Udgivet: d. 25 August 2024. 23.47

Gnist af Historie: Runestenene i Jelling

Foto: Eva Yde

Runestenene i Jelling tager dig med på en tidsrejse dybt ind i Vikingernes verden, hvor historie blander sig med myter og legender på en måde, der får selv tiden til at gyse af spænding!

Når man træder ind på plænen ved Jelling, forvandles man til en slags historisk arkæolog - en detektiv, der afslører livets dybe hemmeligheder skrevet i sten. Runestenene rejser sig majestætisk som gamle biblioteker af fortidens visdom, og vindens hvisken bærer fortællinger om konger, erobringer og ærerige bedrifter.

Stemningen er magisk; som om luften selv er vævet af historiens tråde. Man kan næsten høre beslutningernes klang på de gamle tingsteder og fornemme vikingernes nærvær blandt ruiner og gravhøje. Et sandt sted for dem, der elsker at suge historiens ånder til sig.

I det jyske landskab, hvor fortiden væves ind i nutidens virkelighed, står to sten, værnede af historiens vingeslag. Jelling-stenene, en arkitektonisk og historisk juvel, bærer vidnesbyrd om fortidens storhed og kraft. Disse runesten, rejst af Harald Blåtand i det 10. århundrede, står som symboler på en epoke, der formede Danmark som nation.

Runestenene i Jelling, opdaget af fortidsentusiaster og arkæologer gennem tiderne, er placeret i Jelling, et af Danmarks historisk mest betydningsfulde steder. Disse sten er ikke bare sten; de er monumenter for en svunden tid, hvor vikingekonger herskede og ændrede historiens gang. Skabt under Harald Blåtands regeringstid, symboliserer de Danmarks kristning og overgangen fra hedenskab til kristendom.

Den større af de to sten, Jelling-stenen, rejser sig stolt og markerer et vendepunkt i Danmarks historie. Indskriften på denne sten er et mesterstykke i runekunst, der hylder Harald som "konge over hele Danmark" og nævner kristendommens indførelse. Det er som om, stenen hvisker gennem tiden, og fortæller om en tid, hvor Danmark blev formet på ny.

Den mindre sten, ofte kaldet Thyra's sten, minder os om den kraftfulde rolle, kvinder spillede i vikingesamfundet. Dette mindesmærke, rejst af Harald til ære for sin afdøde mor Thyra, afspejler både en kærlighedshandling og en symbolsk gestus i historiens strømme.

Guidens fortællinger var som runer selv; mystiske, magiske og fyldt med en slags ærværdig autoritet. Dog kunne der have været lidt mere interaktion og sjov indarbejdet måske en leg med at dechifrere runer eller dramatisere fortællingerne om Harald Blåtand.

Selvom der er en officiel snackbar, skal man ikke undervurdere betydningen af at medbringe et godt stykke smørrebrød! Der er intet mere episk end at nyde en ostemad ved siden af en runesten fra det 10. århundrede.          Af: Henrik Yde

Foto: Eva Yde

Foto: Eva Yde

Foto: Eva Yde

Beliggende i den maleriske by Jelling i det centrale Jylland ligger Jelling Kirke, et historisk vartegn og et symbol på dansk kultur og historie. Kirken er ikke blot et religiøst sted, men også et arkæologisk og historisk vidnesbyrd om Danmarks rige fortid og dets overgang til kristendommen.

Jelling Kirke er placeret tæt på de verdensberømte Jellinge-stenene, som dateres tilbage til 900-tallet. Disse sten, rejst af kong Gorm den Gamle og Harald Blåtand, markerer Danmarks overgang til kristendommen og dets forening som et kongerige. Kirken, der stammer fra 1100-tallet, blev bygget på stedet som et symbol på den kristne tro og som en manifestation af den danske kongemagts autoritet.

Kirken i Jelling er et eksempel på romansk arkitektur med sin karakteristiske rundbuede buer og tykke stenmure. Inde i kirken findes smukke kalkmalerier, der giver et indblik i middelalderens kunstneriske udtryk. Den granit døbefont, der findes i kirken, menes at være den ældste i Danmark og stammer fra omkring år 1100.

Jelling Kirke og Jellinge-stenene har en afgørende betydning for dansk identitet og nationalfølelse. Stedet betragtes som en slags "dåbsattest" for Danmark som nation og repræsenterer overgangen fra oldtid til kristen middelalder. Det er et sted, der forbindes med både historisk stolthed og også refleksion over fortiden.                         Af: Henrik Yde