Farvel

Musik, nærvær og store følelser i børnehøjde præger Farvel på Hippodromen. Foto: Cosmin Cirstea

d. 19 april 2026 Kl. 08.14

★★★★☆☆

Når afskeden får musik, farver og følelser

En forestilling om det, vi mister og det, vi vokser af

Her er ikke blot tale om en teaterkoncert for børn, men om en varm, velspillet og følsomt orkestreret forestilling om noget, alle mennesker kender: at skulle sige farvel. Det kan være det lille farvel til en rokketand, en dum drøm eller en bamse, man er vokset fra. Men det kan også være de store afskeder, til ensomhed, til barndom, til en bedste ven eller til den familie, man troede skulle være for evigt. Farvel tør tage disse erfaringer alvorligt. Den gør afskeden til noget, man både kan mærke, grine af, spejle sig i og måske forstå lidt bedre.

Farvel er en teaterkoncert om afsked, forandring og nye begyndelser.

Børneteater med respekt for sit publikum

Forestillingen taler aldrig ned til sit unge publikum. Tværtimod møder den børnene med respekt, følsomhed og en sjælden kunstnerisk tillid til, at også børn kan rumme komplekse følelser. Forestillingen stiller sig i øjenhøjde med børnene, men uden at forsimple det svære. Det er en balancekunst, som langt fra alle børneforestillinger mestrer, men her lykkes det. Forestillingen formår at gøre store eksistentielle temaer konkrete og tilgængelige. Den viser, at et farvel ikke nødvendigvis kun er et tab, men også kan være begyndelsen på noget nyt. Det er en smuk og vigtig pointe, som bæres frem uden sentimental overdrivelse. Der er plads til både sorg, forvirring, glæde og lettelse, præcis som i livet selv.

Forestillingen tager børn alvorligt og giver plads til både sorg, glæde og håb.

Musikken bærer forestillingen sikkert i mål

Som teaterkoncert lever Farvel først og fremmest gennem sin musik, og her står forestillingen stærkt. Musikken og sangene er gennemgående gode og fungerer som forestillingens følelsesmæssige motor. Der veksles mellem viser, ballader, blød pop og mere legende, punket energi, og det giver forestillingen en fin dynamik. Musikken skaber variation, rytme og stemning, og sangene er med til at åbne temaerne på en måde, som børn umiddelbart kan mærke. Det er især i de musikalske passager, at forestillingen for alvor finder sin egen tone. Her bliver Farvel både levende, rørende og nærværende. Sangene giver plads til genkendelse og eftertanke, men også til humor og lethed. Det klæder forestillingen, at den ikke bliver ensformig i sit følelsesregister, men tør bevæge sig mellem det sjove, det sårbare og det vemodige.

Et varmt og velspillet ensemble løfter Farvel med energi og følsomhed.

Et stærkt ensemble med nærvær og spilleglæde

De medvirkende, Olivia Francisca Fevel Borgels, Jens Andersen, Sune Skuldbøl Vraa og Karen Duelund Guastavino – leverer en solid og engageret indsats. De spiller godt, synger godt og formår at skabe et rum, hvor publikum føler sig inviteret med frem for blot at være tilskuere. Der er en fin umiddelbarhed i spillet, som passer godt til forestillingens form og målgruppe. Ensemblet har både energi og varme, og man mærker en tydelig vilje til at formidle forestillingens følelser med ægthed. De gør karaktererne levende og menneskelige og bidrager til, at forestillingen opleves som et trygt og åbent rum, hvor også de svære emner kan få lov at være til stede.

På Hippodromen bliver de små og store farveller til musikalsk scenekunst for hele familien.

En visuel og tematisk verden i børnehøjde

Forestillingen er bygget op omkring et univers, som børn kan genkende, men som samtidig rummer poetiske og symbolske lag. Her er bløde bamsevenner, savlende hundehvalpe og alt for stort tøj, billeder på det at være i overgang, på vej væk fra noget og endnu ikke helt landet i det næste. Det er et fint og sanseligt greb, som gør forestillingens, tematikker til at forstå, også for de yngste publikummer. Der er noget nænsomt over forestillingens æstetik. Den er hverken for tung eller for sukkersød, men bevæger sig i et felt, hvor det barnlige og det alvorlige fint kan eksistere side om side. Det gør Farvel til en forestilling, der ikke bare vil underholde, men også give børn og voksne et fælles sprog for noget, der ellers kan være svært at sætte ord på.

