Foto: PeterTroest
Udgivet: d. 24 august 2025. Kl. 10.45.
★ ★ ★ ★ ★ ☆
En folkefest i kornmarkens rytme
Der er koncerter, som ikke bare er musikalske oplevelser, men som bliver små tidslommer, hvor fortid, nutid og fremtid væves sammen i én lang folkefest. Sådan var det, da Shu-bi-dua 2.0 traditionen tro lukkede årets Lørdags Hits-program på Plænen i Tivoli. Det var næsten som at træde ind i en velkendt, men stadig forfriskende ramme – en slags musikalsk hjemstavnsfølelse, hvor man både kunne grine, synge og svinge armene i takt med tusindvis af andre.
Publikum var mødt talstærkt op – ikke bare for at høre sangene, men for at mærke fællesskabet. Det var som en kornmark i bevægelse, alle hænder i vejret, gyngende frem og tilbage, mens gamle klassikere endnu en gang beviste deres tidløshed.
Den røde tråd og den store folkelighed
Bandet åbnede aftenen med "Den Røde Tråd" – et passende signal til publikum om, at man kunne forvente en musikalsk rejse, hvor intet blev glemt, og alt blev bundet sammen. Herfra gik det slag i slag. "Costa Kalundborg" satte gang i de første smil, mens "Askepot" og "Krig og Fred" mindede os om, at Shu-bi-dua aldrig bare var pjat og plat, men også havde en evne til at ramme en poetisk nerve midt i al galskaben.
Med "Minus til Plus" fik publikum varmet stemmerne godt op, men det var først, da de første toner af "McArine" lød, at man virkelig fornemmede, hvorfor Shu-bi-dua stadig lever i den kollektive bevidsthed. En hel generation begyndte at synge ordret med – og børnene på forældrenes skuldre gjorde deres bedste for at følge trop.
Hvalen, kiksene og latteren
Aftenens højdepunkt i rendyrket humoristisk fællesskab kom med Hvalen Hvalborg. Pludselig fløj kiks gennem luften som små musikalske konfettikanoner – et publikumsgreb, der viste, at Shu-bi-dua 2.0 ikke bare handler om at kopiere fortiden, men om at dyrke hele kulturen omkring bandet. Herfra gik festen kun én vej: "Sommergryder", "Knuden" og den uimodståelige "Fed Rock" blev leveret med en energi, der nærmest kunne mærkes fysisk.
Fra Vuffelivov til Sexchikane
Når et publikum kan synge "Vuffelivov" i kor med samme begejstring, som var det nationalhymnen, så ved man, at der er tale om ægte folkelighed. Og da "Stærk Tobak" og "Danmark" fulgte trop, blev det næsten statsgaranti for fællessang.
Særligt "Sexchikane" fik publikum til at både fnise og rocke med – et nummer, der, trods sin tidstypiske tekst, stadig har en slags musikalitet og kant, som gør, at man må overgive sig.
Et familiefoto af en koncert
I koncertens sidste fase fik vi de mere lune og hyggelige sange: "Kære Lone" og "Familien kom til kaffe" blev som små nostalgiske snapshots, inden hele Plænen nærmest svajede i kor til "Står på en Alpetop".
Her gik det op for én, at Shu-bi-dua 2.0 måske ikke kan erstatte de originale Shu-bi’er, men at de kan vække ånden, musikken og minderne på en måde, der føles ægte. Det er som at bladre i et gammelt fotoalbum, men i levende live, på en sommeraften med pyro og flammer midt i Tivoli.
En fest – men ikke uden huller
Alligevel må man sige, at Shu-bi-dua 2.0 trods alt ikke altid rammer helt samme magi, som originalen gjorde. Enkelte numre blev leveret mere rutinepræget end fortryllende, og selvom energien var høj, var der momenter, hvor koncerten manglede et lille ekstra skud kant og uforudsigelighed.
Shu-bi-dua 2.0 leverede en aften, hvor fællessang, grin og nostalgi gik hånd i hånd. Publikum fik, hvad de kom efter – en musikalsk fejring af Danmarks mest folkekære band. Og selvom originalen aldrig helt kan erstattes, så viste 2.0-holdet, at Shu-bi-duas sange stadig kan samle tusinder og sætte hænder i vejret som en gyngende kornmark på hjemmebanen. Af: Eva Yde
Foto: PeterTroest
Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes