Foto: Oliver Sperling
Udgivet: d. 19 juli 2025. Kl. 09.31
★ ★ ★ ★ ★ ☆
En varm aften med discoteca, strip og følelseskaos i stjernestøv
Der var noget i luften fredag den 18. juli i Tivoli. Ikke kun en intens sommervarme, som fik isvafler til at smelte hurtigere end teenagehjerter foran Plænen – men også noget elektrisk, noget boblende og boblende rødt, kunne man fristes til at sige. Scarlet Pleasure, den danske pop- og R&B-trio med charme, glimt i øjet og en evne til at blande 80’er-nostalgi med nutidig smoothness, gik på scenen kl. 22.00 og leverede et show, der både var en fest og en følelse. En kærlighedserklæring til ungdommen, kroppen, lysten og livet selv.
Der var pyro. Der var sved. Der var strip (i overført forstand... og måske lidt i bogstavelig). Og der var kærlighed.
Tre gutter og en kæmpe Tivoliplæne
Emil Goll (vokal), Joachim Dencker (trommer) og Alexander Malone (bas) har kendt hinanden siden teenageårene, og man kan mærke det. De spiller ikke bare sammen – de er sammen. Som en trekant, man ikke vil runde af. Deres samspil er så stramt, så overlegent, at det næsten virker farligt, når de pludselig slipper kontrollen og kaster sig ud i en næsten funky jam under “Better” – som om de vil sige: “Vi kan også det her.”
Koncerten lagde ud med “Discoteca” – et festfyrværkeri af et åbningsnummer, der straks satte barren: Det her bliver ikke en aften, hvor man står med armene over kors. Det her bliver en festa. Og det blev det. Næste nummer hed da også netop “Festa”, og det føltes næsten som et manifest for aftenen: dans, sved, grin og alt det, man har lyst til at glemme og huske på samme tid.
Akustisk Guld og Lambo-lir
Et af aftenens højdepunkter var uden tvivl “GTG” (alias “Good Together”) – leveret med en smuk akustisk intro, der fik hele Tivoli til at holde vejret. Emil Golls stemme lød som flødeskum på et spejlæg – lækkert, lidt mærkeligt, men man vil have mere. Den blev efterfulgt af “Lamborghini”, der trak publikum direkte fra hjertekammeret og ned i underlivet. Tempoet steg, bassen pumpede, og plænen var pludselig en dansegulvskatedral.
Da de ramte “Limbo”, var stemningen på kogepunktet. Der blev sunget med, skreget, kastet hænder i vejret. Scarlet Pleasure har efterhånden skrevet en hel generation af ungdomssange – soundtracket til en dansk teenagebølge, hvor Tinder, tirsdagsfester og tvivl går hånd i hånd.
En sang til dem, der er dårlige til at elske
Midt i festen glemte Scarlet Pleasure ikke melankolien. “Unreliable”, “Reflections” og “Somebody Else” trak tempoet ned og følelserne op. Det var som at få smidt et koldt tæppe over sig, mens man danser i 30 graders varme. En påmindelse om, at festen også har en bagside – ensomheden i natbussen. Og hvor mange bands tør egentlig tage den stemning med til Fredagsrock? Det kræver mod. Og måske netop derfor virkede det.
Pyroteknisk pop og ungdommens klimaks
“Summertime” og “Pompeii” bragede af sted som to raketter, skudt af med præcision og passion. På “Let Go” dansede folk i rundkredse, og “Youth Is Wasted” ramte som et glimt af visdom forklædt som pop. “Wanna Know” og “Windy” pustede til publikums energi, og da “Strip” blev spillet, var det som om, hele Tivoli gik i selvsving. Publikum, som denne aften bestod af både teenagere, forældre, hipstertyper og sølvhår i sneakers, kunne synge med – og gjorde det.
Koncerten kulminerede med det storladne “24/7” og sluttede, selvfølgelig, med “WAL” – eller “What a Life”, gruppens måske største hit, som eksploderede i et orgie af konfetti, pyro, bas og fællessang. Det var næsten for meget. Og dog: Det var lige præcis nok.
En fredagsrock med følelser, fest og finesse
Scarlet Pleasure har aldrig været bange for at balancere på grænsen mellem det smarte og det sårbare. Og netop den balance var deres største styrke denne aften i Tivoli. Det var poleret pop med kant. Det var godt, men aldrig dumt. Det var ungdommeligt, men aldrig overfladisk.
Derfor får Scarlet Pleasure 5 ud af 6 stjerner. Den sidste stjerne? Den gemmer vi til næste gang – for der kommer en næste gang, og vi står klar i discotegaen, i limboen og i lystens skær. What a life, indeed. Af: Henrik Yde
Foto: Oliver Sperling
Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes