Artigeardit

Foto: Peter Bay Isak

Udgivet: d.24 maj 2025. Kl. 12.45

★ ★ ★ ★ ★ ☆

Artigeardit indtog Tivoli Friheden med “Æteren” og attitude

Selvom himlen var lidt grå i kanten, var det intet mod det lys, Artigeardit bragte med sig, da han fredag aften indtog scenen i Tivoli Friheden i Aarhus. Til årets første Fed Fredag-koncert leverede han en velkomponeret, energisk og personlig koncert, hvor både gamle hits og numre fra det nye album Æteren fik publikum til at slippe telefonerne og være til stede i nuet.

Æteren live - sårbarhed og selvsikkerhed i skarp balance

Koncerten var tydeligt præget af udgivelsen af Æteren - Artigeardits seneste album, hvor han dykker ned i identitet, længsel og det moderne ungdomsliv. Fra scenekanten kommer disse temaer endnu stærkere til udtryk.

Numre som “Bælgravende” og “Dvale” skabte øjeblikke af intens koncentration, mens sange som “Lov Mig 1 Ting” og “Rød Løber” fik publikum til at danse og rappe med ord for ord. Der var en perfekt balance mellem det melankolske og det manisk festlige - præcis som Æteren selv.

Publikum i sin hule hånd

Artigeardit har en særlig evne til at skabe kontakt med sit publikum. Han er ikke en kunstner, der gemmer sig bag store armbevægelser eller overdreven scenografi. I stedet bruger han sin tilstedeværelse og sit blik. Når han står på scenen, føles det, som om han ser publikum - ikke bare kigger på det.

Det er dén direkte kontakt, der adskiller ham fra mange af sine kollegaer. Han har en kompromisløs ærlighed og tør lade stilheden fylde mellem linjerne. Og samtidig formår han at vende fra sårbarhed til selvsikker selvtillid på ét beat.

En koncert med retning - ikke bare støj

Det var tydeligt, at koncerten i Aarhus ikke blot var endnu en i rækken. Den var nøje kurateret og havde en dramaturgi, der trak publikum igennem både eftertænksomhed og eufori. Det hele føltes gennemtænkt uden at være stift.

Artigeardit fremstår mere og mere som en kunstner, der ikke bare laver musik, men skaber fortællinger - også live. Der var ingen fyldnumre, ingen unødvendige breaks. Kun en rød tråd, der samlede Æteren og det ældre materiale i ét univers.

Artigeardit er landet - og han bliver

Artigeardit er ikke længere bare “den følsomme rapper” eller “den melankolske dreng fra Mørkhøj”. Han er en sceneveteran med en helt særlig tilstedeværelse og et katalog, der vokser i både dybde og kvalitet. Fredag aften i Tivoli Friheden viste han, hvorfor han ikke bare rider med på en bølge - han former den. Og til de få, der stadig var skeptiske: I skulle være kommet. Æteren letter - også live.  Af: Peter Bay Isak

Artigeardit: Rapstjernen der er alt andet end artig

Afslappet charmetrold med kant: Artigeardit – født Ardit Aliti i 1996 – er en af Danmarks mest markante nye rappere. Hans kunstnernavn betyder ganske vist “artige Ardit”, men trods det uskyldige navn har hans karriere budt på alt fra vilde udskejelser til dybfølte bekendelser. Det fascinerende ved Artigeardit er, at han er noget så sjældent som en rapstjerne, der samtidig føles ret normal. Han er ikke bange for at rappe om sine egne fejl – faktisk udgav han ligefrem et helt album, der udpenslede præcis hvor stor en “Idiot” han kan være. Resultatet? Et unikt mix af selvironisk humor, ærlige historier og teknisk overskud, der har taget ham fra SoundCloud-undergrund til prisvindende stjerne på Orange Scene.

Fra Mørkhøj til mikrofonen – de første rim og rundtosser

Artigeardit voksede op i Mørkhøj i Gladsaxe, langt fra glamour men tæt på drengedrømme og hiphop-beats. Som 12-årig begyndte han at skrive sine første tekster – dog var den spæde start ikke uden bump på vejen. I en ny DR-podcast fortæller rapperen om et vaskeægte “8 Mile”-øjeblik: En 12-13-årig Ardit stillede op som “MC Mastermind” til DM i Børnerap iført en hjemmelavet “Ardit”-kasket, men frøs fuldstændig foran kameraet. “Jeg tror, jeg klarede den ad helvedes til… stod der helt nervøs og ramte ikke beatet. Skrækslagen,” mindes han om sin rapdebut. Ironisk nok stammede han også som barn og var ret fåmælt – ikke ligefrem et oplagt udgangspunkt for en ordsmed. “Jeg stammede meget… gik til talepædagog og hele lortet,” fortæller han i podcasten. At tænke sig, at den stille, stammende dreng skulle vokse op til en rapper kendt for nogle af landets stærkeste og mest komplekse tekster!

De tidlige teenageår bød på rap-eksperimenter hjemme i værelset og senere i lokale øvelokaler. Ardit uploadede sin musik på SoundCloud og udgav blandt andet freestyle-tracket “Hold det 100” i 2015, hvor han rappede over The Games hit “100”. Han begyndte hurtigt at gøre sig bemærket på den danske undergrundsscene takket være sin skarpe pen og følsomme ungdrengestemme. Hans første officielle udgivelse, EP’en “Fristelse fordærver” fra 2016, blev startskuddet på karrieren. Allerede her blev han rost for at genintroducere et fokus på “den gode tekst” i dansk rap, understøttet af melankolske beats. Sangen “Forklar ma”, som udkom samme år, var sammen med EP’en hans første gennembrud. Musikken spredte sig “fra højre til venstre” på nettet – og en af dem, der tidligt fik øjnene op for talentet, var stjernerapperen Sivas. “Så kom EP’en ud, og så kan jeg huske Sivas delte den. Det blev jeg også fucking glad for,” fortæller Ardit begejstret. Med opbakning fra en af genrens etablerede navne og en spirende fanbase af SoundCloud-lyttere lå vejen åben for den unge rapper.

Ungdom, uansvarlighed og uforglemmelige tracks

Fra starten har Artigeardit gjort det klart, at han ikke er bange for at vise sine fejltrin frem. Det blev kun tydeligere, da han trådte ind i sin “vildedage”-fase. Efter et par singleudgivelser og hype i undergrunden fik han chancen for at spille på Roskilde Festival – i 2018 indtog han scenen under festivalens opvarmningsdage, klar til at vise, hvad Mørkhøjs nye mic-monster kunne. Samme år udkom debutalbummet “Vildedage”, og titlen (“vilde dage”) kunne ikke være mere passende. Pladen – udgivet på selve åbningsdagen af gadefesten Distortion – skildrer en tilværelse af endeløse nætter, eufori og undskyldninger til dagen derpå.

Men hvor der er røg, er der som bekendt brand. Indspilningen af “Vildedage” blev lige så kaotisk, som den lyder: “Det var lige omkring ‘Vildedage’, at det toppede, fordi jeg var meget i studiet,” har Artigeardit fortalt. “Jeg skulle altid drikke og tage stoffer… Jeg var i studiet næsten hver dag, så lige pludselig har du taget stoffer og drukket hver dag i to måneder”. Den livsstil kulminerede i et alvorligt Xanax-misbrug, som rapperen dog stoppede fra den ene dag til den anden – heldigvis. Festen havde taget overhånd, og konsekvenserne lurede i kulissen. Efter en koncert kom en 15-årig fan endda op og spurgte Ardit om en Xanax-pille, inspireret af rapperens egne tekster om piller og rusmidler. Den episode blev et wake-up call: Pludselig gik det op for den unge rapkomet, at hans ord kunne få helt konkrete konsekvenser for lytterne.

Historierne om Artigeardits vilde dage er allerede rap-folklore. Hans kompromisløse fokus på musikken betød også, at han neglectede alt andet – inklusive sin skolegang. Faktisk droppede han ud af 3.g på Frederiksberg Gymnasium, fordi fraværet hobede sig op, mens musikkarrieren trak mere og mere. I bedste “rockstjerne møder rektor”-stil modtog han endegyldigt beskeden om sin bortvisning under en morgenfest. “Min rektor ringer mig op, og jeg sidder… helt stiv,” fortæller Ardit. “‘Jamen, Ardit, du skulle have været til eksamen. Du er desværre blevet smidt ud af gymnasiet’,” mimrer han med et grin. Så var det kapitel ligesom slut – og rapperen gik all-in på musikken fra da af.

Idioten vi elskede – selvironi som branding

Man skulle tro, at sådan en omgang selvforskyldt kaos ville give ridser i imagelakken. Men Artigeardits evne til at indrømme sine fejl gjorde ham bare endnu mere elsket. I 2020 udgav han sit andet album, selvsikkert betitlet “IDIOT”. Hvor mange kunstnere ville kalde sig selv en idiot på coveret? Ikke mange – men for Ardit gav det perfekt mening. Han havde altid lagt kortene på bordet om sine dumheder og drukture, og nu fik han sat en tyk streg under selvudleveringen. Soundvenue bemærkede, at han netop ikke prøver at fremstå som en fejlfri gangster, men som en ægte person af kød og blod: Artigeardit er “ikke bange for at rappe om sine egne fejl og fejltrin”, og “Idiot”-albummet er på sin vis kulminationen af den selvironiske ærlighed.

Den jordnære tilgang har gjort, at Ardit fremstår som “en rapstjerne, der samtidig føles ret normal”. Han rapper ofte om tømmermænd, dovenskab og ungdommens vildskab med et glimt i øjet. I en tid hvor mange rappere praler af biler og diamanter, praler Artigeardit af at være et rodehoved – og fansene kan relatere. Et nu legendarisk eksempel på hans “hverdagsslack” attitude kom, da han engang missede en koncert, simpelthen fordi han sov over sig. “Jeg har et sygt forhold til søvn… alarmen bliver bare slukket, jeg er ligeglad med alt,” har han indrømmet. Oftest er det gået lige akkurat, men én gang gik den ikke: En opvarmningskoncert for den amerikanske rapper Hopsin måtte aflyses, fordi den unge danske rapper lå og boblede derhjemme. I stedet for at bortforklare fiaskoen skældte Ardit ud på sig selv i pressen: “Hvad har du gang i?… Du skal opvarme for Hopsin (…) og så ligger du bare og sover!”. Denne blanding af klodsethed og selvironi er blevet en del af Artigeardits charme og brand. Han ved godt, han ikke er perfekt – og han bruger det aktivt i sin kunst.

Samtidig var “IDIOT”-æraen også dér, hvor Artigeardits tekniske rapniveau virkelig peakede. Han rappede med en ny selvtillid og legesyge, som om han udnyttede hver en takt til at bevise sit værd. “Jeg er i min bedste alder, jeg bliver kun bedre teknisk,” påstår han kækt på et af numrene, og man tror ham på hans ord. Skarpe oneliners fløj om ørerne på lytteren – som når han selvsikkert proklamerer: “Det’ Artigeardit, og pigerne er stang Bacardi”. Med “IDIOT” cementerede han sit ry som både talentfuld rimspytter og kongen af selv-satire.

Nye toner og flere dimensioner

Efter at have udstillet sine fejl i fuld offentlighed var næste kapitel for Artigeardit at vise, at han også kunne mere end “bare” at være en vild drengerøv. På sit tredje album “Held og lykke med at komme hjem” (2021) tog han fat på nye sider af sig selv og sin musik. Både sound og tekster begyndte at afsøge nye retninger. Albummet kan beskrives som en art overgangsrite – Ardit med en fod i hver lejr: Den ene stadig plantet i storbyens natteliv og ung dumhed, den anden søgende mod noget mere modent. Soundvenue kaldte albummet “en kompleks størrelse” – langt fra perfekt, men altid ærligt, lidt ligesom manden selv. For mens Artigeardit tydeligvis stadig var “den gode gamle ‘Idiot’, vi kender”, så var han måske også ved at bevæge sig videre mod noget andet.

Musikalsk prøvede han både nyt og gammelt af på “Held og lykke med at komme hjem”. Han lød skarpere end nogensinde og varierede sin vokal mere, noterede anmelderne. For eksempel eksperimenterede han med at rappe over en regulær rocksang leveret af gæstegruppen Barselona på tracket “Stå op gå ned”, ligesom nummeret “Er her” – en duet med hitmageren Kesi – var et rendyrket radio-banger. Omvendt bød “Beundrer” på følsom, Drake-agtig sang-rap, og “DNGIDK” genfortolkede det ikoniske John Mogensen-omkvæd “Der er noget galt i Danmark” med en råbende, punket energi. Resultatet var et album, der spejlede Ardit selv: splittet, søgende og spækket med både bangers og tænksomme øjeblikke. Som han selv erkender på tracket “Gamle vaner”: “Jeg er ikke den samme” – festen kan ikke vare evigt, og Artigeardit begynder at ane, at der er en morgen derude et sted.

Et af højdepunkterne på albummet var den følsomme duet “Leve med hinanden” med indie-rapduoen FRAADS (og deres alter ego Papa Erotic). Over et gyngende beat finder den ellers hårdhudede Ardit en ny sårbarhed, når han rapper om forhold og følelser side om side med gæsternes sanselige vokaler. Det klæder ham, mente anmeldere – manden, der tit har holdt sig lidt på afstand af alt for intime emner, turde pludselig godt vise en blødere side. Alt i alt viste “Held og lykke med at komme hjem”, at Artigeardit ikke sad fast i rollen som evig ungdomsforbryder. Han kunne udvikle sig og eksperimentere, uden at miste det rå, ærlige udgangspunkt. Albummet var måske “spaltet” i sit udtryk, men netop dét gjorde det interessant: Vi fik lov at høre en rapper i transformation – en Artigeardit der både festede videre og reflekterede over, hvornår festen egentlig slutter.

Kronen på værket: “Længe leve” og storhedstiden

Hvis “Held og lykke…” var teenagen mellem to faser, så var fjerde album “Længe leve” (udgivet januar 2023) den fuldbyrdede overgang til voksenklasse. Her trådte Artigeardit for alvor ud af den vilde ungdoms evige nutid og begyndte at se sig selv udefra. “Længe leve” er albummet, som Artigeardit vil blive husket for – karrierens foreløbige hovedværk. Rapperen er reflekteret og personlig som aldrig før, og man mærker en kunstner med noget på hjerte.

Pladen fortæller en større historie om Ardits splittelse mellem forskellige verdener: mellem fornuft og fest, mellem rødderne i Makedonien og livet i Danmark, mellem fortidens skygger og fremtidens ansvar. Han rapper, som om han virkelig har noget at sige, mere engageret end nogensinde i karrieren. Teksterne går dybt ind i personlige emner – han spekulerer fx over sin og venners forskellige baggrunde, opdragelse og social arv, og hvordan det har formet dem forskelligt. “Det er ikke fordi min far han er dum… men jeg tror slet ikke, de har haft den samme kamp,” rapper han et sted og reflekterer over sine forældres ofre og kulturforskelle. Så personligt og eftertænksomt har vi aldrig hørt Artigeardit før.

Musikalsk tog han også et modigt valg: “Længe leve” har ingen gæster på mikrofonen. Efter år med fællesnumre og features bar han her hele fortællingen alene – “det her er hans historie, så selvfølgelig skal han fortælle den selv”, som nogen konkluderede. I stedet lagde han sin lid til et stærkt producerhold (Frederik Thaae, Adam Hillebrandt og trofaste Anton Westerlin), der leverede en organisk, varm lydkulisse inspireret af de mange livekoncerter, Ardit havde spillet med band de foregående år. Albummet rummer markante tempo- og stemningsskift, men Artigeardit binder det sammen med sin vokal som et instrument – fra braggadocio-rap til melodisk sang med Drake’sk følelsesregister på omkvæd som det i “Sig hvad du vil”. Der er atypisk mange live-trommer og kun sparsom brug af samples; klaver, strygere, guitar og bas drysses elegant ind, hvilket giver musikken et organisk løft. Mange sange får lov at bygge op gradvist i stedet for at køre i det samme loop, hvilket giver albummet en næsten cinematisk fornemmelse. Kritikerne bed især mærke i numre som “Tetovo”, der (opkaldt efter byen i Nordmakedonien) blander akustisk guitar og personlige rødder, og “Sidste gang”, hvor Ardit skændes med sig selv i et spejl af soulede klavertoner.

Med “Længe leve” nåede Artigeardit et nyt niveau. Han havde altid været en fremragende teknisk rapper, men nu brugte han hele paletten – flow, sang, fortælling – til at skabe et sammenhængende værk. Og ironisk for en rapper, der startede med at hylde festen, så indeholder albummets eneste uptempo banger, “Chart”, et budskab om at han er skideligeglad med hitlister: “Jeg skider jeres chart et stykke… brormand, jeg har ikke lyst nok” proklamerer han, alt imens trommerne buldrer. Det er netop denne kompromisløshed og fokus på kunstnerisk integritet, der gør “Længe leve” så overbevisende – Ardit jagter ikke den nemme radiohit, han jagter noget ægte.

Belønningen for anstrengelserne lod ikke vente på sig. 2023 blev et triumftog for Artigeardit: Samme år modtog han P3 Prisen (P3 Gulds hovedpris) og vandt desuden to Danish Music Awards for Årets danske album og Årets danske livenavn – en anerkendelse af både “Længe leve”’s kvalitet og hans evner som liveartist. Pladen kastede hits af sig som “Snubler” og titelnummeret “Længe leve”, men frem for alt cementerede den Artigeardit som en kunstner med noget på hjerte. “Resultatet er karrierens foreløbige hovedværk,” skrev Soundvenue begejstret – og fansene var enige. Fra at være kendt som ham “Idioten” med de vilde historier var Ardit nu for alvor trådt i karakter som en af sin generations stærkeste stemmer.

Samarbejder og musikalsk kamæleon

Selv om “Længe leve” var en solo-tour de force, har Artigeardit også vist sig som en af de mest alsidige teamplayers i dansk hiphop. Faktisk er han lidt af en musikalsk kamæleon. Har du brug for en flabet poprap-sommerjam med spansk guitar? Han leverer. En hårdtslående party-banger med et omkvæd, der kan råbes med på? Intet problem. En tragisk kærlighedshistorie om et par, der taler forbi hinanden? Det kan han også. Eller en sårbar fortælling om at føle sig splittet mellem Danmark og Makedonien? Jeps – det har han også på repertoiret. Få rappere i Danmark spænder så bredt som Artigeardit gør.

Den spændvidde afspejles i de mange samarbejder, han har kastet sig ud igennem tiden. Allerede tidligt lavede han tracks med undergrundsnavne som ICEKIID (“Ik’ for børn” i 2017) og eksperimenterede med forskellige stilarter. Senere slog han bro til poppens verden med singlen “I nat” (2020) i selskab med popdronningen Medina – en overraskende flirt mellem to genrer, der gav pote. Artigeardit har heller ikke været bleg for at team up med sine rap-kollegaer: Kesi, Carmon, Sivas og Stepz er blot nogle af dem, der har krydset mikrofon med ham. Især Kesi-duetten “Er her” (2021) blev et radiohit med sit øjeblikkeligt fængende omkvæd og kombinationen af Ardit og Kesis energi. Samme år udgav Artigeardit en hel EP, “Ny Agenda”, sammen med vennen Lamin, hvor de to udforskede et friskt, melodisk lydunivers præget af ungdommeligt gåpåmod. De to rappere fandt så godt sammen, at de i 2023 fulgte op med et fælles album, “Nu hvor vi er her”, der forenede deres stemmer over fængende beats og cementerede dem som et power-makkerpar på scenen.

Når det kommer til genrelege, er Artigeardit heller ikke bange for at invitere uventede gæster med til bal. På det spritnye album “Æteren” (2025) omfavner han sin kamæleoniske natur for fuld udblæsning: Ni ud af tolv tracks har gæsteartister – fra flabede pop-poeter til tunge gaderappere. Her finder man f.eks. “Baddie”, et flirtende club-track hvor Artigeardit slår pjalterne sammen med den folkekære hitmager Tobias Rahim og rising star Josva. Trioen leger med et firkantsdrama (alle vil score den samme “baddie”), og Ardit hintede i sit vers til mere komplekse følelser under overfladen – “selvom han er vild med hende, gør hun ham fattig og nervøs”, rapper han med en skæv blanding af kærlighed og frustration. I den helt anden ende af spekteret finder man banger-tracket “LVFL” med gadedrengen Noah Carter, hvor begge rappere lyder herligt hårdkogte og indignerede over wannabes, der påstår at kende dem. Her leverer de også et kolossalt omkvæd, et råbe-med hook, der ikke ville være malplaceret på en Suspekt-plade. At “Æteren” er Artigeardits mest feature-tunge album nogensinde, står i kontrast til “Længe leve”’s nulforsamlingspolitik – men netop det viser spændvidden: Han kan sagtens bære et album selv, men han kan lige så vel smelte ind i ethvert samarbejde og løfte det. Som Soundvenue bemærkede, beviser han med “Æteren”, at han i grunden kan arbejde med hvem som helst og tilpasse sig enhver stilart. Man mærker dog også, at når så mange forskellige gæster slipper løs i Ardit-land, kan det trække ham ud på nye (og til tider ufokuserede) afveje. Men kedeligt bliver det aldrig – og resultatet er oftest gode tracks, også selv om albummet som helhed måske mister lidt sammenhæng af alle eksperimenterne. Uanset hvad står det klart: Artigeardit har formatet til både at være solo-ener og holdspiller, popcrooner og hiphop-hardhitter.

Image med kant: den (u)artige dreng bliver voksen

Artigeardits image har fra starten balanceret mellem gadedreng og gadeteoretiker. Han trådte frem som en charmerende ballademager – ham den talentfulde knægt fra betonblokkene, der både kunne begå sig på gadehjørnet og i poesiværkstedet. Branding-mæssigt har han aldrig dyrket den glittede superstjernestil med dyre kæder og designeroutfits; han er mere “hoodie og håret i en rodet knold”-typen, der giver et indtryk af autenticitet. Publikum føler, de kender mennesket Ardit, ikke kun scenepersonaen Artigeardit. Hans åbenhjertige interviews og personlige tekster har blotlagt usikkerheder og fejl, som mange kan spejle sig i. Som nogen skrev, er han “mere åben omkring op- og nedturene i sit liv end nogensinde før” – lige fra svære emner som angst og afhængighed til de små hverdagsproblemer som at komme op om morgenen. At høre Artigeardit tale om at snooze alarmen for mange gange eller blamere sig selv offentligt for at sove over sig, gør ham til en type, man ikke kan lade være med at holde af, netop fordi han er ærlig. Hvor andre rappere pakker sig ind i myter, pakker Ardit sig ud i fuld offentlighed.

Et centralt element i hans image er kontrasten i selve hans navn: “Artigeardit” lyder som en dreng, der sidder pænt med hænderne i skødet, men Ardit har i lange perioder været alt andet end artig. Han har rappet om stoffer, byture, kærestesorger og selvtillidskriser med en rå ærlighed. Alligevel er der sket noget interessant over tid. Som vi har set, begyndte han på “Længe leve” faktisk at leve op til sit navn en smule – i hvert fald i den forstand, at han nu tager mere ansvar og reflekterer over sit liv i stedet for blot at leve i momentet. Fra at “have dummet sig konstant og været alt andet end artig” er han nu “næsten som om, han faktisk lever op til sit rappernavn”, blev det bemærket med et glimt i øjet. Det er den klassiske historie om ballademageren der modnes, men heldigvis uden at miste sin kant. Ardit er stadig rapscallionen med de skarpe punchlines – han er bare blevet en anelse klogere på vejen.

Et sjovt faktum er, at han oven i købet har antydet, at han snart skal være far. På “Længe leve”’s sidste nummer afslørede han i en linje, at “jeg har en baby på vej”, hvilket fik fans til at spærre øjnene op. Tænk engang – Danmarks selvudnævnte Idiot går fra at sove over sig til koncerter til snart at skulle op om natten til ble-skift. Hvis det ikke er en karakterudvikling med humor, ved vi ikke hvad er. Det passer perfekt ind i narrativet om Artigeardit som én, der gennem karrieren har taget os med på hele rejsen: fra teenagekåd rebel til ansvarstagende (omend stadig rapkæphøj) voksen.

Fra undergrund til Orange Scene – og videre derudad

I dag er Artigeardit ikke bare “hype” – han er etableret. Hans seneste udgivelser (“Nu hvor vi er her” (2023) med Lamin, EP’en “Pågen5yn” (2024) og “Æteren” (2025)) har yderligere cementeret hans status som en af dansk raps sværvægtere. Han har flere platinplader på samvittigheden, en loyal fanskare og respekt fra både hiphop-heads og mainstream-publikummet. Når Soundvenue eller GAFFA i dag skriver om ham, bliver superlativerne fundet frem – og endda Danmarks kulturinstitution DR har anerkendt ham med prestigefyldte priser. Det er derfor kun passende, at Artigeardit i sommeren 2025 indtager selveste Orange Scene på Roskilde Festival, hvor han med sine introspektive tekster og tunge beats skal få titusinder af festivalgæster til at hoppe i takt. Fra at have spillet på Roskildes warms-ups i 2018 til nu at skulle lukke og slukke en af de store aftener – det er lidt af en rejse.

Og selv om han nu kan skrive både “P3 Pris-vinder” og “DMA-darling” på CV’et, hviler Ardit ikke på laurbærrene. Han driller på sine sociale medier med, at et nyt album er undervejs (måske halvt færdigt, måske slet ikke påbegyndt – man ved aldrig med ham). Én ting er sikker: Artigeardit skaber trends, han følger dem ikke. Som GAFFA skrev, er vinderen af P3 Prisen 2023 kompromisløs; han går sine egne veje i musikken. Med den attitudet i bagagen tør vi godt sige, at Artigeardits historie langt fra er færdigskrevet.

Længe leve Artigeardit – den (u)artige dreng fra Mørkhøj, der gjorde sine dumheder til dyrebare erfaringer og forvandlede dem til vedkommende, vild og velskrevet rap. Fra morgenfesten, hvor rektor smed ham ud, til aftenfesterne på landets største scener, har han underholdt os med et glimt i øjet og et vers i baghånden. Og mon ikke han stadig har et es eller to oppe i ærmet – måske endda en Suntop-juice i hånden (han mødte engang op til et interview med en børne-Suntop som gimmick) – når næste kapitel ruller? Én ting er sikkert: Vi kommer ikke til at kede os i Artigeardits selskab foreløbig. Længe leve Ardit!  Af: Peter Bay Isak

Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes