Pressefoto
d. 9 marts 2026 Kl. 00.40
★ ★ ★ ★ ★ ☆
Djævelen går stadig i designertøj og West End klæder hende glimrende
Elton John, Vanessa Williams og et stærkt ensemble løfter den ikoniske historie til en elegant og underholdende musicaloplevelse i LONDON. West End lever højt på genkendelse. På Dominion Theatre i London står den som en stor, stilsikker og publikumsvenlig West End produktion. Det er let at afvise en titel som The Devil Wears Prada som ren overflade: designerstof, modeblikke og ikoniske replikker med høj genkendelsesfaktor. Men musicalen kan mere end det. Historien om Andy Sachs, der får job på modemagasinet Runway under den frygtede Miranda Priestly, handler stadig om karriere, identitet, ambition og prisen for succes. Det materiale forstår denne sceneversion faktisk at tage alvorligt. Den er baseret på Lauren Weisbergers roman og filmatiseringen fra 2006, med musik af Elton John, sangtekster af Shaina Taub og Mark Sonnenblick, book af Kate Wetherhead og iscenesættelse/koreografi af Jerry Mitchell.
Mere end film på musik
Det smarte ved forestillingen er, at den ikke nøjes med at “spillefilmen på scenen”. Den forsøger heller ikke desperat at være noget helt andet. I stedet tager den filmens univers og lader musicalformen udvide det. Det giver karaktererne mere følelsesrum, mere længsel og mere indre konflikt. Andy bliver ikke bare pigen, der får en makeover; hun bliver en figur i reel bevægelse mellem ambition og samvittighed. Det er her, forestillingen rammer noget særligt. Den forstår, at The Devil Wears Prada aldrig kun har handlet om mode. Den har handlet om magt. Om at blive set. Om at blive forandret af et system, man i begyndelsen tror, man bare skal overleve.
Et visuelt lækkert magtspil
Visuelt er musicalen præcis så lækker, som man håber. Tim Hatleys scenografi, Gregg Barnes’ kostumer, Bruno Poets lys og Gareth Owens lyd skaber tilsammen en forestilling, der føles både luksuriøs og stramt kontrolleret. Alt er poleret, men ikke sterilt. Alt er elegant, men ikke tomt. Det ligner en dyr produktion, fordi det er en dyrt tænkt produktion. Her er tøjet ikke blot pynt. Det er status, identitet og psykologi. En silhuet bliver til social rangorden. En hæl bliver til attitude. En makeover bliver til et moralsk skred. Når forestillingen er bedst, bruger den netop mode som dramatisk sprog og ikke bare som dekoration.
Elton John giver forestillingen puls
Musikken er et af showets store aktiver, og heldigvis føles Elton Johns navn ikke som pynt på plakaten. Sangene er med til at give fortællingen energi og emotionel vægt. London Theatre’s sangguide viser tydeligt, hvordan numre som “House of Miranda”, “How to Survive at Runway”, “The Devil Wears Prada”, “Seen” og “Stay On Top” bygger videre på de ikoniske filmøjeblikke og giver dem større musikalsk og følelsesmæssig spændvidde. Musicalens officielle side markedsfører også forestillingen direkte på Elton Johns score, og det forstår man godt. Det er ikke revolutionerende musicalmusik, men det er effektiv, scenisk musik med drive, attitude og publikum tække.
Vanessa Williams er iskold klasse
Det aktuelle London cast omfatter Vanessa Williams som Miranda Priestly, Stevie Doc som Andy, Taila Halford som Emily, Matt Henry som Nigel, James Darch som Christian, Keelan McAuley som Nate og Debbie Kurup som standby for Miranda. Den officielle produktion oplyser samtidig, at Vanessa Williams’ run som Miranda er forlænget til 18. april 2026. Vanessa Williams er forestillingens majestætiske centrum. Hun spiller Miranda med kølig autoritet og den slags scene ro, som får et helt rum til at rette ryggen. Hun forsøger ikke at være en kopi af tidligere fortolkninger; hun går ind i rollen med egen elegance, egen timing og egen form for iskold kontrol. Det klæder figuren. Stevie Doc giver Andy både varme og vilje. Hun rammer den svære balance mellem outsider, idealist og kvinde i forandring. Taila Halford tilfører Emily præcis den nervøse, skarpe og komiske energi, rollen har brug for, mens Matt Henry som Nigel giver forestillingen menneskelig tyngde, musikalitet og en sjæl, man mærker.
Et nyt cast og en vigtig detalje for fans
Der er også en vigtig praktisk detalje for læsere og fans: de oprindelige West End navne er ikke helt de samme som dem, der står på scenen nu. Da produktionen åbnede i London, var Georgie Buckland Andy og Amy Di Bartolomeo Emily. Fra 21. oktober 2025 overtog Stevie Doc og Taila Halford de roller i andenårs-castet. Derfor findes der stadig ældre artikler, promo og album oplysninger med det oprindelige West End cast. Det gælder også cast albummet. The Devil Wears Prada: A New Musical udkom som originalt West End cast-album den 19. september 2025 på CD, digitalt og LP, og det er indspillet med det oprindelige London cast, herunder Vanessa Williams, Matt Henry, Georgie Buckland og Amy Di Bartolomeo.
Vejen til West End
London-produktionen kom ikke ud af ingenting. Showet havde først en udviklingsproduktion i Chicago i 2022, derefter en preview-periode i Plymouth fra 6. til 27. juli 2024, før det begyndte sin West End-run på Dominion Theatre den 24. oktober 2024. Den officielle gala/åbningsaften i London fandt sted 1. december 2024 til fordel for Elton John AIDS Foundation. Ifølge Elton John AIDS Foundation indbragte den gala mere end £750.000 til fondens arbejde i forbindelse med World AIDS Day. Den aften fik også ekstra opmærksomhed, fordi Elton John fortalte om sit synstab. Produktionen fik senere medieomtale igen, da Vanessa Williams i januar 2025 kortvarigt var væk fra forestillingen efter sin mors død, mens Debbie Kurup overtog rollen som Miranda i den periode.
Ikke en universel kritiker darling, men en klar publikumsforestilling
Den britiske modtagelse har været blandet. The Standard var meget begejstret og kaldte forestillingen “absolutely fabulous”, mens Time Out var markant køligere og mente, at den fungerer bedre som komedie end som stærk musical. The Guardian beskrev den som visuelt flot, men følelsesmæssigt hul, og London Theatre placerede den på 3/5. Med andre ord: det er ikke en forestilling, der ubestridt har vundet alle kritikere, men den har tydelig appel for publikum, der elsker filmen, modeæstetikken og Miranda Priestly-figuren. Og netop dér ligger måske dens styrke. The Devil Wears Prada – The Musical forsøger ikke at være et avantgardistisk opgør med sit forlæg. Den forsøger at være stor, flot, professionel og underholdende og det lykkes den langt hen ad vejen med. Den ved, hvad den er, og den leverer det med overskud.
Det her er en musical, der kan noget særligt. Den er godt spillet. Den har god musik. Den har format. Og den har et hold, som tydeligvis ved, hvordan man bygger en helstøbt West End aften op omkring et ikonisk univers uden at miste hverken puls eller professionalisme. Ros til Vanessa Williams for en Miranda med klasse og kulde. Ros til Stevie Doc for at give Andy både nerve og menneskelighed. Ros til Matt Henry og Taila Halford for at løfte forestillingen yderligere. Og ros til hele det kreative hold for at skabe en produktion, der både glitrer og holder. Djævelen går stadig i Prada. Heldigvis går hun også i takt, i tone og i triumf på West End scenen. Af: Emilie Jakobsen
Stay tuned på "Yde News" vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!