Farvel forener gode sange med et vigtigt og genkendeligt tema.

Når tempoet mister lidt af sit greb

Selvom Farvel på mange måder er en stærk forestilling, er der også elementer, som trækker oplevelsen lidt ned. Indimellem bliver passagerne mellem sangene en smule langtrukne. Hvor sangene har nerve, rytme og følelsesmæssig præcision, mister forestillingen til tider lidt fremdrift i overgangene. Det betyder, at intensiteten nogle steder falder, og at forestillingen kunne have stået endnu skarpere med en strammere dramaturgisk rytme. Det er ikke et afgørende problem, men det er mærkbart. Særligt i en forestilling rettet mod børn er tempo og energi vigtige faktorer, og her kunne man med fordel have skåret enkelte mellemled lidt skarpere til.

For høj lyd og udfordringer med udsynet

Et andet kritikpunkt er lydniveauet. Lyden var en smule for høj, og det påvirkede oplevelsen mere, end man kunne ønske sig. I en forestilling, der netop lever af sine følelsesmæssige nuancer og musikalske detaljer, er det vigtigt, at lydsiden understøtter intimiteten frem for at overdøve den. Her blev det til tider en smule for massivt. Dertil kommer, at der fra siderne af scenen i Hippodromen er begrænset udsyn. Det er naturligvis ikke en kunstnerisk svaghed ved forestillingen i sig selv, men det har betydning for publikums samlede oplevelse. Når en forestilling arbejder så meget med visuelle og sceniske stemninger, er det en reel udfordring, hvis dele af publikum ikke har optimale kig til scenen.

En forestilling med noget på hjerte

Det, der alligevel gør Farvel til en anbefalelsesværdig oplevelse, er dens tydelige menneskelige projekt. Forestillingen vil mere end blot levere søde sange og genkendelige billeder. Den vil hjælpe børn og voksne med at forstå, at afsked er en del af livet, og at det at sige farvel kan være både smertefuldt og nødvendigt. Det er en forestilling i børnehøjde, men ikke kun for børn. Den taler også til voksne, der måske selv står midt i eller bærer rundt på deres egne afskeder. Derfor får forestillingen også en dobbelt klangbund: Den giver børn et sprog for deres følelser og minder samtidig voksne om, hvor store de små farveller faktisk kan være.

Et fint efterliv i det kunstneriske laboratorium

Det er en særlig kvalitet, at forestillingen ikke slutter ved tæppefald. Efter forestillingen åbner det kunstneriske laboratorium, som er udarbejdet i samarbejde med Michael Hansen fra Statens Museum for Kunst. Her får børn og voksne mulighed for kreativt at arbejde videre med de temaer, forestillingen har sat i gang. Det er et meget fint initiativ, fordi det giver oplevelsen et efterliv. I stedet for at lade indtrykkene forsvinde ud i luften, får publikum mulighed for at lade dem bundfælde sig gennem leg og skaben. Det passer særdeles godt til forestillingens univers og understøtter dens ambition om at gøre de svære følelser både håndgribelige og delbare.

En varm og vedkommende teateroplevelse

Farvel er en hjertevarm, musikalsk og velspillet teaterkoncert, som tager sit publikum alvorligt og formår at gøre store følelser forståelige i børnehøjde. Musikken og sangene er gode, ensemblet spiller overbevisende, og forestillingens tema er både universelt og stærkt formidlet. Samtidig trækker det lidt ned, at lyden til tider er for høj, at udsynet fra siderne i Hippodromen er begrænset, og at passagerne mellem sangene indimellem bliver lidt for langtrukne. Men tilbage står stadig en forestilling med varme, vilje og hjerte. Farvel er et godt stykke for børn og for alle dem, der har brug for at sige farvel til noget, de har båret med sig. Den minder os om, at afsked ikke kun er en afslutning, men også en bevægelse videre.  Af: Eva Yde

Foto: Cosmin Cirstea

Stay tuned på "Yde News"  vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!