Et Juleeventyr

Foto: Thomas Hergaard

d. 29 november 2025 Kl. 19.25

★ ★ ★ ★ ★ ☆

Julens magi flytter ind i Teltet på Bakken: ET JULEEVENTYR

Et Juleeventyr er blevet en juletradition, der føles ny

Der findes forestillinger, hvor man som anmelder har en plan, et skema, en analytisk rygsæk fuld af tjekpunkter. Og så findes der eftermiddage som denne, hvor man helt ærligt sidder og tænker: Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. Ikke fordi det hele er svært at forstå, men fordi det hele rammer så rent. Et Juleeventyr i Teltet på Bakken er sådan en forestilling: varm, professionel, overraskende elegant og vigtigst båret af en sjælden sikkerhed i både sang, spil og scenisk overskud fra Eventyrteatrets unge ensemble. At juleklassikeren nu rykker fra Tivolis Glassal til Bakken, kunne have føltes som en logistisk flytning. I stedet føles det som en kunstnerisk nyorientering: som om fortællingen har fået et nyt åndedræt, fordi den får lov at folde sig ud i Danmarks største telt med mere luft, mere plads, mere musical-energi. Og ja: i år er forestillingen ovenikøbet længere, to timer inklusive pause, hvilket giver Dickens’ moralske maskinrum tid til at arbejde, uden at det bliver tungt.

En ramme, der gør julen fysisk

Forestillingen sælger ikke kun jul som idé; den gør jul til en tilstand, kroppen kan mærke. Teltet på Bakken er i sig selv et statement: et midlertidigt rum, der bliver til et fællesskab i samme øjeblik, publikum træder ind. Det er et rum, hvor børnene automatisk sidder lidt længere fremme i stolen, og hvor de voksne hvis de er heldige når at glemme deres “praktiske” december liste i to timer. Kombinationen af Dyrehavens vinterkulisse og den varme, summende teltstemning skaber en oplevelse, der føles som en hel udflugt, ikke bare et teaterbesøg. Det er “magisk juletur til Bakken” uden reklameglimmer fordi rammen leverer det, den lover: nærvær, forventning og en stille fornemmelse af, at noget godt er ved at ske.

Historien står fast og det gør dens relevans også

Charles Dickens’ A Christmas Carol er en fortælling, vi alle tror, vi kender. Den kan fortælles banalt, som en julemorale med sukker på toppen. Men her bliver den fortalt med respekt for dens alvor: at et menneske kan miste livet, mens det stadig lever; at man kan gemme sit hjerte væk, fordi man tror, det gør mindre ondt; og at ensomhed ofte ligner “styrke”, lige indtil den ikke gør.

I Eventyrteatrets version er Ebenezer Scrooge gjort til “den stenrige” lille danske figur, der fungerer forbavsende godt. Det gør fortællingen umiddelbart tilgængelig for børnene, uden at den mister sin kerne for de voksne. For uanset om figuren hedder Scrooge eller er en gnavpot med pengebegær, handler historien stadig om det samme: gavmildhed, næstekærlighed og menneskelig forbindelse. De tre juleånder bliver ikke bare et plotgreb, men en dramatisk motor, der skubber forestillingen fremad med både gys og grin. Og netop blandingen er væsentlig. For julen er ikke kun lys; den er også det mørke, lyset må arbejde imod: fortrydelse, tab, skam, og den særlige smerte, der opstår, når man opdager, at man selv er blevet årsagen til sit eget isolerede liv.

De unge på scenen: talent er én ting – disciplin er en anden

Man kan ikke anmelde Eventyrteatret uden at være bevidst om præmissen: 50 børn og unge på scenen. Det kunne i ukyndige hænder blive “dygtigt for alderen”. Det er ikke det, der foregår her. Det, der foregår her, er et gennemarbejdet, professionelt musikalsk maskineri, hvor de unge performere bærer materialet med en kontrol, der gør, at publikum glemmer alderen og kun ser karakterer, relationer, rytme og fortælling. Sangligt er niveauet stærkt ikke bare i “de store numre”, men i det kontinuerlige musikalske fundament, der skal være på plads, hvis en 2-timers musical ikke skal falde fra hinanden i midten. Og det gør den ikke. Tværtimod: der er en sjælden stabilitet i flerstemmigheder, timing og sceniske overgange, som vidner om, at der er øvet detaljer, ikke kun helheder. Skuespillet har samme kvalitet: tydelighed uden overspil, energi uden hysterik. Børn i publikum får en klar fortælling at hænge deres følelser op på. Voksne får karakterarbejde nok til at føle, at de ikke bare er “med som ledsagere”, men som egentlige publikummer.

Ørehængere med dramaturgisk funktion

Musikken (Stuart Goodstein) og koreografien (Tara Toya) arbejder sammen, som en musical skal: ikke som pynt, men som fortælling. Sangene føles ikke som “indsatte numre”, der stopper handlingen. De føles som den måde, forestillingen tænker på. Som dens følelsesmæssige sprog. Og der er noget befriende ved, at forestillingen tør være en rigtig musical: med forrygende dansetrin, klare musikalske temaer og en energi, der smitter. Det er den slags rytmisk overskud, der får et ungt ensemble til at fremstå som et samlet scenekorps, ikke en samling enkeltpræstationer.

Jul, men med klasse

Scenografien (Kirsten Brink) og kostumerne (Christine Brincker) løfter helhedsindtrykket op i noget, der føles gennemkomponeret og “dyrt”, uden at blive prangende. Det er julet, ja, men ikke klistret. Elegant, men ikke køligt. Der er en tydelig sans for, at juleæstetik hurtigt kan blive for meget, og derfor skal doseres med præcision. Resultatet er en visuel verden, der støtter fortællingen: en verden, hvor både humor og alvor har plads, og hvor magien ikke nødvendigvis kommer af effekter, men af stemning, tekstur og scenisk logik. 

Sikkert greb om tempo, tone og publikum

Bo Skødebjerg (instruktør og manuskript) viser et solidt håndværk i balancen mellem familieforestilling og dramatisk fortælling. Det er ikke let at ramme “fra minimum fem år” uden at miste de voksne. Men forestillingen lykkes, fordi den ikke taler ned. Den taler klart. At Silas Holst står som kunstnerisk leder, mærkes som en generel bevidsthed om musical-genre og scenisk disciplin: den måde ensemblet bevæger sig på, måden energi fordeles i rummet, og måden helheden holdes stram nok til, at publikum aldrig falder ud af fortællingen. Og ja: to timer inklusive pause er mere, end man ofte giver de yngste. Men her er det netop længden, der gør, at Scrooges rejse føles som en rejse og ikke et moralsk hurtig kursus. Det lange format giver plads til både latter, gys, eftertanke og den nødvendige transformation.

En forestilling, der faktisk rører ved noget vigtigt

Det ville være nemt at kalde Et Juleeventyr “hyggelig”. Men “hyggelig” er for småt et ord her. For forestillingens styrke er, at den insisterer på, at julen handler om noget konkret: om at se andre mennesker. Om at give, før man bliver bedt om det. Om fællesskab som handling, ikke som slogan. Når Scrooge konfronteres med sin fortid og fremtid, fungerer det ikke kun som eventyr. Det fungerer som spejl. Ikke på den moraliserende måde, men på den stille måde, hvor man pludselig husker, at man selv har et ansvar for, hvordan man er til stede i andres liv. Det er måske netop derfor, forestillingen virker på tværs af alder: børn forstår følelserne, også når de ikke forstår alle nuancer. Voksne forstår nuancerne, også når de prøver at lade som om, de bare er der “for børnenes skyld”.

Små forbehold – eller rettere: gode råd til publikum

Hvis man skal nævne noget, er det ikke som kritik af kvaliteten, men som en realistisk publikumsnote: To timer med pause er en stor mundfuld for femårige, selv når det er godt. Forestillingen indeholder også “gys og grin”, og de mere intense passager kan føles voldsomme for de mest følsomme børn. Derfor giver aldersanbefalingen mening, og den bør tages alvorligt, hvis man vil sikre den bedst mulige oplevelse.

En julemusical, der fortjener at blive en tradition på Bakken

Et Juleeventyr i Teltet på Bakken er ikke bare velfungerende. Den er fortryllende på den professionelle måde: hvor magien ikke er et tilfælde, men et resultat af håndværk, talent og en fælles kunstnerisk retning.

Jeg kan kun sige det, som det er: alle spiller og synger virkelig godt. Det er en forestilling, der giver børnene en stor oplevelse og de voksne et sjældent lille pusterum med mening. Man går derfra med varmen i kroppen og en påmindelse i hjertet: at julen først bliver rigtig, når den deles. Så køb en billet… Af: Emilie Jakobsen

Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes