Ida Laurberg

Foto: Oliver Sperling

Udgivet: d. 19 juli 2025. Kl. 09.20

★★★★☆☆

Ida Laurberg – Fredagsrock i Tivoli, Plænen kl. 19.00

Ida Laurberg træder ind på scenen på Plænen i Tivoli med den selvsikre ydmyghed, der kendetegner en kunstner, som ved, hvem hun er – men stadig rækker ud efter publikum. Med debutalbummet ”Bænkevarmer” fra 2024 i ryggen og en håndfuld sange, der har fået både radioer og streamingtjenester til at gløde, leverer hun en koncert, der både føles nært og sårbart – men også en smule kantet og ujævn. Ida Laurbergs største styrke er hendes stemme. Den balancerer eminent mellem det porøse og det gennemtrængende, og den rummer præcis det følelsesregister, hendes sange forsøger at indkapsle: fra teenageforelskelser og forliste venskaber til det mere destruktive og selvreflekterende. Når hun synger sange som “Uden at tænke på dig” og “Håber din kæreste dør”, er der et næsten dagbogsagtigt nærvær i både stemme og udtryk – et råt blik ind i en ung kvindes følelsesliv uden filter og uden for meget finesse. Den såkaldte emo-pop, hun bevæger sig i, er ikke ny, men Laurberg har givet den et dansksproget ansigt og en ny generations tone. Sange som “Mellem mor og far” og “En anden planet” trækker i det melankolske, men uden at drukne i det. Hun balancerer fint mellem det sentimentale og det selvransagende, og når det virker, rammer det stærkt og smukt. Koncertens struktur – med højdepunkter som "Jeg kan rigtig godt li’ dig" og "Stimulanser" – er generelt veltilrettelagt, og setlisten føles dramaturgisk gennemtænkt. Alligevel er der tidspunkter, hvor koncerten mister momentum. Nogle af de mere stille numre lider under den udendørs scenekontekst, hvor intimiteten bliver svær at fastholde, og hvor publikum begynder at snakke, se på telefonen eller skæve til fadølsbaren. Det bliver især tydeligt under “Sofa” og “Handler ikk om dig”, hvor de skrøbelige nuancer simpelthen drukner i sommersolen og småsnak. Der er noget uafviseligt ægte over Ida Laurberg. Hun er ikke en klassisk popstjerne – og forsøger heller ikke at være det. Hun står i mintkjole, uden dansere, uden pynt, uden glimmer. Og det klæder hende. Det er netop i det uopstyltede, at hendes styrke ligger: som én, man kunne gå i klasse med, skrive med på Instagram eller møde på gaden – og som alligevel rummer en særlig nerve, der får hende til at stikke ud.
Ida Laurbergs koncert til Fredagsrock er ærlig, indfølt og rå i kanten. Hun formår at formidle den nye bølge af dansk sårbar pop med både autenticitet og musikalitet. Det bliver ikke en af de store, uforglemmelige Tivoli-aftener, men det er en stærk og personlig optræden fra en artist, der stadig er i bevægelse – og som har potentiale til meget mere. Med lidt mere sceneerfaring og en skarpere balance mellem det intime og det udadvendte kan Ida Laurberg meget vel blive en fast del af den danske popscene – ikke som en klassisk darling, men som en slags stjerne i øjenhøjde.  Af: Emilie Jakobsen

Foto: Oliver Sperling