Katy Perry

Foto: Oliver Sperling

20 oktober 2025 Kl. 01.25

★ ★ ★ ★ ★ ★

Lifetimes Tour, Royal Arena, København

Katy Perry fløj bogstaveligt talt ind i dansk pophistorie – og efterlod en gnist, der næppe slukkes foreløbig

Der var smæk på fra første sekund. Royal Arena åbnede sig som et neonoplyst kontrolrum, og ind sprang en toptrimmet Katy Perry med en laserskarp parade af pophooks, koreografi og humor. “The Lifetimes Tour” er et karrieresammenkog, der både vil fejre og forny, og i København lykkedes det med overskud: et show, der tænker stort, leger frit – og eksekverer minutiøst.

Før vi når dertil, fortjener opvarmningen et nik. Becky Hill leverede et kompakt, energisk sæt, der åbnede publikums lunger og gulvets fjeder. Det var præcis den vitaminindsprøjtning, man ønsker, inden et popmaskineri i den størrelsesorden starter. (Line-up var annonceret med Becky Hill som support).

Et show som datastrøm – i fem levels

Tourens dramaturgi er indrammet som et videospil i levels: en AI-verden med robotter og kæmper, en uendelighedsformet catwalk (∞), der bliver brugt fuldt ud, og et visuelt design, der folder sig ud som 00’ernes popikonografi opdateret til 2025. Perry er ikke bare protagonist; hun er spillets engine.

Act 1: ARTIFICIAL – Level 1
Åbningen er ren syntetisk spænding: “ARTIFICIAL” koder rummet op, “Chained to the Rhythm” vrider hofterne på tribunerne, “Teary Eyes” banker tempoet ind, og “Dark Horse” sender bassen helt ned i gulvets skelet. Scenen er bygget til maksimal cirkulation; Perry surfer den uendelige løkke, så både ståpladser og øverste ring får fornemmelsen af første parket. (Tourens spil/level-ramme er en gennemgående idé på The Lifetimes Tour.)

Act 2: WOMAN’S WORLD – Level 2
Her tager showet sit første store fællessangs-skridt. “Woman’s World” står som manifest og bro til den eksplosive tre-enighed “California Gurls”, “Teenage Dream” og “Hot n Cold”. Publikum – mange i det fineste festtøj, glitrende og kulørte som konfetti – synger ikke bare med; de råber sangene tilbage som svar. “Last Friday Night (T.G.I.F.)” er ren blokfest. Og ja: under “I Kissed a Girl” bukker Perry sig ned ved gulvet og giver en fan et kys – et teatralsk glimt, der føles præcis så camp og pop-korrekt, som nummeret inviterer til.

Act 3: NIRVANA – Level 3
Sættets midte er kernen af det “nye” Perry-univers. “Nirvana”, “Crush” og “I’m His, He’s Mine” står friskt og pulserende, med “Wide Awake” som katarsis. Det er her, tourens nutid møder fortidens store ballade-dynamik, og hvor hendes vokal – ofte undervurderet i glimmersuset – får lov at bære uden at blive overtaget af maskinen.

Act 3.5: CHOOSE YOUR OWN ADVENTURE – Level 3.5
Et af aftnens smukkeste greb: publikum skubber valgene frem. I København fik vi “Love Me” og en sølvglinsende “The One That Got Away”, hvor fire fans – og sågar hendes danske niece – kom på scenen og sang. Det føles ikke som klister-romantik, men som den præcise ventil af nærvær i et hyperproduceret show. “All the Love” lukker mini-aktens følelsesrum med åben pande.

Act 4: MAINFRAME – Level 4
Tilbage i højoktan: “E.T.” og “Part of Me” er stadig bangers, der får Royal Arena til at gynge. “Rise” (ja, selvfølgelig Rise, ikke “Rice”) bygges som en hejsning af hele salen – en kollektiv opstigning, hvor lysdesignet løfter og strammer i bølger.

Act 5: END GAME – Level 5
Finalen er en naturlov. “Roar” skaber fælles triumf, “Daisies” giver menneskelig målestok, “LIFETIMES” – tydelig signatur fra den nye plade – binder tourens idé sammen, før “Firework” eksploderer i netop den farveskala, som kun Perry får til at føles både nostalgisk og nutidig. Det er pop som fællesritual, ikke bare pyro.

Sommerfuglen, der flyver

Aftenens reneste wow-øjeblik? Da Perry letter og svæver hen over publikum på en sommerfugl-lignende rekvisit. Det er et billede, som både er selvironisk og storslået: popstjernen som avatar, men også som menneske, der kigger ned, vinker, griner – og er i direkte kontakt med sine fans. Netop den balance rammer koncerten flere steder: Teknologien er ramme, ikke formål.

AI-æstetik med pophjerte

De gigantiske robotter, skærmfladernes 3D-illusioner – alt sammen er spektakulært, men showet vender aldrig ryggen til melodien. Koreografien er stram, bandet er fleksibelt (ikke mindst i de dynamiske overgange), og Perrys vokal ligger klart i mixet. Når hun tager tempoet ned, særligt i “Wide Awake” og “The One That Got Away”, mærker man, hvor dygtigt hele produktionen arbejder for at give luft, ikke kun knald.

København, familie – og den løse kant

Perry nævner, at hun har familie i Danmark, og stemningen i arenaen er i forvejen familiær: mange generationer side om side, allesammen i samme fællessang. Og udenfor scenen? Rygterne svirrer disse dage om et romantisk kapitel med Justin Trudeau – internationale medier har rapporteret om den budding romance, og lokalt hviskedes der om et smut i Tivoli før koncerten i lørdags. Det er popkulturens små fodnoter, der ikke overskygger musikken, men som uundgåeligt farver aftenens buzz.

En karriere i fuld cirkulation

“The Lifetimes Tour” er bygget oven på albummet 143 (2024) – Katy Perrys første siden Smile (2020) – og fungerer live som både fejring og argument: hun er i den fase af karrieren, hvor kataloget kan bæres af publikum, mens de nye sange får plads til at vokse. At turen er designet som et gennemspil af “levels”, viser hendes flair for fortælling i stor skala. At København er eneste skandinaviske stop, gav en fin fornemmelse af begivenhed; Royal Arena var klædt på til netop den status. Det her var en popaften, hvor alt klikkede: En sangerinde i form, en produktion med wow-faktor, en scene udnyttet til sidste meter – og et publikum, der gav lige så meget energi tilbage, som de fik. “The Lifetimes Tour” i København var ikke bare et gensyn; det var en opgradering. Når “Firework” lukker, gør den det ikke som repetition, men som en påmindelse om, hvorfor sangene stadig virker: melodien, skytsenglen af kitsch – og det store, åbne hjerte.  Af: Emilie Jakobsen

Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes