Tivoli Revyen 2025 - Optakt

Foto: Bax Lindhardt

Udgivet: 27 maj 2025. Kl. 17.10

Munkekutter og mavekrampe: Linda P slipper satirebomben løs i Tivolirevyen 2025

Tirsdag den 27. maj, klokken lidt over frokost og lidt under almindelig alvor, blev Glassalen midlertidigt forvandlet til en kombination af middelalderkloster og komisk kamparena. Ind trådte Linda P, Kurt Ravn og Thomas Warberg iført mørke munkekutter – og nej, det var ikke en ny Netflix-serie, men præsentationen af karaktererne i Tivolirevyen 2025. Og lad os sige det sådan: Det bliver ikke en stille sommer i Tivoli.

Linda P – nu med kreativt overherredømme

Linda P, hele Danmarks skævskårne standupdronning og nyudnævnt kreativ chef for Tivolirevyen, lover en revy, der skråler, skurrer og skraldgriner sig igennem sommeren. Hun har overtaget dirigentstokken fra Lisbet Dahl – og har i stedet fundet en mental megafon. “Jeg elsker bare humor,” sagde hun, “så humoren er i fokus. Punktum.” Og hvem tør modsige hende?

Men Linda har ikke tænkt sig at lave noget halvt. Hun kalder det selv en revy, hvor alle kan være med: din mor, din kæreste og ja, måske endda din nabo med laksko og let stiv overlæbe.

Ravnens tilbagevenden – 29 år og et comeback

Det er 29 år siden Kurt Ravn sidst satte sine fødder i Glassalen som revyskuespiller. Nu vender han tilbage – og ifølge Linda P “med et format, man ikke kan forklare – og en skøn klang.” Vi kalder det ravne-renaissancen. Med karakterer som Lis og Anne-Marie fra Silkeborg (der lyder som nogen, der både går til linedance og siger "nå men altså") er der lagt i ovnen til kærlig karikatur.

Warberg i revyland – standup møder sketch

For første gang nogensinde har Thomas Warberg lagt mikrofonen på Comedy Zoo og fundet vej til Glassalen. Han debuterer i revysammenhæng, men Linda P mener, han har en god portion Dirch Passer i sig – dog forhåbentlig uden alt for meget smør i håret. Warbergs knivskarpe observationer kombineret med revyens mere teatralske virkemidler? Det kan kun blive sjovt – eller spektakulært. Eller begge dele.

Xenia Lach-Nielsen: Revyens stemme med gåsehudsgaranti

Og hvad med musikken, spørger du? Rolig nu – vi har Xenia Lach-Nielsen. Hvis Tivolirevyen var et menneske, ville hun være hjertet (og lidt af lungerne). Hun leverede smagsprøver på ”Old Time Rock’n’Roll”, ”Chug-a-lug” og ”I aften”, og anmelderne i Glassalen var ikke i tvivl: Her er en sangfugl med både vingefang og vokalvolumen.

Grove grooves og Nielsen-navlepilleri

Bag tangenterne og taktstokken står kapelmester Mathias Grove, der sammen med sit sekspersoners band sørger for, at revyens puls aldrig dør ud. Og som dramatisk bagmand finder vi instruktør Mads M. Nielsen – kendt fra både Ronja Røverdatter og Revyen i Helsingør. Han skal få alt fra munkekuttere til punchlines til at spille sammen – og det kræver både timing og tro på mirakler.

Revy med rygvind

Med 22.000 billetter allerede langet over disken og premieren den 5. juni (Grundlovsdag, ikke tilfældigt!), er Tivolirevyen 2025 på vej til at blive en af de mest sete og mest grinagtige opsætninger i årevis. Og selvom dansk revy fylder 175 år, og Tivolirevyen selv fylder 141, så føles det hele friskt – som en voksenversion af TikTok, bare med bedre timing og uden dansepligt.

Tivolirevyen 2025 bliver ikke bare endnu en revy. Det bliver en sprællevende, syret, satirisk og skamløst sjov oplevelse. Med Linda P som overkomiker, Warberg som nykåret revy-novice, og Kurt Ravn som Silkeborgsk frue, er der lagt op til grin, galskab og måske en smule genialitet.

Premiere: 5. juni i Glassalen.
Sidste forestilling: 13. juli.
Dresscode? Munkekutte valgfri. Af: Henrik Yde

Pressevideo - Michelle Berg

Foto: Bax Lindhardt

Tivoli Revyen: Hvor latteren blomstrer vildere end blomsterne i haven

Det starter med et trut i trompeten, en latter i det fjerne og en duft af popcorn og kold rosé i luften. Du er landet i Tivoli. Ikke bare Tivoli, men Tivoli Revyen. Forestillingen hvor virkeligheden tages under kærlig behandling og virkelighedsflugt er inkluderet i billetprisen. Her er satire og sprællemandspolitik, glitter og gakkede grin – alt sammen i hjertet af en forlystelsespark, der i forvejen kan få selv den mest indgroede brokrøv til at trække på smilebåndet.

Men Tivoli Revyen er ikke bare sjov og spas. Den er en institution. En levende, dansende og vrikkende traditionsbombe, som år efter år beviser, at dansk satire ikke kun lever – den spræller, synger og danser i høje hæle og fjollede hatte. Hvis man nogen sinde har tænkt: "Hvad nu hvis DR Nyheder blev skrevet af folk med glitter i blodet og klaver i fingerspidserne?"– så har man svaret her.

Revyens DNA – et genmateriale af gak

Tivoli Revyen er i familie med Cirkusrevyen, Sønderborg Sommerrevy og måske endda med den gamle tante fra Rottefælden. Men den er alligevel sin helt egen. Hvor Cirkusrevyen nogle gange har haft tendens til at blive en kende forfolkekær, er Tivoli Revyen den lidt frækkere fætter. Den, der ikke er bange for at stikke til magthaverne, men som altid gør det med et glimt i øjet og en paryk, der nægter at sidde ordentligt.

Og hvad med holdet? Ah, det skifter jo år for år, men én ting er sikkert: Det er altid topnavne, der kan jonglere med ord, timing og fjol som var det OL-disciplin. Der er altid en blanding af gamle kendinge og friske ansigter – så både bedstemor og barnebarn kan finde noget at grine af (eller med).

En aften i revyens selskab

Forestil dig følgende: Du ankommer til Tivoli en lun sommeraften. Der er nips med paraply, mænd i hvide bukser og kvinder med blomstrede kjoler. I Glassalen samles folket. Lamperne dæmpes. Musikken begynder. Og så sker det: Politikere får ny stemmeføring, klimaforandringer bliver til klimaforviklinger, og Dronningen bliver måske – måske– spillet af en mand i blondekjole.

Det er som at træde ind i en parallel virkelighed, hvor sandheden stadig eksisterer, men hvor den har fået selskab af en lattergasbehandling.

Det visuelle tryllestøv

Scenografien i Tivoli Revyen er ikke bare et bagtæppe. Det er som at åbne en dåse blandede bolsjer: farver, overraskelser, glimmer, lys og måske en elefant på rulleskøjter (okay, den sidste er sjælden, men man kan aldrig vide). Kostumerne er halvt haute couture, halvt børnehavekrea. Og det fungerer. Revy er jo ikke ballet – det er satire forklædt som fest.

Hvorfor gider vi stadig revy?

Fordi vi har brug for det. I en verden hvor nyheder opdateres hurtigere end vi kan tænke, og hvor sociale medier konstant forsøger at stjæle vores opmærksomhed, er Tivoli Revyen en slags kulturel opsang – med musik, sjov og måske en parodi på Mette Frederiksen som pizzabud.

Det er her, vi griner af os selv. Af vores politikere. Af vores fordomme. Af vores dårlige undskyldninger. Tivoli Revyen er som et spejl – bare et, der forvrænger os en lille smule, så vi husker ikke at tage os selv altfor seriøst.

En varm anbefaling og en kold fadøl

Så kære læser: Tag din mor, din kæreste, din teenagesøn (hvis du tør) eller bare dig selv under armen. Sæt dig godt til rette i Glassalen. Sluk mobilen. Og grin.

Grin fordi verden er skør. Grin fordi nogen stadig tør sige det højt. Grin fordi latter er det ældste våben mod vanvid. Og Tivoli Revyen? Den leverer ammunitionen med sang, dans og latterkramper. Velkommen til revyens blomstrende oase. Det er som et københavnsk eventyr med punchebowle og punchlines.

Og Yde News, der stadig har glitter på tøjet efter sidste års forestilling. Af Henrik Yde