Præsten i Vejlby

Udgivet: d. 27 september 2025. Kl. 23.32.

★ ★ ★ ★ ★ ★

Når mørket falder over præstegården

En mørk prædiken om skyld, kærlighed og sandhedens pris. Der er noget næsten uhyggeligt poetisk over at træde ind i Folketeatret denne aften. Det gamle teater ånder historie, kultur og atmosfære – og netop historie er nøgleordet, da Steen Steensen Blichers dystre novelle Præsten i Vejlby får nyt liv på scenen. Den klassiske fortælling fra 1829 – om skyld, svig, kærlighed og retfærdighed – bliver i denne moderne og modige opsætning til en intens, æstetisk og uforglemmelig teateroplevelse.


En by i chok – og en skyld, der ikke vil dø

Vi befinder os i Vejlby – en lille, midtjysk landsby, hvor alt synes roligt, fromt og retlinet. Men under overfladen gemmer sig noget mørkt, og i det øjeblik præsten skændes med sin karl Niels, begynder et drama, der ikke blot flår et samfund i stykker, men også afslører de dybeste sprækker i menneskesindet.

Rolf Hansen er storslået som præsten – myndig, karismatisk og med et blik, der på én gang udstråler troens styrke og menneskets svaghed. Han spiller rollen med en skræmmende præcision, hvor hver bevægelse, hver stilhed og hver skygge i ansigtet bidrager til et portræt af en mand, der står fanget mellem sin Gud og sin skyld.

Fanny Louise Bernth lyser som præstens datter – den uskyldige og elskende kvinde, fanget midt i et spil, hvor kærlighed bliver til smerte, og sandhed bliver til dødbringende viden. Hendes præstation er både sart og stålsat. Hun formår på én gang at være offer, vidne og moralsk kompas, og hendes tilstedeværelse bærer forestillingen igennem flere af de mest rørende og intense scener .

Tobias Shaw som den unge herredsfoged – præstens kommende svigersøn – leverer en stærk og følelsesmæssigt kompleks præstation. Hans figur balancerer på knivsæggen mellem kærlighed og pligt, mellem fornuft og fortvivlelse. I hans hænder bliver rollen til et studie i samvittighedens pine – og i den umulige opgave det er at dømme det menneske, man elsker og ser op til.


Et scenisk mesterværk i mørke og lys

Scenografien af Mie Riis er et kapitel for sig. Den minimalistiske, men virkningsfulde scenografi maler Vejlby frem i toner af neon, gråt, mørkt og hvidt. Et landskab, hvor støvet fra fortiden synes at hænge i luften. Det enkle kirkerum og de foruroligende, nøgne vægge skaber en klaustrofobisk følelse, der gør publikum til vidner i sagen – og samtidig medskyldige i dens dom.

Lysdesignet af Mads Lindegaard der subtilt, men genialt. Skæret fra lyset, de kolde, skarpe linjer af forhørslyset og de nærmest filmiske skift mellem mørke og glødende lys skaber et teatralsk univers, hvor sandhed og løgn konstant krydser hinanden. Michael Roger Henriksen’s lydunivers understøtter stemningen med en blanding af kirkelige klange, fjerne vindstød og hjertets urolige rytme – og indimellem får man næsten følelsen af at stå midt i en gotisk detektivhistorie.


En klassiker i moderne forklædning

Instruktør Henrik Grimbäck har sammen med Johannes Lilleøre givet Blichers klassiker et forfriskende og intelligent løft. Forestillingen balancerer perfekt mellem det historiske og det nutidige – mellem Blichers ord og vores tids fascination af true crime. Der er scener, hvor publikum får mulighed for at påvirke slagets gang, og det tilføjer en foruroligende dimension: hvad nu, hvis vi tager fejl? Hvad nu, hvis vores dom – ligesom herredsfogedens – bliver en tragedie i sig selv?

Det er et stærkt og modigt greb, der får fortællingen til at føles uhyggeligt aktuel. For hvem har ikke stået i et moralsk dilemma, hvor kærlighed og retfærdighed trækker i hver sin retning?


Folketeatret – et kulturtempel i fuldt flor

Folketeatret er med denne opsætning igen det sted, hvor dansk kulturarv får puls og relevans. Det er klassisk teater, men samtidig forbløffende moderne. Publikum mærker historiens vægt, men også den æstetiske elegance, der gør forestillingen til en sand fornøjelse at overvære. Den intime stemning i salen, de varme trægulve, den akustiske klarhed og de nærmest religiøse øjeblikke af stilhed, hvor man kan høre publikum holde vejret – alt spiller sammen i en helstøbt oplevelse.


Et teater, der taler til sjælen

Præsten i Vejlby på Folketeatret er ikke bare en genfortælling af en gammel novelle. Det er et spejl, vendt mod vores egen tid – en refleksion over sandhed, magt, kærlighed, tro og en hel del humor. Forestillingen bevæger sig med ynde og tyngde mellem det smukke og det skrækindjagende, og den efterlader publikum med et ekko, der runger længe efter tæppet går ned.

Det er teater, når det er størst: når det både underholder, bevæger og får én til at tænke. Hmmmm...  Af: Eva Yde

Foto: Büro Jantzen