James Morrison

Foto: Oliver Sperling

Udgivet: d. 13 september 2025. Kl. 07.15.

★ ★ ★ ★ ★ ☆

James Morrison forvandler Tivolis Plæne til en Wonderful World

Fredags Rock i Tivoli har gennem årene haft mange store øjeblikke, men aftenen den 12. september 2025 vil for mange stå som en af de aftener, hvor musikken ikke bare var lyd – men liv. James Morrison, den britiske soul-crooner med stemmen, der lyder som et gammelt træ, der er blevet både bøjet og styrket af vinden, stod på scenen foran tusindvis af mennesker og gav os en rejse igennem hele sit musikalske univers. Allerede fra åbningsnummeret "Power" stod det klart, at han ikke kom for at holde igen. Nummeret var som et elektrisk lyn, der satte gang i publikum, som havde stået tætpakket på Plænen siden eftermiddagen. "It feels like the first time", sang Morrison kort efter – og ja, præcis sådan føltes det. Selvom han har besøgt Danmark før, var der en fornemmelse af ny energi, friskhed og en dybere forbindelse mellem artist og publikum. Midt i mørket og de flimrende lys faldt tempoet med "Undiscovered", et nummer, der mindede os om, at Morrison altid har haft en særlig evne til at synge lige ind i de sprækker, vi ellers prøver at holde skjulte. Da han derefter lod han "You Make It Real" flyde ud i København, blev Plænen til et kæmpe fælleskor – en af de aftener, hvor publikum næsten overtager sangen, men uden at det føles som en stjælen. Det var snarere en gave, vi fik lov at give tilbage. Så skruede han igen op for smerten. "Nothing Ever Hurt Like You" blev leveret med en rå kraft, der fik de forreste rækker til at stå måbende, og straks efter fulgte den smukke "I Won’t Let You Go" – et løfte, en bøn, en erklæring, der lød som om den gjaldt alle os, der stod og lod hans stemme trænge helt ind. Det var ikke bare sangene, men hele bandet, der bar koncerten til et højt niveau. Stramme grooves, levende moves, og en guitarist, der tilføjede små, sjælfulde detaljer, uden nogensinde at overdøve. "Beautiful Life" summede af den kollektive glæde på scenen, og da "Broken Strings" blev spillet, var det, som om hele alle svævede et øjeblik i melankoliens luftlag. Publikum sang med så intenst, at man kunne mærke, hvordan den gamle klassiker stadig rammer – præcis hvor den skal. Morrison balancerede elegant mellem det sårbare og det stærke. "The Man Who Can’t Be Moved" stod som et monument af længsel, mens "Please Don’t Stop The Rain" blev til en dansende, håbefuld bølge hen over mængden. På "Under the Influence" mærkede man soulrødderne endnu tydeligere, og med "Fight Another Day" sendte han en stille, men urokkelig påmindelse om, at selv de mørkeste stunder kan vendes. I koncertens sidste akt steg intensiteten yderligere. "This Boy" og "Anybody Home" blev leveret med en legende lethed, der fik folk til at smile bredt, mens "The Pieces Don’t Fit Anymore" igen hev os tilbage i det eftertænksomme hjørne – en sang, der næsten føles som terapi, når man hører den live. Og så kom det øjeblik, som mange havde ventet på: "You Give Me Something". Hele Plænen eksploderede i fællessang, og Morrison stod blot med et stille smil, som om han vidste, at netop dette nummer for altid vil være broen mellem ham og hans fans. Men han var ikke færdig. "Call the Police" blev leveret med en gnist og en energi, der satte ekstra tryk på aftenen, og "Precious Love" blev aftenens store kærlighedserklæring – varm, inderlig og oprigtig. Afslutningen var uundgåelig, men alligevel føltes den som en åbenbaring. Da de første toner af "Wonderful World" klingede ud over Plænen, stod vi alle der og følte, at verden i netop det øjeblik faktisk var vidunderlig. At musikken kunne skabe et rum, hvor fremmede blev fællesskab, hvor stemmen fra en engelsk mand kunne gøre København lidt smukkere. Han leverede en oplevelse, der ramte hjertet, kroppen og sjælen på én gang. En koncert, der viste, at musik kan være både rå og raffineret, både enkel og altomsluttende. Og da han forlod scenen, stod man tilbage med følelsen af, at dette ikke bare var endnu en fredag i Tivoli – det var en fredag, hvor vi alle blev mindet om, hvor stærkt og smukt livet kan føles, når det får lov til at være akkompagneret af en stemme som James Morrisons.  Af: Henrik Yde

Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes