Resultatet blev en stærk, personlig og vellykket aften i DR Koncertsalen. Foto: Christian Borup
d. 26 marts 2026 Kl. 07.48
★★★★★☆
Nicklas Sahl gjorde DR Koncertsalen både stor og nærværende
Med en koncert i to akter viste Nicklas Sahl, at han mestrer både det helt nøgne og det mere fyldige sceneudtryk. Resultatet blev en stærk, personlig og vellykket aften i DR Koncertsalen.
DR Koncertsalen dannede en smuk ramme om en koncert med både nærvær, store følelser og sikre musikalske højdepunkter.
En rolig og vellykket åbning
Aftenen begyndte med supportnavnet Chris Burton, som leverede en fin og rolig start på koncertoplevelsen. Med enkle arrangementer, søde historier bag sangene og en afdæmpet sceneoptræden formåede han hurtigt at skabe kontakt til publikum. Det var især hans måde at synge på, der gjorde indtryk. Han fremførte sine sange med en ro og tydelighed, som gjorde, at man som lytter faktisk hæftede sig ved teksterne. Det hele var enkelt, men netop derfor virkede det også. Man blev suget ind i musikken uden store armbevægelser.
Chris Burton åbnede aftenen med rolige sange, varme historier og et fint nærvær, der satte stemningen smukt.
Nicklas Sahl alene på scenen
Da Nicklas Sahl kom ind alene på scenen, kun med sin guitar, blev tonen straks sat. Han indledte aftenen med en personlig og menneskelig ærlighed, da han fortalte, at det både var en kæmpe drengedrøm, en stor glæde og samtidig lidt nervepirrende at stå på så smuk og markant en scene. Det klædte ham, at han ikke lagde ud med distance eller iscenesættelse, men tværtimod med nærvær. Han fremstod oprigtig og jordnær, og det gjorde, at publikum hurtigt kom tæt på ham. Han inviterede desuden salen til at lægge overtankerne væk og bare nyde aftenen, at glemme hverdagens støj og bare være til stede i musikken.
Publikum i DR Koncertsalen fik en aften med både store hits og personlige fortællinger, da Nicklas Sahl indtog scenen.
Drømme, nærvær og stærke fortællinger
Setlisten i første afdeling fungerede særdeles godt i det enkle soloformat. “Little Boy” og “Trampoline” åbnede koncerten sikkert, men det var især med “Planets” som nummer tre, at koncertens tematiske retning for alvor trådte frem. Her fortalte Nicklas Sahl om at komme fra en lille by og drømme stort, og om siden at flytte til København. Han gjorde det klart, at drømme ikke kun handler om at nå et mål, men også om selve rejsen derhen. Hans pointe om, at man ikke kun skal gøre sine drømme til virkelighed, men også gøre sin virkelighed til en drøm, gav sangen ekstra dybde. Det var et af de øjeblikke, hvor han viste, hvor stærk en formidler han er. Han synger ikke bare sine sange, han giver dem liv gennem historier og refleksioner, der gør dem mere nærværende.
Der var både noget skrøbeligt og storladent over Nicklas Sahls koncert i DR Koncertsalen, hvor stemmen og guitaren gik op i en højere enhed.
En sang, der gik lige i hjertet
Et af koncertens mest rørende øjeblikke kom med “Der står et lys”. Sangen introducerede han som en hyldest til de mennesker, man ikke altid får værdsat nok i hverdagen, dem, der altid tager telefonen, altid er der, og som ofte bliver en selvfølge, netop fordi de er så trofaste. Det var en introduktion, der gav sangen ekstra vægt, og nummeret ramte publikum med stor følelsesmæssig styrke. Det var en af de sange, der gik lige i hjertet og let kunne give en tåre i øjenkrogen. Samtidig var det en sang, som mange i salen uden tvivl kunne spejle sig i.
Nicklas Sahl lod sangene tale med varme, ærlighed og elegance i en koncert, der fik den store sal til at føles forbløffende nær.
Humor og varme mellem sangene
Nicklas Sahl var gennem hele koncerten god til at dele personlige historier, som gav sangene ekstra liv. Blandt andet fortalte han om, hvordan han og hans kæreste lærte hinanden at kende, og hvordan de endte med at kysse til en Rasmus Seebach koncert ved Bøgescenen. Den slags små fortællinger gjorde koncerten varm og levende. De føltes ikke som fyld mellem numrene, men som en naturlig del af koncertens puls. Også det mere humoristiske fik plads, blandt andet i hans version af “Engel” af Rasmus Seebach, som blev et sjovt og charmerende indslag.
Nicklas Sahl viste i DR Koncertsalen, hvorfor han regnes blandt sin generations stærkeste danske sangskrivere.
Stærkt guitarspil og musikalsk overskud
Musikalsk var der meget at glæde sig over. Nicklas Sahl viste endnu en gang, at hans stemme er noget ganske særligt, men også at hans guitarspil er en afgørende del af hans kunstneriske styrke. Der er en sjælden naturlighed i samspillet mellem hans vokal og guitar, og de to elementer føles næsten som ét samlet udtryk. Det kom særligt flot til udtryk i “Wild Bird Fly”, som sluttede med en stærk guitarsolo. Her fik han for alvor vist sit tekniske overskud uden at det blev pralende. Det forblev musikalsk og stemningsfuldt hele vejen igennem. Også hans version af “Human” af The Killers fungerede godt i koncertens univers og viste, at han kan tage kendt materiale og gøre det til sit eget.
Nicklas Sahl lod sangene tale med varme, ærlighed og elegance i en koncert, der fik den store sal til at føles forbløffende nær.
En lidt for lang pause
Første afdeling sluttede med “Fine on You’re Own”, hvorefter publikum fik en pause på omkring 30 minutter. Her blev scenen bygget om med trommer og keyboard, så anden del af koncerten kunne få et andet og mere fyldigt udtryk. Rent praktisk gav det mening, men pausen føltes en anelse lang. Efter en så intim og velopbygget første afdeling risikerede intensiteten at falde lidt. En kortere pause havde sandsynligvis gjort overgangen endnu stærkere.
Trioformatet gav koncerten ny energi
Til gengæld kom Nicklas Sahl og bandet stærkt tilbage efter pausen. Med “Four Walls” blev anden del sat i gang med det samme, og man mærkede tydeligt forskellen. Hvor første afdeling havde været sårbar og helt tæt på, gav trioformatet nu sangene mere fylde, større dynamik og mere bevægelse. Det klædte koncerten, at anden del ikke bare gentog første dels udtryk, men i stedet udvidede det. “Hero”, “Get Me Up” og “Unsolvable” holdt energien oppe, og publikum virkede mærkbart mere med i denne del af koncerten. Samtidig mistede Nicklas Sahl aldrig det nærvær, der havde præget begyndelsen. Det blev aldrig for stort eller for glat. Tværtimod lykkedes det ham stadig at få DR Koncertsalen til at føles intim.
Et fint øjeblik med Signe
Et af højdepunkterne i anden afdeling var “Save Me”, som oprindeligt er lavet med Tina Dickow, men denne aften blev sunget af hans bandmedlem Signe. Det fungerede rigtig godt og gav koncerten en fin variation. Det var et stærkt valg at lade en anden stemme træde frem i koncerten, og Signe leverede nummeret med følelse og sikkerhed. Det viste også, at Nicklas Sahl har overskud som livekunstner og tør dele pladsen med sine medmusikere.
En sikker og stærk afslutning
Mod slutningen byggede koncerten flot op med “Hurrying Up to Die” og “Tomorrow”, inden ekstranummeret “New Eyes” rundede aftenen af. Det var svært at forestille sig en mere oplagt afslutning. “New Eyes” samlede både genkendelsen, stemningen og publikums fælles energi, og nummeret fungerede som et stærkt punktum på en koncert, der havde bevæget sig sikkert mellem det sårbare og det storladne.
DR Koncertsalen som perfekt ramme
DR Koncertsalen dannede en smuk og professionel ramme om aftenen. Lyden var klar og nuanceret, og salen gav plads til både de små detaljer og de større arrangementer. Det er et rum, som kræver noget særligt af en kunstner, men Nicklas Sahl fyldte det med både ro, nerve og troværdighed.
Foto: Christian Borup
Nicklas Sahl leverede en koncert, der viste hele spændvidden i hans kunstneriske udtryk. Fra det nøgne og sårbare i første afdeling til det mere dynamiske og fyldige trioformat efter pausen stod han som en stærk og overbevisende liveartist.
Han beviste, at han er meget mere end manden bag radiohits som “Planets”, “Four Walls” og “New Eyes”. Han er en formidler med en stemme i særklasse, et eminent guitarspil og en evne til at gøre selv en stor koncertsal nærværende.
Det blev en smuk, velkomponeret og følelsesmættet aften, hvor drengedrømmen fik lov at leve og hvor publikum fik lov at være med hele vejen... Af: Emilie Jakobsen
Foto: Christian Borup
Stay tuned på "Yde News" vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!