Udgivet: d. 8 Januar 2025. kl. 07.14
Eller er verden bare blevet mindre rummelig?
Dengang Elvis kunne betales i peanutbutter-sandwiches, og Beatles nærmest blev drevet rundt i et virvar af skrigende fans uden tid til at klage over scenelyset, virkede det som om, kunstnere tog, hvad de kunne få. I dag hører vi om superstjerner, der kræver hvide orkidéer backstage, en bestemt type kildevand transporteret fra Himalaya og en garderobe fyldt med tøj, de aldrig kommer til at bruge. Men er det egentlig kunstnerne, der er blevet mere krævende – eller er det os, der bare lægger mere mærke til det?
Fra ydmyghed til diva-nykker?
Går vi tilbage i tiden, var kunstnere ofte glade for overhovedet at få en chance. Charlie Chaplin begyndte sin karriere med at sove på bænke, og Louis Armstrong spillede trompet for småmønter. Der var en tid, hvor en pladekontrakt nærmest var en billet til en bedre tilværelse – men i dag kan enhver lave musik fra deres soveværelse og uploade det på Spotify. Den hårde kamp for succes er afløst af en slags forventning om luksus.
Men kan man bebrejde dem? Da Rolling Stones i 60'erne fik besked på at bo på et billigt hotel, hvor væggene dryppede af skimmel, smed Keith Richards en fjernsynsskærm ud af vinduet. Hvis du i dag beder Beyoncé om at sove på et snusket vandrerhjem, ville du næppe overleve mødet med hendes management.
Social media og myten om den urørlige kunstner
I dag er det sværere at gemme sig bag et pladeselskab eller en manager, der kan tage alle tæskene. Hvis en popstjerne opfører sig som en primadonna, lækker historierne hurtigt til Twitter og Instagram. Pludselig er hele verden vidne til deres ønsker og klager.
Men vi må også spørge os selv: Er det urimeligt, at en kunstner ønsker ordentlig mad og en god arbejdsplads? Hvis en kontormedarbejder kræver en ergonomisk stol og en kaffemaskine, synes vi, det er rimeligt – men når en musiker vil have en flaske Evian i stedet for postevand, er det diva-opførsel?
Publikum er blevet en anden type dyr
I dag stiller publikum også krav. Vi forventer en showoplevelse ud over det sædvanlige, lyd i verdensklasse og perfekte visuals. Det presser kunstnere til at levere varen – og derfor kræver de til gengæld perfekte rammer. Tænk på en artist som Taylor Swift, hvis sceneshows er timet ned til millisekundet. Hvis noget går galt, vælter hele korthuset. Derfor er der ikke plads til improviserede løsninger.
Så hvad er svaret?
Er kunstnere blevet mere krævende? Måske. Eller måske er verden bare blevet mere professionel. Kravene er steget fra alle sider – fra publikum, medier og industrien selv. Og i en tid, hvor en enkelt fejl kan gå viralt på sociale medier, er det måske ikke så mærkeligt, at kunstnere vil have styr på detaljerne.
Men der er selvfølgelig altid undtagelser. Så hvis du kender en superstjerne, der stadig rejser rundt med en sovepose og lever af gasstationens sandwich, så giv lige et praj. Det ville være en historie værd. Af: Emilie Jakobsen
Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes