TooManyLeftHands samlede tusindvis af festglade fans i Royal Arena til deres største danske DJ-show til dato. Foto: Keren Ben Shoshan
d. 12 april 2026 Kl. 12.55
★★★★★☆
TooManyLeftHands tændte Royal Arena som et neonblinkende festmonster
TooManyLeftHands i Royal Arena blev en storstilet fejring af elektronisk musik, hvor et stjernespækket line-up og et festklart publikum skabte en af årets mest energifyldte arenaaftener i København. Med gæster, gigantiske drops, konfetti og kollektiv ekstase gjorde TooManyLeftHands deres største danske show til en sejr for både festen og formatet. Der var ikke meget almindelig lørdag aften over Royal Arena den 11. april. TooManyLeftHands samlede et stærkt line-up, et festhungrende publikum og en produktion med arenaformat i blodet og resultatet blev en lang, vild og velorkestreret nat, hvor techno, house og eufori gik hånd i hånd.
Neon, konfetti og kæmpe energi satte rammen om TooManyLeftHands’ store arenaaften i København.
En arena, der ville være natklub
Royal Arena kan mange ting. Den kan være poleret, pæn og præcis. Men denne aften skulle den noget andet. Den skulle svede. Den skulle blinke. Den skulle rystes igennem af bas, røg, lys, pyro og tusindvis af mennesker, der ikke var kommet for at kigge, men for at feste. Og netop dét blev aftenens største styrke. TooManyLeftHands havde varslet deres største danske DJ-show nogensinde, og heldigvis lød det ikke bare flot i en pressemeddelelse. Det kunne mærkes i rummet. Hele aftenen bar præg af, at man ville mere end blot at stable en række DJ sets på benene. Man ville skabe en totaloplevelse. Et maraton af energi. En fest med form. Og det lykkedes i overraskende høj grad. Fra første stund var publikum klar. Neon lyste overalt i salen, om ører, halse, arme, briller, hoveder og sko og gav arenaen et næsten futuristisk rave udtryk. Det var ungdommeligt, løssluppent og akkurat så overgearet, som sådan en aften skulle være.
Publikum var mødt talstærkt op for at opleve TooManyLeftHands & Friends i Royal Arena.
Desaint x Monad lagde bunden med brutal bas
Youss X Søe & Desaint x Monad var med til at åbne festen, og de gjorde det uden tøven. Deres sæt havde en bas så tung, at den nærmest blev en fysisk størrelse i sig selv. Det var ikke musik, der bad om lov. Det var musik, der overtog kroppen. De lagde en mørk, pumpende bund under aftenen og fik hurtigt slået fast, at dette ikke ville blive en forsigtig opvarmning. Det var et sæt, der skruede op for intensiteten med det samme, og som hjalp publikum ind i den rytme, resten af aftenen kom til at leve af.
Desaint x Monad åbnede aftenen med massiv bas og et mørkt, fysisk lydbillede.
Broiler forstod publikum på sekunder
Broiler leverede et af aftenens mest publikumsbevidste sæt. At åbne med “All I Want for Christmas” lyder måske som et skørt greb i april, men netop derfor virkede det. Publikum blev fanget i overraskelsen, og lige inden omkvædet blev nummeret drejet over i et remix, som sendte salen direkte ind i festen. Det var klogt, friskt og effektivt. Derfra fortsatte Broiler med sange, folk kunne synge med på, både danske og engelske, og det gjorde deres sæt til et af aftenens mest umiddelbart samlende. De forstod, at en arena ikke kun skal have beats, den skal have øjeblikke, hvor publikum føler sig som en del af showet. Broiler gav netop publikum noget at eje sammen.
Broiler fik hurtigt greb om Royal Arena med overraskelser, genkendelige tracks og stærk publikumskontakt.
Mambo Brothers gav varmen et navn
Efter de tunge, hårde tryk kom Mambo Brothers med noget andet. Noget mere svajende. Mere rytmisk. Mere solvarmt. De bragte afrobeat og mambo inspirerede toner ind i Royal Arena og ændrede stemningen på en måde, der klædte aftenen.
Pludselig blev festen mindre mekanisk og mere flydende. Publikum elskede det. Der var velkendte spanske numre, varme grooves og en fornemmelse af, at festen bredte sig i nye farver. Det var et af de sæt, der viste, hvor vigtigt det er med variation i et line-up af denne størrelse. Ikke al energi skal leveres med samme hammer. Nogle gange skal den danses ind fra siden.
Broiler fik hurtigt greb om Royal Arena med overraskelser, genkendelige tracks og stærk publikumskontakt.
Rune Rask sprængte loftet af aftenen
Så kom Rune Rask. Og så ændrede rummet sig. Der findes artister, som spiller et sæt. Og så findes der artister, som overtager en arena. Rune Rask gjorde det sidste. Mobiltelefonerne fløj op i luften, publikum hoppede vildt, og festen gik fra stor til eksplosiv på få sekunder. Han trak Royal Arena direkte ind på technotoget og gjorde det med en blanding af tyngde, selvsikkerhed og publikumsforståelse. Hans sæt var blandt aftenens absolut største triumfer, fordi det ramte så præcist mellem det hårde og det fællesskabsskabende. Der var tunge passager, men også velkendte tracks, som publikum kunne synge med på.
