Søren Poppe og

Emmelie de Forrest

d. 12 juli juni 2026 Kl. 22.21

Da hele Plænen blev til ét stort Grand Prix kor

Syng Med i Tivoli bød på vindersange, varme sommerminder og fællessang med Annette Heick, Søren Poppe og Emmelie de Forest

Allerede inden den første sang havde fundet vej ud gennem højttalerne, var det tydeligt, at publikum ikke var kommet for blot at kigge på. Sanghæfterne var slået op, bænkene foran Plænen var godt besat, og rundt omkring blev velkendte melodier diskret nynnet som en sidste opvarmning. Det lignede måske en koncert. Men det lød snart mere som en meget stor familiefest, hvor alle kendte omkvædene, ingen bekymrede sig synderligt om de højeste toner, og selv sidemanden pludselig blev ens duetpartner. Søndag d. 12. juli inviterede Tivoli til en særlig Grand Prix udgave af Syng Med, hvor Annette Heick, Søren Poppe og Emmelie de Forest sammen åbnede døren til en musikalsk tidsmaskine fyldt med danske favoritter, europæiske vindersange og melodier, der for længst har skrevet sig ind i den kollektive hukommelse. Der var ingen dommere, ingen pointtavle og ingen nervøs venten på, om Danmark fik otte, ti eller tolv point. Til gengæld var der sol, varme, et veloplagt band og et publikum, der sang, som om Europas ære afhang af det.

En vært med Grand Prix i blodet

Efter Tivolis festlige Syng Med intro indtog Annette Heick scenen med den naturlige sikkerhed, der kommer af at kende både formatet, musikken og publikum. Hun var ikke blot konferencier, men eftermiddagens musikalske anker. Med overskud, humor og en uformel tone fik hun hurtigt skabt kontakt til gæsterne på bænkene og de mange stående rundt om Plænen. Syng Med formatet fungerer bedst, når grænsen mellem scene og publikum næsten forsvinder. Det gjorde den her. Annette Heick inviterede ikke kun Tivolis gæster til at synge med, hun fik det til at føles mærkeligt ikke at gøre det. Første sang blev "Der står et billede af dig på mit bord", fremført i duet med Søren Poppe. Allerede fra de indledende toner bredte genkendelsen sig. Ansigter lyste op, sanghæfter på storskærmen blev nærmest overflødige, og omkvædet blev sendt tilbage mod scenen med imponerende styrke.

Emmelie de Forest vendte tilbage til vindersangen

Stemningen skiftede, da Emmelie de Forest trådte frem med ”Only Teardrops”. Sangen, der sikrede Danmark sejren ved Eurovision Song Contest i 2013, har stadig en særlig glans. Den rummer både noget drømmende og dramatisk, og på Plænen blev den modtaget som den moderne klassiker, den efterhånden er blevet. Emmelie de Forests lyse og karakteristiske vokal stod smukt i det varme sommervejr. Hun fremførte nummeret uden at forsøge at genskabe den enorme Eurovision produktion. I stedet fik sangen et mere nærværende udtryk, hvor melodien og publikums stemmer kom i centrum. Det store kor foran scenen havde ganske vist ikke haft fælles prøve, men det manglede ikke engagement. Nogle ramte tonerne. Andre ramte stemningen. Begge dele havde sin berettigelse.

Søren Poppe tændte for 00’erne

Med Tænder på dig overtog Søren Poppe igen scenen og sendte programmet direkte tilbage til en tid, hvor dansk pop fyldte radiofladerne med ligefremme tekster, stærke omkvæd og melodier, man kunne huske efter én gennemlytning. Søren Poppe fremstod afslappet og sympatisk. Han havde ingen trang til at gøre sangene større, end de er. Hans styrke denne eftermiddag var den umiddelbare kontakt til publikum. Han sang ikke hen over gæsterne, men sammen med dem. Der var en jordnær charme over fremførelsen, som passede perfekt til det uhøjtidelige koncept. Bag de tre solister leverede bandet et solidt og smidigt fundament. Arrangementerne bevarede sangenes velkendte karakter, men fik samtidig tilstrækkeligt med energi til at fungere på en stor udendørsscene.

Skibet sejlede direkte ind i fællessangen

Et af programmets mest fornøjelige møder mellem gammelt og nyt kom med ”Skibet skal sejle i nat”. Den danske Grand Prix klassiker blev sunget som duet af Søren Poppe og Emmelie de Forest, og kombinationen gav nummeret et friskt udtryk. Hans mere ligefremme popvokal og hendes lyse tone skabte en fin kontrast. Sangen behøvede ikke nogen lang introduktion. Allerede titlen var nok til at aktivere publikums musikalske hukommelse. Det gamle skib viste sig fortsat at være særdeles sødygtigt. Det sejlede ubesværet gennem Tivoli, drevet frem af et publikum, der kunne teksten med en sikkerhed, som om sangen var udgivet i sidste uge og ikke tilhørte en helt anden Grand Prix epoke.

Annette Heick var mere end eftermiddagens vært

Med ”Tænker altid på dig” trådte Annette Heick for alvor frem som solist. Hun viste gennem hele arrangementet, hvorfor hun er et oplagt valg som vært for Syng Med. Hun kombinerer rutine med spontanitet og kan skifte mellem tale, sang og publikumsdialog, uden at programmet mister tempo. I rollen som sanger leverede hun nummeret med varme og et tydeligt nærvær. Hun sang med et glimt i øjet, men uden at gøre sangen til en ironisk tilbageblikstur. Det var generelt en af koncertens kvaliteter, at de ældre numre blev behandlet med respekt, men ikke med andægtighed. Der var plads til nostalgi uden at gøre eftermiddagen til et museum over tidligere Grand Prix år. Sammen med Emmelie de Forest fortsatte Annette Heick i ”Rør ved mig”. De to stemmer fandt et fint fælles leje, og nummeret blev et af programmets mere elegante øjeblikke. Hvor Søren Poppe bidrog med folkelig popenergi, skabte de to kvinder en lettere og mere melodisk klang. Publikum tog naturligvis også del i leveringen, for på Plænen var ingen sang forbeholdt dem med mikrofon.

Et musikalsk skænderi med godt humør

Søren Poppe og Annette Heick fandt igen sammen i ”Du skælder mig hele tiden ud”. Titlen alene udløste smil, og duetten blev leveret med et teatralsk glimt, der passede glimrende til sangens humoristiske univers. Samspillet mellem de to var afslappet, og de udnyttede tekstens små konflikter uden at overdrive dem. Nummeret illustrerede meget godt, hvorfor Melodi Grand Prix stadig har en særlig plads i dansk musikkultur. Sangene kan være romantiske, dramatiske, mærkværdige, storladne og til tider en smule fjollede. Men når melodien sidder fast, og omkvædet kan synges af en hel Plæne, bliver det svært at argumentere imod virkningen.

Stjerner på himlen i fuldt dagslys

Eftermiddagens mest følsomme øjeblik kom, da Emmelie de Forest sang ”Under stjernerne på himlen”. Tommy Seebachs & Keld Heick`s  klassiker har fået en helt særlig betydning i dansk musikhistorie, og den bærer både varme, længsel og vemod i sin enkle melodi. Emmelie de Forest valgte en afdæmpet tilgang. Hun lod sangen få plads og undgik at synge den for stort. Selvom koncerten fandt sted i en lys og varm eftermiddagstime, lykkedes det næsten at skabe en fornemmelse af en stille nat under åben himmel. Også publikum ændrede karakter. Stemmerne var stadig tydelige, men fællessangen fik mere inderlighed og mindre fest. Det blev et smukt eksempel på, at Syng Med ikke kun handler om at råbe højt på de rigtige steder. Fællessang kan også skabe ro.

Waterloo indtog Plænen

Intet Grand Prix program med respekt for sig selv kan helt komme uden om ABBA. Derfor var "Waterloo" et oplagt valg til den afsluttende del af koncerten. Emmelie de Forest og Annette Heick sang den svenske vindersang sammen, mens bandet gav nummeret den nødvendige fremdrift. Fra første omkvæd var Plænen med. Sangen er et af de sjældne Grand Prix numre, der for længst er vokset ud af konkurrencens rammer. Den tilhører ikke kun Sverige eller Eurovision historien, men hele den internationale popkultur. På Tivolis scene fungerede den som en sikker feststarter. De to sangere leverede den med energi og musikalsk overskud, mens publikum tog sig af de dele, der eventuelt måtte mangle i den uofficielle flerstemmighed.

En finale smuk som et stjerneskud

Til slut blev alle tre kunstnere samlet i ”Smuk som et stjerneskud”. Det danske vindernummer fra 2000 var det naturlige punktum. Sangen rummer både den store melodi, romantikken og den fællesskabsfølelse, som hele eftermiddagen havde kredset om. Annette Heick, Søren Poppe og Emmelie de Forest stod side om side, mens publikum endnu en gang rejste sig musikalsk og leverede koncertens sidste store omkvæd. Synet af de tre kunstnere på scenen og de mange syngende gæster foran dem var i sig selv en passende afslutning.

Fællessangen løb med sejren

Syng Med i Tivoli lykkedes, fordi arrangementet aldrig glemte sit egentlige formål. Det handlede ikke om vokal perfektion eller om at præsentere gamle Grand Prix sange som urørlige mesterværker. Det handlede om glæden ved at genkende en melodi, huske et omkvæd og opdage, at flere hundrede mennesker omkring én kan præcis det samme. Annette Heick styrede eftermiddagen med rutine, humor og musikalsk sikkerhed. Søren Poppe bragte varme, selvironi og 00’er nostalgi til scenen, mens Emmelie de Forest bidrog med vokal elegance og den særlige Eurovision glans, der følger med en dansk sejr. Bandet spillede sikkert og energisk, vejret var varmt, bænkene var fyldte, og publikum tog sin rolle alvorligt fra første sang. Det blev en eftermiddag, hvor Grand Prix historien ikke blot blev genfortalt, men genoplivet. Og selvom der hverken blev uddelt point eller løftet et trofæ, stod resultatet klart: På Plænen var fællessangen aftenens ubestridte vinder.  Af:Jeanna Kappel