Udgivet: d. 9 Januar 2025. Kl. 22.15

Drukkulturen i gymnasiet


Fra Velkomstshot til Blåbogstur

Gymnasiet er den gyldne tidsalder, hvor man (ifølge visse forældre) skulle bruge tre år på at fordybe sig i eksistentielle spørgsmål, opbygge en solid uddannelsesmæssig fremtid og forfine sin akademiske kunnen. I praksis går store dele af gymnasietiden dog med noget helt andet: Alkohol.


Når KUN alkohol er på menukortet

Gymnasiefester er en institution. Her handler det ikke om at danse elegant eller netværke til fremtidige karrieremuligheder. Nej, her handler det om at drikke, indtil tyngdekraften føles som en personlig fjende. Måske ville man forvente, at gymnasiefester tilbød et bredt udvalg af drikkevarer, så alle kunne være med. Men nej – hvis du ikke har lyst til at drikke alkohol, så har du to muligheder: tage en dyb indånding og kast dig ud i det alligevel, eller medbringe din egen flaske saftevand og bliv mødt med hovedrysten og medlidende blikke fra dine klassekammerater.

I gymnasieverdenen er sodavand kun til stede som en mixer. Det er udelukkende noget, man hælder op i en vodka-flaske for at dulme smagen af billig sprut. "Vil du have noget at drikke?" betyder ikke "Vil du have et glas vand?" – det betyder snarere "Vil du have en liter billigt miks af alt det, vi fandt på tilbud i Netto?".


Et skud direkte i leveren

Ingen gymnasiefest er komplet uden den klassiske velkomstdrink. Det er ikke noget, man sipper til og smager på – det er et shot, der bliver serveret, så snart man sætter foden indenfor. Hvilken slags shot? Det afhænger af festudvalgets kreative evner og budgettet. Alt fra lakridsshots til hjemmelavede, mistænkeligt ukendte blandinger gør deres entre, mens gymnasieelever smågriner og prøver at skjule deres lette tårer efter den brændende fornemmelse i halsen.


Et sidste farvel med en flaske i hånden

Blåbogs turen er gymnasiets sidste farvel, men på en måde er den også kronen på værket for tre års dedikeret drukkultur. Her har man officielt bestået sit ungdomsritual og fejrer det ved at tage på en tur, hvor primære aktiviteter er druklege, interne jokes og fulde mennesker, der får eksistentielle erkendelser klokken fire om morgenen i et sommerhus.

Det er også her, man for alvor får testet sin tørst og sin låneevne – når den ene flaske er tom, må man hurtigt skaffe en ny, uanset om det betyder at tage et ekspeditionsløb til den lokale kiosk eller overtale en klassekammerat til at dele ud af sit lager.

Nogle forsøger at være strategiske – de begynder langsomt og holder sig til én type alkohol for at undgå de frygtede konsekvenser. Andre ignorerer al sund fornuft og blander cocktails i plastikflasker med en alkymists optimisme.


Tømmermænd og minder for livet

Selvom gymnasiets drukkultur kan lyde kaotisk, så efterlader den en perlerække af minder. Hvem kan glemme dengang, nogen forsvandt under en gymnasiefest og blev fundet igen på skolens tag? Eller da en hel klasse blev forment adgang til et diskotek, fordi nogen havde kastet op i garderoben?

Drukkulturen i gymnasiet er måske ikke nødvendigvis for alle, men den er blevet en fast del af oplevelsen. Den har sine absurde øjeblikke, sine triumfer og sine bitre lærdomme. Og når alt kommer til alt, så er der trods alt noget smukt over, at man i tre år kan svinge et plastikglas i vejret og råbe "SKÅL!", inden livet for alvor begynder.   Af: Emilie Jakobsen