Det er netop i den balance, de største arenaøjeblikke opstår. Da velkendte SUSPEKT-referencer og “Under min sne” ramte salen, skiftede festen karakter. Det var ikke længere bare dans. Det var fælles råb, fælles genkendelse og kollektiv overgivelse. Samtidig blev showet løftet yderligere af dansere, stort lysshow og massive mængder konfetti, som fik det hele til at ligne et festinferno med fuld kontrol over sit kaos. Og da “København” kom, og medlemmer fra SUSPEKT gik på scenen, fik aftenen et af sine helt store klimakser. Det var stort, larmende og fuldstændig uimodståeligt. Et af de øjeblikke, hvor Royal Arena føltes mindre som en koncertsal og mere som hovedstadens bankende natteliv presset ind i ét eneste rum.
Rune Rask leverede et af aftenens største højdepunkter og sendte publikum direkte ud på technotoget.
Korolova kom med klasse, men også med et temposkifte
Efter Rune Rasks ekstatiske peak var det næsten uundgåeligt, at energien ville ændre sig en smule. Korolova bragte international kraft til scenen og et mere glidende, elegant og atmosfærisk elektronisk udtryk. Hun havde stjernestøv med sig, og det kunne både høres og ses. Der var vilde pyroeffekter, tunge røgskyer og en produktion omkring hendes sæt, som løftede det visuelle niveau markant. Men hendes del af aftenen blev også et naturligt pusterum for nogle af de fremmødte. Flere benyttede tydeligvis chancen til at gå i baren eller lige trække vejret efter den voldsomme energi før hende. En del af forklaringen lå også i sangvalget. Korolova spillede ikke mange numre, som den brede del af publikum umiddelbart kendte, og derfor faldt nogle lidt af undervejs. Det gør ikke hendes sæt dårligt, langt fra. Det var professionelt, flot og internationalt stærkt. Men placeret efter Rune Rasks festeksplosion kom hun til at stå i et vanskeligt krydsfelt mellem kunstnerisk tyngde og publikums umiddelbare behov for genkendelse.
Korolova bragte international klasse og visuelt overskud med sig til TooManyLeftHands’ store arena-show.
TooManyLeftHands lukkede festen med stolthed og overskud
Da TooManyLeftHands selv gik på, var det med den type energi, der kun opstår, når værterne ved, at nu er det deres moment. Og de greb det. De viste, hvordan man afslutter en aften, uden at den mister puls. Hit fulgte hit, publikum svarede igen med fuld hengivenhed, og skilte med “TooManyLeftHands” dukkede op i salen som små hyldester til aftenens hovednavn. Det var en finale med både power og varme. Der var noget smukt over den stolthed, de bar finalen med. Ikke selvhøjtideligt, men tydeligt. De virkede oprigtigt glade for at stå dér og mærke, at publikum havde taget imod deres store satsning. Det blev en fejring af technoen, festen og fællesskabet og en afslutning, der føltes som mere end bare sidste punkt på programmet. Den føltes som en markering.
TooManyLeftHands viste, at dansk elektronisk festkultur sagtens kan bære arenaformatet.
Det sjældne ved aftenen er
Når man samler så mange navne på én aften, er risikoen altid, at helheden knækker. At showet bliver ujævnt. At energien falder ud mellem sættene. Men det skete forbavsende sjældent her. Selvfølgelig var nogle dele stærkere end andre. Selvfølgelig var der udsving. Men aftenens store styrke var, at der hele tiden var bevægelse. Hele tiden et nyt greb. Et nyt tempo. En ny farve. Man mærkede, at der var tænkt over dramaturgien, og at publikum aldrig blev overladt til tilfældighederne. Det er en undervurderet kvalitet i store DJ-shows. Men her blev den afgørende.
Skilte med TooManyLeftHands dukkede op i salen, hvor publikum tydeligt hyldede aftenens værter.
En stor sejr for dansk festkultur
TooManyLeftHands i Royal Arena blev ikke bare en vild aften. Det blev også et tydeligt bevis på, at dansk elektronisk festkultur godt kan fylde de største rum, hvis den får lov at gøre det med ambition, produktion og personlighed. Det her var ikke perfekt i hver eneste detalje. Korolovas sæt mistede lidt af publikum undervejs, og ikke alle peaks kunne naturligvis matche Rune Rasks voldsomme triumf. Men helheden var så stærk, så levende og så vellykket, at showet står tilbage som en klar succes. TooManyLeftHands ville skabe et kæmpe dansk DJ-show. Det gjorde de. De ville samle folk om festen. Det gjorde de. Og de ville bevise, at Royal Arena også kan være et techno tempel. Det gjorde de i den grad. Af: Emilie Jakobsen
Foto: Keren Ben Shoshan
Stay tuned på "Yde News" vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!