THE JULEKALENDER

d. 21 november 2025 Kl. 06.52

★ ★ ★ ★ ★ ☆

Det’ bår dæjli’: THE JULEKALENDER sprænger jule-skalaen i Glassalen

THE JULEKALENDER – bår’ dæjli’ julesjask

“Det er en mørk og stormfuld aften…” Og pludselig sidder vi et helt publikum i Glassalen og føler, at vi både er i 1991, i Herning og midt i Tivoli på én gang. De Nattergales klassiske THE JULEKALENDER er landet som musikforestilling i København, efter at have været en kæmpe publikumssucces på Herning Ny Teater i 2024, og nu er turen kommet til hovedstaden. Det korte referat? Det er virkelig sjovt. De spiller virkelig godt. Og det er, ja, bår dæjli’. 

Nostalgi med turbo på  men ikke museumsteater

Forestillingen lægger sig tæt op ad den elskede TV 2-julekalender fra 1991, både i historie, tone og replikker. Vi får alle de ikoniske vendinger, som er gået i arv i danske stuer: “Oluuuf, a står under æ mistelten”, “A tror, a vil gå ud å pust’ grise op” og naturligvis Bennys “bob, bob, bob, ik’?”.

Det er tydeligt, at De Nattergale og Hans Erik Saks selv står bag idé, manuskript og musik, og at projektet er tænkt som en kærlig, men energifyldt opdatering ikke en ironisk dekonstruktion. Man mærker respekten for originalen:
Historien om de tre nisser Frits, Hansi og Günther, der sendes til en nissehule i Jylland med Den Store Bog under armen for at beskytte nissen Gammel Nok og hans spilledåse. Lige på den anden side af bakken bor kartoffelavlerparret Oluf og Gertrud Sand, der får uventet besøg af skosælgeren (og hemmelig nåsåer) Benny Jensen. Det hele er, som vi husker det, bare større, højere og mere musikalsk.

Tre skuespillere, to verdener – og et helt galleri af originaler

At lade tre skuespillere spille samtlige roller er i sig selv et lille teaterstunt, og det fungerer forrygende i Glassalen.

• Niels Olsen leger sig igennem rollen som både nissen Frits og kartoffelavler Oluf Sand. Hans underspillede timing, genkendelige kropssprog og deadpan “Det’ bår dæjli’” får latteren til at rulle i salen. Man forstår, hvorfor han er en af landets mest brugte komedieskuespillere, han kan få en kartoffelsæk til at virke sjov.
• Christian Damsgaard er forestillingens komiske schweizerkniv. Som Günther rammer han den lige på kornet blanding af tysk nisseautoritet og komplet hjælpeløshed, og når han træder ind som Gertrud, er det med talende øjne, bossy hofter og en næsten rørende alvor omkring julepynt, madlavning og den sagnomspundne foodprocessor.
• Gordon Kennedy får lov at give den fuld gas som både den godmodigt fnidrede nisse Hansi og den sleske Benny/Nåsåer. Hans københavnske “bob, bob, bob, ik’?” og slangeagtige kropssprog får hele publikum til at sitre mellem grin og “uh, han er altså lidt uhyggelig”.

Trioen har en tydelig, smittende glæde ved materialet. De går ind og ud af rollerne med sådan en lethed, at man indimellem helt glemmer, at det faktisk kun er tre mennesker, der laver et helt univers.

Musikken: fællessang, julekonfekt og sprogleg

Publikum er ikke kommet for at høre nye numre – de er kommet for at synge med. Og de bliver bestemt ikke snydt.

Vi får de store klassikere som “It’s hard to be a nissemand”, “Snit a little bittle” og “Støvledans”, alle skrevet af De Nattergale, og de bliver leveret med både respekt for originalerne og en friskhed, der klæder Glassalens rum.

Musikken er præindspillet, men vokalerne leveres live og det gør en verden til forskel. Trioens stemmer ligger flot i arrangementerne, og specielt i fællesnumrene fornemmer man, at De Nattergales finurlige blanding af jysk, københavnsk og danglish stadig holder i 2025.

Der er noget rørende ved at høre en hel Glassal nynne med på linjer, som mange har set på slidte VHS-bånd, i utallige genudsendelser eller på YouTube. Det bliver en slags national jukeboks bare med nissehuer og snaps.

Scenografi og lys: fra nissehule til kartoffelavlerkitsch

Visuelt lægger musikforestillingen sig tæt op ad Herning-opsætningen: På den ene side af scenen nissehulen mørk, spindelvævsfyldt og lige så hyggeligt lurvet, som man kunne håbe. På den anden side Oluf og Gertruds stue og køkken, med voksdug, radio, kaffekopper og tiltagende mængder vanvittig julepynt. Og ikke mindst Mistelten...

Det er ikke high-tech, men bevidst håndholdt. Sceneskiftene er klare og overskuelige, og lyset hjælper elegant med at glide mellem nisseunivers og kartoffelvirkelighed. Når Gertrud går amok i julepynten, føles det næsten, som om Glassalen selv bliver én stor, overpyntet stue. Det er teatermagi i øjenhøjde: simpelt, effektivt og lige til at gå til også for de mindste publikummer.

Lars Knutzon holder stram kurs i julesneen

Instruktør Lars Knutzon står bag iscenesættelsen, som han også gjorde det i Herning. Det kan mærkes, at han både kender og elsker materialet. Tempoet er stramt, uden at det føles forjaget, og der er gjort plads til både klassiske onkelvittigheder og små, nutidige blink med øjet.

Nogle af de gamle jokes er selvfølgelig lidt slidte men det er faktisk en del af charmen. THE JULEKALENDER har altid været en blanding af plat, poesi og musical-kærlighed. Knutzon og holdet respekterer, at man ikke piller for meget ved balancen:

• Der leges med dialekter, men uden at det bliver en parodi på parodien.
• Der grines højt ad fysiske gags, men også mildt ad figurerne, som vi jo inderst inde holder af.
• Der er plads til ro omkring Gammel Nok, så historien får et strejf af alvor og ægte julemelankoli.

Det hele er bundet solidt sammen af Lion Musicals i samarbejde med Live Nation og Herning Ny Teater, som løfter forestillingen ind i Glassalens lidt mere glamourøse rammer uden at miste provinscharme og jysk jord under træskoene.

For hvem? Fra hardcore fans til nye nissebørn

Forestillingen er anbefalet fra ca. 7 år, og det virker som et fornuftigt pejlemærke. De mindste vil elske nisserne, sangene og farverne, mens de voksne og bedsteforældrene får hele nostalgipakken med kultcitater og skæv 90’er-humor.

Hvis du kan hele julekalenderen udenad, vil du opleve et varmt gensyn, der føles som et live “best of” album fra din egen barndom. Hvis du aldrig har set THE JULEKALENDER, får du en ret skør men ganske overskuelig julefortælling, der både er eventyr, revy, komedie og koncert på én gang. Humoren er folkelig, men ikke dummere, end at den kan snige små stikpiller ind til både københavnersnobberi, jysk stædighed og dansk hyggehysteri.

En juleklassiker, der holder – også på de skrå brædder

THE JULEKALENDER i Glassalen er ikke en nyfortolkning, der vender alt på hovedet.
Det er en generøs, velspillet og musikalsk fejring af noget, der allerede er blevet folkeeje nu i levende live.

• Skuespillerne leverer på alle fronter: skuespil, sang, timing, fysik.
• Musikken sidder, hvor den skal, og fællessangen løfter rummet.
• Scenografi og lys skaber præcis den blanding af nissemørke og julelys, vi håbede på.
• Og nostalgifaktoren? Den går direkte i hjertet og lidt i lattermusklerne. … eller, hvis vi skal sige det på nissejysk: Det er faktisk bår dæjli’ og kun lidt bob, bob, bob, ik’?   Af Emilie Jakobsen

Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes