Foto: Oliver Sperling
Udgivet: d. 2 august 2025. Kl. 09.40.
★ ★ ★ ★ ★ ☆
En aften malet i grønlandske toner, minder og menneskelighed
Det er som om luften bliver lidt tykkere og mere mættet, når noget ægte folder sig ud foran os. Fredag den 1. august, midt i Tivolis forlystelsesglitrende hjerte, blev Plænen forvandlet til en slags grønlandsk dagligstue – et sted for varme minder, stolt kultur og intime musikalske udvekslinger, båret frem af to generationer, to stemmer, to sjæle, der i virkeligheden altid har været forbundet: Julie Berthelsen og Rasmus Lyberth.
Koncerten var en del af temaet Grønland i Tivoli, og aldrig har det givet mere mening. For Grønland var der – ikke bare som et land, men som et åndeligt nærvær. Publikum var præget af en stor andel grønlændere, og der blev krammet, snakket, grinet og sunget med. Det føltes ikke som et typisk Fredagsrock-event, men som et hjemvendt hjerterum. En slags genforening. Og det var smukt.
Stjernestøv og åndedrag i samme toneart
Julie Berthelsen trådte frem med sin karakteristiske varme, nordiske stemme – en stemme, som vi kender fra popscenen, men her var den iklædt noget andet. En dybere ro. En respekt. Hun talte åbent og kærligt om sin barndom, om hvordan hans sange var lydsporet til hendes opvækst. Det var ikke bare en koncert – det var et tilbageblik, en taknemmelighed, en overlevering.
Rasmus Lyberth selv... Ja, hvad skal man sige? Han ER musikken. Han ER Grønland. Med sin vibrerende, hæse, poetiske stemme, der både græder og smiler på én gang, sang han sig ind i alles brystkasser med en kraft, der ikke kommer udefra – men indefra, dybt fra hans sjæl. Han stod der med sin stemme og sit rolige blik, og han bar historier. Han bar sange. Han bar folk.
Et fællesskab, der ikke skal oversættes
Sproget var mest grønlandsk. Men det betød intet. For da de to sang "Inuuqatigiitta" (Lad os være ét folk), blev tavsheden i Tivoli lige så stærk som ordene. Der blev nikket. Der blev grædt. Der blev forstået. Det handler ikke om, hvad du forstår med hovedet – det handler om, hvad du mærker i hjertet. Og her var der intet filter. Deres stemmer passede uventet perfekt sammen. Julies blide klarhed og Lyberths ru visdom – som to bjergsider der læner sig op ad hinanden. De delte sange, de sang for hinanden, og de sang for os. Ikke for at imponere, men for at række ud. For at samle. Og det lykkedes. På den der måde, hvor man pludselig opdager, at man ikke længere bare er publikum, men deltager i noget større. Noget levende.
Hyggeligt, ja – men også nødvendigt
Det hele var varmt og hyggeligt, ja. Men også konfronterende. Fordi man blev mindet om, hvor meget kultur kan bære. Hvor meget musik kan heale. Hvor meget fortid og nutid kan tale sammen, hvis man tør lytte. Lyberths insisteren på autenticitet, på at bringe det grønlandske frem uden at pakke det ind, var en slags venlig modstand mod overflade og kommercialisering. Og Julies åbenhed og kærlighed var broen, der gjorde det tilgængeligt – uden at gøre det mindre ægte.
En stor dag, en stille revolution
Det var en stor dag. Ikke i forstand af konfetti eller kæmpe lysshow. Men i forstand af betydning. Et øjeblik, hvor minoritetskulturen ikke blev gemt væk, men blev hædret. Hvor Grønland ikke blev en kulisse, men hovedpersonen. Hvor man ikke behøvede at forklare eller forsvare sig – man måtte bare være. Og det var dét, Julie og Rasmus gjorde: De var. Og de gjorde det med en kærlighed, en styrke og en menneskelighed, der gjorde noget ved os alle.
En koncert som et varmt tæppe i hjertet
Julie Berthelsen & Rasmus Lyberth på Plænen var en koncert, man ikke bare hører – man oplever den. En anderledes Fredagsrock, der for en stund suspenderede Tivolis hurlumhej og erstattede det med nærvær, identitet og samhørighed. En ægte og jordnær oplevelse – og en stille påmindelse om, hvor vigtige de kulturelle brobyggere er. Det var smukt. Det var ægte. Det var nødvendigt. Og det vil leve videre i minderne – præcis som de sange, der blev sunget denne aften... Af: Safira Vestergaard
Foto: Oliver Sperling
Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes