Toner fra Badehotellet

d. 25 april 2026 Kl. 08.15

★ ★ ★ ★ ★ ☆

Når Badehotellet flytter ind i Glassalen

Toner fra Badehotellet er ren charme, klasse og musikalsk overskud

Der er noget næsten selvfølgeligt over, at Toner fra Badehotellet får sin urpremiere i netop Glassalen i Tivoli. Ikke fordi forestillingen blot læner sig op ad nostalgi, men fordi rummet, musikken og Jens Jacob Tychsens sceniske persona passer sammen med en sjælden naturlighed. Glassalen er ikke bare en tilfældig ramme. Den er en historisk medspiller. Salen bærer i sig selv minder om revy, varieté, sommerunderholdning, elegante aftener og publikums latter gennem generationer. Når tonerne fra 1920’erne, 30’erne og 40’erne fylder rummet, føles det derfor ikke som en rekonstruktion af en svunden tid. Det føles snarere som om tiden kortvarigt åbner sig. Toner fra Badehotellet er et musikalsk show, men det er også en stemning. En tidslomme. En kærlig hilsen til dansk underholdningskultur, amerikansk swing, Tivolis historie og selvfølgelig den enorme folkelige kærlighed til TV 2-serien Badehotellet.

Jens Jacob Tychsen er aftenens naturlige midtpunkt

I centrum står Jens Jacob Tychsen, kendt og elsket som den flamboyante Hr. Edward Weyse i Badehotellet. Men en af forestillingens store styrker er, at Tychsen ikke blot gentager sin tv-succes på scenen. Han bruger figuren, associationerne og publikums forventninger som afsæt, men han skaber samtidig et selvstændigt scenisk univers. Han er ganske enkelt knalddygtig. Tychsen har en sjælden evne til at være både elegant og fjollet, selvoptaget og sympatisk, vanvittig og præcis. Han kan med et blik, en pause eller en lille kropslig forskydning få publikum til at grine, før pointen overhovedet er leveret. Det er gammeldags entertainerkunst i den bedste betydning af ordet: timing, nærvær, musikalitet og en sikker fornemmelse for salen. Han er charmerende uden at blive glat. Han er komisk uden at blive plat. Trylleri på scenen, blev der også plads til. Og han har en åbenlys kærlighed til det materiale, han står med. Det mærkes.

Mere end nostalgi

Det ville have været let at lave Toner fra Badehotellet som en ren nostalgipakke: lidt kendte sange, lidt anekdoter, lidt Hr. Weyse-mimik og så ellers hjem til aftenskaffen. Men forestillingen vil mere end det. Den forsøger ikke at genskabe Badehotellet som tv-serie på en scene. Den undersøger snarere det musikalske landskab omkring serien. Hvilke melodier kunne have lydt fra radioen? Hvilke sange kunne gæsterne have nynnet? Hvilke numre kunne Hr. Weyse have kastet sig over med stor selvtillid, stor patos og måske lidt for store armbevægelser? Svaret er en perlerække af evergreens, revyviser og swingklassikere, der tilsammen skaber en musikalsk fortælling om en tid, hvor melodierne både kunne være lette, elegante, sentimentale og politiske.

The Seaside Swing Orchestra løfter showet

En afgørende årsag til, at aftenen fungerer så godt, er The Seaside Swing Orchestra. De seks musikere er ikke blot akkompagnatører. De er en levende, swingende motor under hele forestillingen. Kapelmester Peter Michael sidder solidt ved klaveret og styrer det musikalske forløb med både autoritet og lethed. Tine Vitkovs klarinet og vokal tilfører varme, charme og tidstypisk klang. Maj Berit Guassoras trompet og flugelhorn giver musikken glød, elegance og den rette gyldne swingtone. Lars Fabiansens guitar, Andreas Hatholts bas og Kristian Karottkis trommer skaber en rytmisk bund, der er både præcis og ubesværet. Det hele lyder fornemt. Ikke poleret på den kedelige måde, men professionelt, levende og nærværende. Man mærker, at musikerne ikke bare spiller gamle numre. De puster liv i dem.

Første akt: Sommer, swing og dansk kulturarv

Første akt åbner med “Du Danske Sommer” fra 1929. Sangen lægger et mildt, nordisk og næsten filmisk skær over aftenen. Herfra bevæger showet sig ind i et internationalt swingunivers med “Just You Just Me” og “I Can’t Give You Anything But Love”, hvor orkestret for alvor får lov at vise sin lethed og musikalitet. “When Somebody Thinks You’re Wonderful” er et af de numre, der rammer forestillingens grundtone smukt: humor, charme og en lille romantisk skævhed. “I’m Beginning to See the Light” giver aftenen energi og glans, mens Cole Porters “You Do Something to Me” tilfører den elegante amerikanske salonstemning, som passer så godt til Tychsens figur. Et af første akts stærkeste øjeblikke er dog “Man binder os på mund og hånd”. Her får forestillingen en dybere klang. Poul Henningsens tekst og Kai Normann Andersens melodi bærer stadig historisk tyngde, og sangen minder os om, at underholdning fra denne periode ikke kun var letbenet. Den kunne også være skarp, modig og samfundskommenterende. Det er netop i disse øjeblikke, Toner fra Badehotellet viser sin kvalitet. Den tør lade alvoren snige sig ind mellem smilene.

Anden akt: Showbusiness, smil og fællessang i kroppen

Efter pausen åbner anden akt med et repertoire, der endnu tydeligere trækker på den store internationale sangskat. “As Time Goes By” er naturligvis uundgåelig i et univers som dette, men den fungerer her ikke som en kliché. Den bliver en slags nøgle til forestillingens grundidé: Tiden går, men de store melodier bliver ved med at finde nye rum at leve i. “I’ve Got You Under My Skin” sidder elegant i Glassalen, mens “On the Sunny Side of the Street” bringer en smittende optimisme ind i salen. “I’ll See You in My Dreams” og “It Had to Be You” rammer den mere romantiske del af aftenen, og “Mig & Maggiduddi” tilfører dansk lune, revyfornemmelse og veloplagt fjol. Da “There’s No Business Like Show Business” folder sig ud, er det næsten som skrevet direkte til Jens Jacob Tychsen. Her kan han for alvor dyrke entertainerrollen og det gør han med overskud. Nummeret bliver både en hyldest til scenekunsten og en kærlig kommentar til Hr. Weyses eget enorme behov for rampelys.

Ekstranummeret “The Way You Look Tonight” afrunder aftenen med stil. Smukt, varmt og med en diskret melankoli.

Publikum var med fra første tone

Noget af det mest rørende ved aftenen var publikums reaktion. Der blev smilet, grinet og nynnet med. Ikke på en påtaget måde, men med den særlige varme, der opstår, når et publikum føler sig inviteret ind – ikke bare placeret foran en scene. Toner fra Badehotellet forstår sit publikum. Det ved, at mange kommer med kærlighed til serien. Det ved, at Hr. Weyse er en figur, folk allerede har taget til sig. Men showet udnytter ikke den kærlighed kynisk. Det giver noget tilbage. Det giver musik. Det giver humor. Det giver stemning. Og det giver en oplevelse af fællesskab.

En forestilling med overskud og stil

Scenisk er showet enkelt, men effektivt. Det behøver ikke store kulisser eller dramatiske effekter, for Glassalen leverer allerede meget af atmosfæren. Kostumer, lys og iscenesættelse understøtter perioden uden at gøre forestillingen "støvet". Det er en vigtig pointe: Toner fra Badehotellet føles ikke støvet. Det føles gammeldags på den gode måde. Som håndværk. Som showmanship. Som en aften, hvor man tror på sangene, musikerne og kontakten mellem scene og sal. Der er comedy, anekdoter og små overraskelser undervejs, og Tychsen styrer det hele med sikker hånd. Han har blik for det absurde og det elegante på samme tid. Man fornemmer inspirationen fra klassiske komikere og entertainere, men udtrykket er stadig hans eget.

Hr. Weyse, men også mere end Hr. Weyse

Jens Jacob Tychsen vil for mange altid være uløseligt forbundet med Hr. Weyse. Det er forståeligt. Rollen i Badehotellet er en af de mest markante og elskede figurer i nyere dansk tv-drama. Men denne aften viser også, hvorfor Tychsen er mere end rollen. Han er en helstøbt scenekunstner. En skuespiller med musikalitet. En komiker med præcision. En entertainer med format. Det er i balancen mellem karakteren og kunstneren, at forestillingen bliver interessant. Publikum får nok Weyse til at føle sig hjemme, men også nok Tychsen til at mærke, at der står et levende menneske på scenen, ikke bare en tv-figur på genbesøg.

Et album ville være oplagt

Efter sådan en aften sidder man med én meget konkret tanke: Der bør udkomme et album. Repertoiret, orkestret og Tychsens fortolkninger har netop den kvalitet, der gør, at man gerne vil tage musikken med hjem. Ikke som en souvenir fra en hyggelig aften, men som en selvstændig musikalsk oplevelse. Et album med Jens Jacob Tychsen og The Seaside Swing Orchestra ville være oplagt. Både for fans af Badehotellet, for swingelskere og for alle, der savner musikalsk underholdning med charme, klasse og glimt i øjet.

En urpremiere med charme, klasse og swingende overskud

Toner fra Badehotellet i Glassalen er en veloplagt, gennemmusikalsk og elegant forestilling, hvor Jens Jacob Tychsen viser sig som en entertainer af høj klasse. Han er charmerende, morsom, musikalsk og fuldstændig hjemme i det univers, han selv har været med til at skabe. The Seaside Swing Orchestra spiller fremragende, Glassalen danner den perfekte ramme, og publikum får præcis det, man kan håbe på: et show med varme, grin, nostalgi, kvalitet og store melodier. Det er en aften, hvor Tivoli swinger, hvor Badehotellet genopstår i musikalsk form, og hvor Jens Jacob Tychsen endnu en gang beviser, at Hr. Weyse måske nok elsker rampelyset, men at manden bag figuren i dén grad fortjener det.  Af: Eva Yde

Stay tuned på "Yde News"  vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!