Lisa Nilsson

d. 16 august 2026 Kl. 09.22

★ ★ ★ ★ ★ ☆

Lisa Nilsson fik himlen til at åbne sig over Tivoli

Tivoli fyldte 183 år, men lørdag aften var det Lisa Nilsson, der mindede os om, at alder nogle gange bare gør de gode ting bedre. På en lun sensommeraften leverede hun en varm, elegant og overraskende intim koncert på Plænen, med en stemme, der stadig er i særklasse.

En aften med noget særligt i luften

Tivoli summede af liv denne lørdag. Haven fejrede sin 183-års fødselsdag, Hikari havde åbnet tidligere, og rundt omkring var der aktiviteter, lys, mennesker og den helt særlige stemning, der opstår på en lun københavnsk sensommeraften. Men da Lisa Nilsson gik på scenen, ændrede stemningen sig. Plænen blev pludselig mere intim. Hun behøvede hverken store armbevægelser eller et voldsomt show. Hun skulle egentlig bare begynde at synge. Og det gjorde hun med “Silverregn”. Allerede her stod det klart, at stemmen ikke blot har holdt sig godt gennem årene. Den har fået mere dybde, ro og karakter. Lisa Nilsson synger ikke for at imponere. Hun synger, fordi hun kan fortælle en historie.

Smukkere med årene

Der er også noget næsten urimeligt over hendes fremtoning. Lisa Nilsson bliver ganske enkelt smukkere med årene, lidt som den gode vin, man ellers helst prøver at undgå at sammenligne mennesker med. Men her passer det. Hun hviler i sig selv og i musikken, og den ro smitter af på hele koncerten. “Återvänd till mig”, “Var är du min vän” og “Det säger ingenting om oss” blev leveret med overskud, inden “Uteblivna vi” viste, at aftenen ikke kun skulle handle om fortiden. Det nyere materiale fungerede glimrende side om side med klassikerne. Det gjorde koncerten levende frem for nostalgisk.

Kærlighed med kanter

Med “En kort en lång” fik koncerten et særligt dansk øjeblik, og bagefter fulgte “Försökte tycka om dig” og “Sången om oss”. Det er i de sange, Nilsson viser en af sine største styrker. Hun synger om kærlighed, men sjældent om den perfekte slags. Hos hende handler det også om afstand, savn, tvivl, timing og alle de ting, mennesker ikke får sagt til hinanden. “Allt jag behöver”, “Du, kom inte närmare” og “Livet är en cykeltur” fortsatte den røde tråd. Og på en eller anden måde lykkedes det hende at gøre melankoli hyggelig. Det er næsten en disciplin i sig selv.

Så kom den

Efter “Mysteriet deg” kom øjeblikket, mange havde ventet på. “Himlen runt hörnet”. Man kunne mærke genkendelsen på Plænen med det samme. Nogle sange bliver større end deres udgivelsesår, og dette er en af dem. Men Nilsson gjorde ikke nummeret til et stort nostalgisk triumfnummer. Hun sang det bare. Og lod publikum tage sig af resten. Derefter kom den smukke “Långsamt farväl”, inden koncerten sluttede med “Varje gång jag ser dig”. En perfekt afslutning på en setliste, der havde bevæget sig elegant mellem nyt og gammelt uden på noget tidspunkt at føles som en greatest hits maskine.

Himlen lå lige rundt om hjørnet

Lisa Nilsson leverede ikke Tivolis mest larmende koncert. Hun leverede noget bedre. En koncert med nærvær. Hun sang fremragende, bandt flere årtiers musik naturligt sammen og fik en fyldt Plæne til at føles langt mindre, end den var. Da de sidste toner forsvandt, fortsatte Tivolis fødselsfest omkring os. Lysene blinkede, fyrværkeriet begyndte, og den lune augustnat havde stadig ikke travlt med at slutte. Koncerten begyndte med “Silverregn” på en aften uden regn. Og sluttede med følelsen af, at Lisa Nilsson stadig har masser tilbage at give. Hun bliver ældre. Det gør Tivoli også. Denne aften var det svært at se det som andet end en fordel. For i halvanden time lå himlen faktisk lige rundt om hjørnet.  Af: Yde