d. 2 okt. 2026 Kl. 08.51
Latteren får sidste ord, men ikke det eneste
Tommy Kenter sender sin KENTEX-række af sted med skæv humor, levende musik og et ømt blik for mennesket bag latteren.
★★★★★☆
Af: Jeanna Kappel
En afsked uden højtidelighed
På Det Ny Teater begynder aftenen med en tur ned i kælderen. Sceneriet føles som det rette sted til Tommy Kenters sidste KENTEX-show: tæt på scenen, tæt på publikum og fuld af den særlige forventning, der opstår, når et velkendt univers skal have sin sidste aften. Men Kenter gør ikke afskeden til et museum over gamle succeser. Han åbner med et glimt til “the show must go on” og går straks i gang. Alf Velling, Kjeld og Rudy S. Kleützner dukker op igen, hver med deres egen skævhed, men i nye situationer. Kenter springer mellem figurerne med en timing, der stadig sidder lige i skabet.
Når Shakespeare bliver Kenter
Aftenens humor er både bramfri og præcist doseret. I den ene ende ligger den befriende lavkomik i “Slå en lille skid, når det bliver gråvejr”. I den anden får Shakespeares “At være eller ikke være” en overraskende drejning, der udløser et af forestillingens store grin. Kenter ved, hvor længe han skal holde fast i det højtidelige, før det kammer over, og han nyder tydeligvis øjeblikket, hvor publikum følger med. Latteren fylder Sceneriet, men showet er bedst, når det lader grinene få en modvægt.
Et stille øjeblik midt i komikken
I Grinaldo på Jernbanestationen træder mimen frem, og tempoet falder. Uden at forklare alting viser Kenter en figur, der længes efter kontakt og efter at blive set. Det er aftenens mest rørende scene, netop fordi den ikke skubber på følelserne. Den lader os selv opdage dem. Her bliver forestillingens titel mere end en vittig afskedshilsen: Det smukke ligger ikke i at pudse fortiden blank, men i at give plads til det skrøbelige midt i det komiske.
Et fælles scenisk rum
Musikken giver KENTEX varme og spændvidde. Ann Farholt, Lone Selmer og Rebecca Thilo klæder hinanden vokalt som KENTEX SISTERS, og deres harmonier tilfører sangene fylde uden at overdøve Kenters mere ujævne, personlige charme. Når Selmer sidder ved klaveret, får numrene et sikkert holdepunkt; når Kenter selv spiller, bliver musikken tættere på ham. Det er også samspillet, der gør aftenen større end et solonummer. De tre kvinder giver Kenter modspil og energi, og scenen føles som et hold, der har fundet sin fælles rytme.
Mere smukt end brugt
Sidste KENTEX – Mere smukt end brugt! vil først og fremmest underholde, og det gør den med overskud. Men under de skæve figurer, de musikalske indslag og de store grin ligger en mild alvor: Vi har alle brug for at blive mødt, set og holdt fast i et øjeblik. Kenter begyndte aftenen med, at showet skal fortsætte. Han slutter den med noget bedre end en blank afsked: følelsen af, at mens showet stod på, var vi her sammen.
YdeNews
Musik, teater og kultur, oplevet, anmeldt og fortalt.
INDHOLD
Musik
Teater
Kultur
Kalender
Interviews
© 2026 YdeNews · Alle rettigheder forbeholdes
OM YDENEWS
Om YdeNews
Kontakt: kontakt@ydenews.dk