PATINA

d. 1 August 2026 Kl. 10.55

★ ★ ★ ★ ☆ ☆

PATINA fik Plænen til at koge i krystalklart kaos

Ingen var klar til at sige farvel

PATINA lagde ud med “Bye Bye Baby (Goodbye)”, men på en fyldt Plæne var der ingen, der havde tænkt sig at gå nogen steder. Allerede fra de første slag stod det klart, at bandet ikke var kommet for at levere en pæn fredagskoncert. De var kommet for at ruske liv i Tivoli. Foran scenen stod fansene tæt, mens resten af Plænen hurtigt blev trukket ind i PATINAs særlige univers af pop, rock, percussion og kontrolleret uro. 

Tre frontmænd og nul tomgang

PATINAs store styrke er, at koncerten aldrig står stille. Gregers Møller Jensen, Mads Skov Hansen og Søren Bastrup Bojsen skiftede mellem vokal, trommer og percussion, som om scenen var en musikalsk rundkørsel uden vigepligt. “Omvendt Forsvar” og “Hr. Ingenting” holdt tempoet højt, mens “Hold Ud Min Ven” åbnede for en mere følsom side af bandet. På “En Vandretur i Peru” fik musikken lov til at vokse og trække vejret, inden “Honey Min” igen sendte rytmerne ud over Plænen. Der var overskud, spilleglæde og en tydelig lyst til at være til stede i øjeblikket. Ikke alle overgange sad helt knivskarpt, men hos PATINA bliver det ujævne ofte en del af charmen.

Sol, sygdom og store omkvæd

Med “Syg Den Dag” ramte bandet en let og dansabel tone, som publikum tog imod med åbne arme. “Sol Over Danmark” føltes næsten skrevet til netop denne sommeraften, hvor stemningen var varm, og fællessangen bredte sig længere og længere væk fra scenen. Så kom “Flammer Rammer”. Gennembrudshittet udløste aftenens største jubel og viste, hvor stærkt nummeret stadig står. Publikum overtog omkvædet, og i nogle minutter var grænsen mellem scene og Plæne nærmest væk. PATINA spillede ikke længere for publikum, men sammen med det.

Kaos med retning

“Krystalklart Kaos” var ikke bare endnu et nummer på setlisten. Det var den mest præcise beskrivelse af hele koncerten. PATINA bevægede sig konstant mellem det planlagte og det spontane, mellem følsomme tekster og eksplosive rytmer. Under “Sådan Må Det Være (Uhhhh)” blev Plænen samlet i endnu et stort omkvæd, inden “Genstart” afsluttede koncerten med en mere eftertænksom tyngde. Et stærkt punktum, der samtidig føltes som en ny begyndelse.

En fredag med flammer i

PATINA leverede en medrivende og underholdende Fredagsrock koncert med masser af energi, et talstærkt publikum og fans, der kendte deres besøgelsestid. Bandets særlige sceneopbygning skabte bevægelse og nærvær, selv om koncerten undervejs kunne have brugt enkelte pauser og større dynamisk variation. Men når PATINA ramte rigtigt, ramte flammerne hele Plænen. Koncerten begyndte med “Bye Bye Baby (Goodbye)”. Da den sluttede, var det eneste oplagte farvel til en almindelig og forudsigelig fredag aften.