Turboweekend

Foto: Oliver Sperling

Udgivet: d. 6 september 2025. Kl. 08.35.

★ ★ ★ ★ ★ ★

Turboweekend tændte Tivoli: En aften, vi aldrig ville have til at ende

Det er fredag aften i Tivoli. Haven gløder af neonlys, fadølsskum og efterårsfornemmelser, men det er først, da Turboweekend indtager scenen, at alt for alvor eksploderer. Fra første sekund er det tydeligt: de her drenge kan deres kram, og publikum har ikke tænkt sig at lade dem stå alene.

De åbner med “Goodmorning it’s tomorrow”– og man kunne næsten mærke, hvordan hele plænen i Tivoli løftede sig et par centimeter. Det var som om, vi alle sammen blev enige om, at i aften behøvede vi ikke at tænke på i morgen. Vi stod midt i det, vi havde ventet på.

Stemningen voksede med “After Hours”, hvor Silas Bjerregaards stemme skar gennem efterårsluften som en elektrisk kniv – silkeblød og rå på samme tid. Tivoli forvandlede sig til én stor, dansende organisme. Folk med øl i hånden, folk med fine sko på, folk der aldrig havde hørt Turboweekend før – pludselig var vi alle med i samme bevægelse.

Da “Into You” blev sat i gang, var der ingen tvivl: det her var en kærlighedserklæring, både fra bandet til publikum og publikum til bandet. Og så skete der det uventede: midt i setlisten kom en perle, ingen havde regnet med – en tolkning af “Underoverfladen”, hvor Silas’ vokal sendte kuldegysninger gennem hele haven. Det var smukt, stille og intenst.

Men det blev hurtigt brudt. For med “Trouble Is” tog festen en ny drejning. Og pludselig – bang! – hoppede Silas over afspærringshegnet og ud til publikum. Folk skreg, jublede, rakte hænder frem, som om de ville gribe hele øjeblikket og putte det i lommen. Det var ren rock’n’roll – elegant, men samtidig fandenivoldsk.

Turen fortsatte med “Now”, hvor alt i kroppen råbte: lige præcis ja, nu! Der var ikke længere forskel på scene og publikum – vi var ét langt råb efter mere. Med “Miles and Miles” føltes det, som om koncerten kunne fortsætte hele vejen ud ad Vesterbrogade, ned gennem byen, og vi ville bare følge efter. “Holiday” blev til en kollektiv ferie i musikkens tegn – Tivoli var pludselig stranden, sommerhuset og drømmen på én gang. Og da “Night Shift” brummede i gang, var det, som om mørket over København blev gjort til et ekstra instrument.

De rundede af med “On My Side”, og det føltes ærligt talt, som om Turboweekend kiggede os lige i øjnene og sagde: vi er her, vi bliver her, vi står sammen med jer. Publikum ville ikke give slip, men som alle gode eventyr måtte også dette have en slutning.

Det var en koncert, hvor man glemte tid, sted og alt udenfor. En fredag, der blev til en hel nat i hjertet. Turboweekend beviste, at de ikke bare spiller musik – de skaber øjeblikke, der føles uendelige. Og i aften ville vi alle sammen bare have, at natten aldrig skulle slutte.   Af: Henrik Yde

Foto: Oliver Sperling