Udgivet: d. 1 Februar 2025. kl. 11.07
Foto: Rasmus B.S. Hansen
5/5 Stjerner
Der er rockkoncerter, og så er der D.A.D.-koncerter.
Forskellen? D.A.D. spiller ikke bare musik – de udsletter enhver tvivl om, at de stadig er et af Danmarks mest suveræne livebands! Forum København blev rystet i sin grundvold den 31. januar 2025, da bandet gik på scenen med en energi, der kunne vække selv de mest sløve sjæle.
Forfest med BAEST – Dødsmetal som appetitvækker
Inden D.A.D. indtog scenen, havde det aarhusianske dødsmetalband BAEST opgaven at varme publikum op. Og det gjorde de ikke – de brændte scenen af! Med et massivt lydbillede og growls, der kunne skræmme fanden selv, kastede BAEST deres brutale riffs ud over Forum og fik selv de mest hårdføre metalfans til at nikke anerkendende (og headbange manisk). Det var en tung, hård og blodig opvarmning, der skabte den perfekte kontrast til aftenens hovednavn.
D.A.D. – Når rocken får vinger
Fra det øjeblik D.A.D. trådte ind på scenen, var der ingen tvivl: Dette ville blive en af de koncerter, man husker meget længe. Med et sceneshow, der var en blanding af rockcirkus og elektrisk kaos, satte de gang i festen med klassikeren "God prays to man", og publikum gik amok!
Forsanger Jesper Binzer var i sit es – med sin karakteristiske raspede vokal og teatralske fremtoning var han en rockprædikant af Guds nåde. Jacob Binzer vred de vildeste soloer ud af sin guitar, mens Stig Pedersen – som altid – imponerede med sine bizarre og elskværdigt overdimensionerede tostrengede basser. Og Laust Sonne? En trommemaskine forklædt som et menneske!
Lydkvalitet? Højere end himlen!
Der har tidligere været problemer med lyden i Forum, men denne aften var den skarpt afstemt. Hver eneste tone, hver eneste skrigende guitar og hvert eneste trommeslag skar igennem luften som en rock'n'roll-raketskærer. Publikum mærkede bassen ramme brystkassen, og ingen gik derfra uden at have fået rystet både knogler og sjæl.
D.A.D. forstår at blande det gamle med det nye. Albummet "Speed of Darkness" er ikke mindre end suverænt.
Publikum blev forkælet med hits som" Bad Craziness", "Grow or Pay" og "Laugh ‘n’ a ½", men vi fik også serveret numre, der viste, at bandet stadig udvikler sig. De har ikke glemt deres rødder, men de står heller ikke stille. Og det er præcis derfor, de stadig er relevante.
Rockfans i ekstase – en fælles fest!
En af de mest magiske ting ved en D.A.D.-koncert er samspillet mellem band og publikum. Det er ikke bare et band, der spiller for en flok mennesker – det er en fælles oplevelse. Fans sang med, hoppede, skreg og løftede deres øl mod himlen i ren ekstase.
Der var også en følelse af fællesskab blandt de fremmødte – unge, gamle, rockveteraner og nysgerrige førstegangsbesøgende. Alle var der for at opleve noget større end sig selv. Og det fik de...
D.A.D. regerer stadig!
Koncerten sluttede med et brag, da de leverede en eksplosiv version af "It's After Dark", hvor hele Forum skrålede med. Da de forlod scenen, var det som om, rummet stadig vibrerede af ren rockmagi.
D.A.D. beviste endnu engang, at de er en institution. En del af dansk rockhistorie, der ikke bare lever videre, men sparker røv, hver gang de står på en scene.
Forum København, du blev ramt af et rocktog, og vi elsker det! Af: Henrik Yde
Foto: Rasmus B.S. Hansen
D.A.D. – Når Rock’n’Roll bliver til en københavnsk legende
Der er rockbands, og så er der D.A.D. – et band, der i mere end fire årtier har været Danmarks ukronede konger af larm, læder og legendariske liveoptrædener. Med et navn, der engang stod for Disneyland After Dark, men som nu bare er tre bogstaver med mere guitar i sig end en Marshall-forstærker på speed, har Jesper Binzer, Jacob Binzer, Stig Pedersen og Laust Sonne skabt en musikalsk arv, der både lugter af motorolie og fadøl – præcis som det skal være.
Fra klovnerock til rockhelte
Lad os spole tiden tilbage til 1982. København er fuld af punk, pop og forvirrede unge med pastelfarvede jakkesæt. Og så er der fire gutter, der beslutter sig for, at verden har brug for noget mere cowpunk! Disneyland After Dark bliver født, og med cowboyhatte, punkattitude og en bassist, der konsekvent nægter at spille på en bas med mere end to strenge, blev de hurtigt et kultfænomen.
Deres debutalbum "Call of the Wild" fra 1986 lyder som noget, der kunne have været soundtracket til en western, hvor alle er lidt for stive til at ride lige. Det er råt, det er vildt, og det er begyndelsen på noget stort. Men det er først med "No Fuel Left for the Pilgrims" i 1989, at D.A.D. for alvor brænder igennem – ikke bare i Danmark, men også i udlandet. Hittet "Sleeping My Day Away" bliver et monsterhit, og pludselig er bandet ikke bare et danskerfænomen, men en rockeksportvare.
De unikke kendetegn – Mere end bare musik
D.A.D. er ikke bare et band, der spiller musik. De er en oplevelse. De er showmænd, de er gøglere, de er rock’n’roll-cowboys med en forkærlighed for spektakulære sceneshows og skæve påfund. Stig Pedersen er manden, der insisterer på at spille på en to-strenget bas, og det er aldrig kedeligt. Fra en bas formet som en raket til en, der ligner en tegneserieko, har han gjort det til en kunstart at overraske publikum. Jesper Binzers hæse, whisky- og cigaretmarinerede vokal er en af de mest genkendelige i dansk musik. Hans rå energi på scenen får selv de mest skeptiske publikummer til at kaste hornene i vejret. Koncerterne – en oplevelse ud over det sædvanlige: Det er ikke bare en koncert, når D.A.D. spiller – det er en rockfest. Fra eksploderende scenedekorationer til vild akrobatik og interaktion med publikum, har de altid formået at levere et show, der får folk til at glemme tid og sted. Jacob Binzer er i særklasse, for når han svinger guitaren, kan mange guitarister pakke godt sammen. Det er som, han tryller med 2 plekter på èn gang... Og så er der Laust Sonne, der lige så godt kunne være opvokset hos en familie fra junglebogen, måske Mowgli´s... Han kan tromme ind til fest.
Rock’n’Roll med en twist af humor
En af de ting, der gør D.A.D. så unikke, er deres evne til at tage rockmusik seriøst uden at tage sig selv alt for seriøst. De har altid haft en humoristisk tilgang til både deres musik og deres image – noget, der skinner igennem i deres albumtitler, sangtekster og sceneshows.
Hvem andre kunne finde på at kalde et album "Riskin’ It All" og følge det op med "Helpyourselfish"? Eller udgive en sang som "Laugh ‘n’ a Half", der kombinerer melankoli med en slags selvironisk distance? D.A.D. har altid forstået, at rockmusik både handler om attitude og selvironi – og det er en stor del af deres charme.
Evig ungdom – Evig rock
Efter mere end 40 år på scenen er D.A.D. stadig en af Danmarks største rockeksporter. De har overlevet trends, økonomiske kriser og utallige af musikkens dødserklæringer – og de rocker stadig som aldrig før.
Om det er på en festival, i en hal eller på et spillested med lavt til loftet, kan man altid regne med, at de leverer varen. For selvom deres cowpunk-rødder måske er blevet lidt mere polerede med årene, er deres energi, humor og kærlighed til musikken stadig intakt.
Så næste gang du hører "Sleeping My Day Away" brage ud af en bilradio eller ser Stig Pedersen svinge en bas formet som en fisk, så husk: D.A.D. er en institution. De er lyden af dansk rock, når den er bedst, sjovest og mest uforudsigelig.
Og hvem ved? Måske rocker de stadig verden om 40 år – med eller uden basstrenge.
Foto: Rasmus B.S. Hansen
Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes