HYDRA

HYDRA – Venter på krisen fra Teatergrad er en stærk og poetisk forestilling om ungdom, usikkerhed og håb i en verden, der holder vejret. Foto: Per Morten Abrahamsen

d.23 marts 2026 Kl. 20.45

★ ★ ★ ★ ★ ☆

Når krisen endnu ikke er kommet, men allerede bor i kroppen

Teatergrad forvandler ungdommens uro, ventetid og håb til stærk, poetisk og vedkommende scenekunst i HYDRA – Venter på krisen. Der er noget særligt ved denne forestilling, der ikke prøver at overdøve tiden, men i stedet lytter til den. HYDRA – Venter på krisen fra Teatergrad er en forestilling, der ikke råber. Den forklarer ikke verden i stykker. Den stiller sig i stedet midt i den dirrende ventetilstand, som præger samtiden, og lader publikum mærke den på egen krop. Resultatet er en både elegant, alvorlig og overraskende smuk forestilling om at være ung i en verden, hvor fremtiden ikke længere opleves som et løfte, men som noget skrøbeligt, usikkert og måske ligefrem truet. Det er et stykke teater, der har noget på hjerte, men som heldigvis også har form, poesi og scenisk tæft nok til at løfte sit stof op over det rent aktuelle og gøre det til kunst.

Ungdom i undtagelsestilstand

Udgangspunktet er enkelt, men stærkt: To unge mennesker befinder sig ved stranden. Dagene glider sammen. Havet ligger der som et billede på noget både frit og faretruende. Verden holder vejret. Noget er på vej, men ingen ved præcis hvad. De ved bare, at det kommer. Det er i dette mellemrum, forestillingen folder sig ud. I ventetiden. I usikkerheden. I den mentale tilstand, hvor intet endnu er brudt sammen, men hvor sammenbruddet allerede kaster sin skygge frem. Her lader Teatergrad sine to karakterer leve, grine, drømme, tvivle, danse og preppe, mens spørgsmålet hele tiden ulmer under overfladen: Hvad gør man med sit liv, når verden føles som en tikkende parentes? Det er en præmis, der rammer noget særdeles præcist i tiden. For HYDRA – Venter på krisen handler ikke kun om beredskab, krig eller samfundsmæssig uro. Den handler om den psykiske grundstemning, mange unge lever i nu: fornemmelsen af at noget kan ske når som helst og at man samtidig forventes at planlægge sin fremtid, vælge retning og tro på morgenstunden.

Stærke præstationer med nærvær og nerve

Det er i høj grad de to medvirkende, Katja Kvistgaard og Alfred Kann, der får denne følelse til at leve. Begge leverer overbevisende og nærværende præstationer, hvor usikkerhed, længsel og ungdommelig modstandskraft får lov at stå side om side. Deres spil er fint afstemt. De overspiller ikke angsten og sentimentaliserer ikke håbet. Tværtimod finder de en troværdig tone, hvor karaktererne hele tiden føles som rigtige mennesker frem for typer eller symboler. Der er kemi mellem dem, og der er en lethed i samspillet, som gør, at forestillingen aldrig bliver tung, selv når den kredser om noget eksistentielt mørkt.

Netop det er en af forestillingens store kvaliteter: Den tør være alvorlig uden at miste sin menneskelighed. Den viser unge mennesker, som ikke bare er bange, men også levende. De kan stadig le. Stadig drømme. Stadig være i bevægelse. Det gør forestillingen både rørende og troværdig.

En iscenesættelse med ro, rytme og retning

Instruktør Pelle Nordhøj Kann har et sikkert greb om forestillingens form. Det er ikke en forestilling, der lever af store chok eller høje effekter. Dens styrke ligger i dens rytme, dens stemninger og dens evne til at lade det usagte arbejde. Der gives plads til stilhed, pauser og blikke, og netop derfor får ordene og bevægelserne større vægt. Forestillingen er velkomponeret og gennemført i sit udtryk. Den balancerer fint mellem det poetiske og det konkrete, mellem det nære ungdomsportræt og den større samfundsmæssige resonans. Man mærker, at her er tænkt over helheden. Ikke blot over, hvad forestillingen vil sige, men også hvordan den vil sige det.

Når scenografi, video og musik bliver medfortællere

Scenografien af Nikolaj Heiselberg Trap understøtter forestillingens univers med stor præcision. Stranden og havet fungerer ikke bare som fysisk ramme, men som et følelsesrum, hvor venten, stilstand og længsel får form. Der er noget åbent og nøgent over billedsiden, som klæder forestillingen og giver plads til både tanke og stemning. Videodesignet af Anders Graver tilfører opsætningen et nutidigt lag, som fungerer godt i forestillingens crossover form. Det visuelle bliver ikke pynt, men en integreret del af det samlede udtryk. Sammen med koreografi og interaktion skaber det et scenisk rum, der taler ind i unges æstetik uden at virke anstrengt moderne. Musikken spiller også en afgørende rolle. De fire nykomponerede popsange af Jeppe Emborg tilfører forestillingen både puls og poesi. Sangene er ikke indsat som afbræk, men som følelsesmæssige udvidelser af det, karaktererne gennemlever. Her får forestillingen en særlig tone, hvor det skrøbelige og det ungdommeligt drømmende smelter smukt sammen.

Aktuel uden at være belærende

At forestillingen er udviklet i samarbejde med Røde Kors, mærkes i dens tydelige ønske om at skabe refleksion og samtale om krise, beredskab og fællesskab. Men det er en væsentlig styrke, at HYDRA – Venter på krisen aldrig forfalder til at blive undervisning forklædt som teater. I stedet bruger den scenekunstens særlige evne til at tale til både følelser og intellekt. Den spørger mere, end den svarer. Hvad er vi villige til at kæmpe for? Hvad gør ventetiden ved os? Hvad drømmer vi om for os selv og for hinanden? Og hvordan bevarer man håbet, når det er selve fremtiden, der synes at vakle? Det er store spørgsmål, men de bæres her med en finhed, som gør dem levende frem for tunge. Forestillingen vil ikke belære sit publikum. Den vil møde det. Og det gør en afgørende forskel. Røde kors vil plante et håb, med en tro på en bedre fremtid, og det gør de...

Et stykke teater, der bliver siddende

HYDRA – Venter på krisen er et stykke vellykket, moderne scenekunst, som formår at indfange en følelse, mange kender, men få formulerer så præcist. Den er spændende, godt lavet og båret af stærke præstationer. Stemningen er intens og sitrende, men også varm. Og netop den kombination gør forestillingen så seværdig. Teatergrad har skabt en forestilling, der både er professionel, poetisk og dybt vedkommende. En forestilling, der tør stå i usikkerheden uden at miste troen på mennesket. En forestilling, der ikke bare skildrer krisen som begivenhed, men som sindstilstand. Det er teater, der rammer sin samtid uden at blive fanget af den. Og det er absolut værd at se. Med HYDRA – Venter på krisen leverer Teatergrad en stærk og elegant forestilling om ungdom, uro og håb i en verden, der føles som om den står og balancerer. Den er smukt iscenesat, flot spillet og båret af et moderne, sanseligt udtryk, der bliver siddende længe efter applausen, har lagt sig.

Yde News giver 5 ud af 6 stjerner til en forestilling, der både tør tvivle og tro. Af: Eva Yde

FAKTA OM ‘HYDRA - VENTER PÅ KRISEN’
Spilleperiode:23.-27. marts 2026
Spillested: I salen hos Røde Kors, Blegdamsvej 27, Kbh Ø
Turné:Oktober og november 2026. Spilleplan følger.
Målgruppe: Fra 15 år og op

Foto: Per Morten Abrahamsen