Alice i Eventyrland

Udgivet: 4 oktober 2025. Kl. 18.56.

★ ★ ★ ★ ★ ☆

Fantasi som livets kompas – “Alice i Eventyrland” fortryller Glassalen

Allerede inden morgenmad har Alice tænkt på seks umulige ting.

Eventyrteatret tager os med ned gennem kaninhullet – og kommer op igen med en vaskeægte efterårssol. Alice i Eventyrland er alt det, titlen lover: fortryllende, musikalsk, sjov, skæv og rørende. Det er også noget mere: en kærlig påmindelse om, at fantasi ikke er noget, man vokser fra, men noget man vokser med.

Hjemkomst med overskud

Silas Holst vender hjem som kunstnerisk leder og leverer et trippel-hattrick som manuskriptforfatter, instruktør og koreograf. Man mærker både respekten for Carrolls klassiker og lysten til at ruske støvet ud af siderne. Holsts iscenesættelse har det der sjældne mix af disciplin og dristighed: tempoet er stramt, ideerne er vilde, og alt peger ind mod samme budskab – at det skæve, det sjove og det unikke i os alle er en superkraft.

Historien – “seks umulige ting før morgenmad”

Al er en pige med en uimodståelig fantasi. Hele verden beder hende om at “vokse op”, men hun møder i stedet en talende hvid kanin, falder gennem tid og tyngdelov og lander i Eventyrland, hvor logik er elastik. Her venter Den Skøre Hattemager, Den Hvide Kanin og naturligvis Dronningen af Hjerter, der gerne vil have… ja, det meste (helst nu). Bag farverne lurer mørke kræfter, og spørgsmålet er, om Al tør stå ved sig selv, når det virkelig gælder.
Det er fortalt med humor, klare linjer og en fin sans for, hvornår børn og voksne griner af det samme– og hvornår vi griner af noget forskelligt.

Musikken – ørehængere med hjertelyd

De nykomponerede sange rammer plet:

• sprælske ensemble-numre, hvor hele truppen bobler som nyåbnet sodavand,

• elegante karakter-sange, der giver figurerne kant,

• og én af de ballader, der får Glassalen til at holde vejret et øjeblik.
  Arrangementerne er kloge: de smager lidt af pop og lidt af teatertradition – og de er syngelige nok til at følge familien hjem i metroen.

Koreografi – teparty med turbo

Holsts koreografi er smittende præcis. Der er kaninhop med attitude, spillekort i march, og en tekop-sekvens, der kunne være sneget direkte ind i et TikTok-efterår. Det er dans, der fortæller, ikke bare fylder – og det løfter flere scener fra gode til uforglemmelige.

Scenografi & kostumer – en visuel lykkepille

Scenografien udvider Glassalens rammer med tryllekunstnerens nænsomhed: smarte perspektivskift, lysdesign der maler rummet, og sceneskift, som glider så elegant, at børnene tror, det er magi, og de voksne ved, det er hårdt arbejde.
Kostumerne er en parade af personligheder: Hattemagerens eklektiske elegance, Dronningen af Hjertes majestætiske “don’t mess with me”, og Al`s rejse fra skolepige til superhelt-i-eget-liv – set i tekstil.

Ensemblet – prisbelønnede talenter i fuldt flor

Eventyrteatrets unge stjerner leverer spillende spilleglæde. Vokalerne ligger rent, replikkerne lander med punch, og persontegningen er skarp nok til, at selv mindre børn kan følge, hvem der vil hvad – og hvorfor.
Det er en forestilling, hvor alle løfter – og det kan mærkes. Man hører det i korlyden, man ser det i blikkene på tværs af scenen, og man føler det i publikums ro under de stille øjeblikke.

Humor med hjerte

Der er fysiske gags til de yngste, ordspil og referencer til de voksne (inklusive et par tørre stikpiller til “voksenlogik”). Men vigtigst: Humoren kommer indefra karaktererne. Vi smiler ikke af dem – vi smiler med dem. Det gør, at selv Dronningen af Hjerter får mere format end blot “den onde”.

Temaerne – modet til at være mærkelig

Forestillingen hylder fantasien som livsmuskel. Al lærer ikke at blive “normal”; hun lærer at være Al – og det er en pointe, der føles sjældent sund i en tid, hvor børn (og deres forældre) konstant måles og vejes. Her må man være for meget, for lidt, for skæv – for dejlig. Et ord ad gangen...

For hele familien – og mere til

Børnene får farver, fart og figurer, de kan efterligne på vej ud af Tivoli. De voksne får en genvej til deres egen barndoms umulige ting, plus et par lag under overfladen. Spilletiden føles slank, scenerne har forskellig puls, og der er pauser de rigtige steder – også for koncentrationen.

“Den store test”: ville jeg tage afsted igen?

Ja. Med glæde. Det her er en af de forestillinger, hvor man på vej ud opdager, at man går lidt lettere. Eventyrland sidder ikke kun i kostumerne – det sidder i kroppen. Og hos både børn og voksne er det en følelse, man bør give sig selv oftere.

Alice i Eventyrland er en fest for fantasien og en mesterlig nyfortolkning, der står på egne ben. Med en sikker hånd – og et kæmpe hjerte – beviser Silas Holst og Eventyrteatret, at efteråret i Glassalen kan være lige så lysende som en juni dag.

For familien – og for dem, der savner at drømme

Forestillingen varer 2 timer inkl. 20 minutters pause, er anbefalet fra 5 år, og på spilledagen giver billetten adgang til Halloween i Tivoli—en generøs gestus, der forlænger eventyret ud i efterårsmørket. Det er en oplagt efterårsudflugt, hvor både bedsteforældre, forældre og børn går hjem med noget at tale om.

Alice i Eventyrland i Glassalen er en sjælden dobbeltgevinst: teknisk overlegent og menneskeligt varmt. Alt spiller sammen—manus, instruktion, koreografi, musik, scenografi, lys, lyd og et stjerne-ensemble, hvor alle leverer. Det her er ikke “bare” en familieteater tradition; det er en påmindelse om, at fantasi er en færdighed. Når man træner den, vokser verden.

Køb billetter, tag dem, du holder af, i hånden—og lad jer falde gennem kaninhullet. Det er dérnede, at virkeligheden bliver rigtig interessant.   Af: Eva Yde

Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes