Foto: Oliver Sperling
Udgivet: d. 12 august 2025. Kl. 23.27.
★ ★ ★ ★ ★ ☆
"Soleima tændte rockgnisten på Plænen – og vi så det ske"
Der er aftener, hvor musikken føles som et løfte om noget større. Hvor man står midt i et halvtomt græsareal, og alligevel har følelsen af at være vidne til noget vildt lækkert. Sådan var det tirsdag aften på Plænen, hvor Soleima trådte ind i spotlightet – bogstaveligt talt – iført en hvid skjortekrave under en sort over-sized t-shirt, det lange blonde hår løst om skuldrene, og med en udstråling, der sagde: I skal nok høre fra mig igen – højere og vildere end nogensinde før.
Selvom der ikke var proppet foran scenen, var det tydeligt, at de fremmødte var fans – de sang med, vuggede, og nogle dansede, som om Soleima allerede stod på Orange Scene. Og det kunne hun lige så godt have gjort.
For den nye lyd, hun har fundet, er ikke bare et stilskifte – det er et identitetsskifte. Hvor vi før har kendt hende som den finurlige popkomet med P3-hits, har hun nu spændt elguitaren på bandet og trådt ind i et univers med tunge riffs, pulsdrivende trommer og en rå nerve, der føles både modigt og naturligt. Hun synger stadig med det der særlige Soleima-timbre– blødt, sårbart, men med et skær af skævhed – men nu får stemmen modspil fra distortion og rytmer, der bider tilbage.
Et højdepunkt kom, da Rasmus Torp pludselig dukkede op på scenen og sang “Vilde Øjne” sammen med hende. Det var et øjeblik af ren musikalsk glæde, som fik selv de mest tilbagelænede publikummer til at række armene op mod den lune sommerhimmel.
Lyden var krystalklar – Tivoli havde skruet lige tilpas op, så selv de mest skrøbelige nuancer i hendes stemme kunne stå side om side med den nye rockkant. Og energien… ja, den var til at tage og føle på. Soleima stod ikke bare og optrådte– hun ejede scenen. Hun talte til folk, hun smilede, hun så folk i øjnene, som om hver enkelt af os var vigtige for, at det hele fungerede.
Der er noget særligt ved at opleve en kunstner midt i en transformation. Man kan mærke, at der er en vision bag det hele – at det ikke bare er en ny stil for forandringens skyld, men et ægte behov for at udtrykke sig på en anden måde. Soleima har altid haft tekster, der kunne skære ind til benet – ikke polerede kærlighedshistorier, men små lyriske billeder af længsel, tvivl og styrke. Nu er de bare pakket ind i rockens kraftfelt, og det klæder dem.
Da hun lukkede koncerten, var det, som om hun sagde til os: “Husk den her aften – for om et år står jeg foran mange tusinde flere.” Og hun har ret. Hvis hun fortsætter på den her bane, bliver hun ikke bare et navn på plakaten – hun bliver navnet på plakaten.
Selvom der var for få mennesker til stede til at spejle kvaliteten af koncerten, var stemningen på Plænen alt det, man kunne ønske sig: varm, oprigtig og fuld af musikalsk kærlighed. Det føltes som et lille fællesskab, vi delte – og vi, der var der, kan prale af at have set det næste store danske rocknavn tage sine første skridt i den nye retning.
Soleima har lagt poppen på hylden – uden at miste sin sjæl – og taget rocken til sig med alt, hvad det indebærer af energi, nerve og vovemod. Hun er ikke bare på vej – hun er allerede ankommet. Publikum skal bare lige opdage det... Af: Emilie Jakobsen
Foto: Oliver Sperling
Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes