Paradis

Foto:Carl Emil Carlsen

Udgivet: d. 6 september 2025. Kl. 09.12.

★ ★ ★ ★ ★ ☆

En teknopoetisk have vokser frem på Aveny-T

Der er aftener, hvor man forlader teatret med fornemmelsen af at have været vidne til noget, der både ligger foran og bag ved os i tid – noget urgammelt og samtidig radikalt nyt. Premieren på PARADIS på Aveny-T var netop sådan en aften.

Forestillingen er annonceret som en teknopoetisk rejse gennem naturens algoritmer, og det lyder måske abstrakt på papiret. Men i salen mærker man hurtigt, at dette er mere end et eksperiment: det er en levende meditation over menneskets forhold til naturen, til teknologien – og til hinanden. Interaktionen med publikum vil ikke gøre at to forestillinger vil blive ens...

Et laboratorium i live

Scenen er formet som et laboratorium, hvor to forskere, spillet af Luise Kirsten Skov og Mathias Rahbæk, undersøger muligheden for at knække koden til selve paradisets have. De gør det med både nysgerrighed og humor, og deres spil er præget af en fin balance mellem det seriøse og det legende. De kunne have endt som tørre formidlere af et koncept, men i stedet folder de karakterer ud, der både er genkendelige og poetiske.

Den kunstige intelligens, skabt af Cecilie Waagner Falkenstrøm og hendes team, improviserer i realtid, og det er ikke en gimmick – den bliver en tredje spiller på scenen, et væsen med sin egen rytme og sit eget blik. Vi er vidner til dialoger, hvor ordene pludselig vrides i nye retninger, og hvor teknologien ikke blot understøtter, men udfordrer.

Når planterne spiller med

Publikum blev bedt om at medbringe planter, og sjældent har jeg set så mange potteplanter stimle sammen på Frederiksberg Allé en fredag aften. (okay, måske lidt overdrevet) Men ideen fungerer: planterne blev koblet til sensorer, og deres "musik" flettede sig ind i lyduniverset. Komponist Paul Khadra lod bladene, rødderne og fotosyntesen tale. Det gav forestillingen en sanselig, næsten rituelt forankret dimension – som om hele rummet åndede sammen.

En digital have af lys og billeder

Billedkunstner Carl Emil Carlsen har skabt et interaktivt 3D-univers, som foldede sig ud i baggrunden og rundt om publikum. Det var smukt uden at være dekorativt, vildt uden at være forvirrende. Det føltes som at træde ind i en digital have, hvor lys og lyd åbnede sig i stadier, som om vi selv var planter på vej mod solen.

Vertigos lysdesign understøttede dette poetiske vækstprincip: fra det dunkle, spirende mørke til de næsten blændende øjeblikke af indsigt og overstrømmende energi.

Temaerne – det store dilemma

PARADIS stiller de store spørgsmål: Er det for sent at genoprette balancen mellem menneske og natur? Kan vi overhovedet tale med naturen, eller er det en illusion? Og hvis teknologien kan hjælpe os, hvad betyder det så for vores menneskelighed?

Forestillingen falder aldrig for fristelsen til at give entydige svar. Den holder os i spændingsfeltet, hvor publikum selv må reflektere. Netop dér ligger dens styrke: at vi ikke forlader salen med en belæring, men med en fornemmelse af at have været i et fælles tanke- og sanserum.

En kærlighedshistorie bag algoritmerne

Midt i alle de digitale lag gemmer sig en enkel, menneskelig historie: en kærlighedshistorie, der peger tilbage på de første par i paradiset. Skov og Rahbæk spiller den med glimt i øjet og en sårbarhed, som gør, at forestillingen aldrig bliver teknologisk kulde. Tværtimod – det er varmen mellem mennesker, der får teknologien til at give mening.

Alt var godt – og mere til

Jeg kunne let nøjes med at skrive: Alt var godt. For det var det. Skuespillet, teknologien, musikken, rummet, ideen. Men PARADIS er mere end summen af sine dele. Det er en forestilling, der åbner en dør ind til en fremtid, hvor kunst, videnskab og natur taler sammen i nye sprog. Og samtidig minder den os om noget helt basalt: At vi mennesker længes efter at høre til i en større sammenhæng.

PARADIS på Aveny-T er en sjælden, modig og smuk oplevelse. Den er ikke blot teater, men et laboratorium for følelser, idéer og muligheder. Den er relevant i en tid, hvor naturen råber til os, og hvor teknologien både kan være redning og trussel.

Jeg vil kalde det en have af lys, lyd og eftertanke, som vi alle burde træde ind i.   Af: Ulla J. Teateranmelder

Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes