forsvundet, så skriger det altså lidt på en krimigåde med dig selv i hovedrollen som skurken.

Skurk eller Sandhedsvidne?

Hvis Richard III har et imageproblem, kan han takke en vis William Shakespeare for det. I stykket Richard III portrætteres han som en ond, manipulerende og fysisk deformeret skurk, der slår sig igennem sin vej til tronen. "En hest, en hest, mit kongerige for en hest!" råber han ifølge Shakespeare på slagmarken, hvor han ender med at blive slået ihjel. Men hvor sandt er dette billede?

Nogle historikere mener, at Richard III ikke var så slem endda. Han lavede love, der gav folk en mere retfærdig rettergang, han forbød tortur, og han forsøgte faktisk at styre landet med nogenlunde fornuft. Men hvem gider høre om en fornuftig konge, når man kan få en dramatisk morder med en pukkel?

Liget under parkeringspladsen

Efter at være blevet slået ihjel i slaget ved Bosworth Field i 1485 blev Richard III begravet i Greyfriars-klosteret i Leicester. Eller, det troede man i hvert fald. For klosteret blev senere jævnet med jorden, og Richards grav gik tabt – indtil arkæologer i 2012 pludselig fandt hans skelet under en parkeringsplads. (Ja, hvem havde set den komme?).

Og hvordan vidste de, at det var ham? DNA-test, historiske optegnelser og en rygsøjle så skæv, at selv en kiropraktor ville få sved på panden. Richard III’s grav er nu en af de mest uventede turistattraktioner i England, og hans genopståede berømmelse har fået folk til at se hans historie med nye øjne. Måske var han mere end bare en Shakespeare-skabt skurk – måske var han en af historiens mest misforståede konger?

Richard III’s eftermæle

Mord, magt og parkeringspladser – Richard III’s liv har det hele. Han var enten en af Englands værste tyranner eller en uheldig konge, der blev ofret for andres ambitioner. Måske begge dele. Men én ting er sikkert: Han er den eneste engelske konge, hvis lig har skabt større opmærksomhed efter hans død end under hans regeringstid.

Så næste gang du holder i en parkeringskælder, så tænk over det: Hvem ved, hvilke gamle konger der måske ligger begravet under din bil?

Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes