Grandmaster Flash

Udgivet: d. 6 oktober 2025. Kl. 00.49.

★ ★ ★ ★ ★ ★

En levende masterclass i hiphop-håndværk

PUMPEHUSET & Scratch Copenhagen præsenterer Grandmaster Flash

Det er sjældent, at en legende ikke bare indfrier forventningerne – men får hele salen til at mærke, hvorfor ordet “legende” overhovedet blev opfundet. Grandmaster Flashs tilbagevenden til København var netop sådan en aften: vild, super god, med masser af gang i den, og af den slags man ikke glemmer. Det bedste? At alle gjorde det virkelig godt – fra de første nålestik fra supporten til det sidste skarpe scratch i finalen.


Et rum, der føles som Bronx – midt i København

Pumpehuset var trimmet til intime rammer, og det klædte showet. The Four Elements er, som titlen antyder, ikke “bare” en DJ-aften, men et stykke levende hiphop-historie forstørret op i 4K. Kameraer nede ved pladespillerne transmitterede Flashs fingre, crossfaderen, slipmats og cue-punkter op på lærrederne. Skru ned for mystikken, skru op for håndværket. Resultatet var en masterclass forklædt som fest: vi så, hørte og forstod, hvordan håndværket hænger sammen – beat for beat.



Quick Mix Theory – forklaret i realtid

Det mest tilfredsstillende øjeblik gentog sig flere gange: Når Flash “åbnede” et break, fordoblede, spejlede og “cyklede” det – og samtidig afslørede grebene. Her blev Quick Mix Theory ikke et museumsskilt, men en praktisk fysiktime for ører. Man hørte, hvordan to identiske plader kan blive til et uendeligt groove; man så, hvordan det mikroskopiske – en millimeter på pladen – bliver til det makroskopiske – hundreder af kroppe i bevægelse.

Det er også her, Flash adskiller sig fra de fleste DJs. Hans set er ikke et “flow af hits”, men en komposition af breaks, builds og narrative noder, der peger bagud mod rødderne og fremad mod scenen, vi står i. Det er undervisning forklædt for Oliver og jeg, som eufori. Flere omkring mig opsummerede det mere enkelt: “Det er vildt. Det er super godt”.


De fire elementer, foldet ud

Showets struktur er elegant. Flash orkestrerer DJ’ing, MC’ing, breakdance og graffiti som både idé og æstetik. Ikke som cirkusnumre, men som stof, der væves ind i selve musikken. Når MC-energien bobler, løfter den publikum; når danserne (og de dansende beats) får elastik, lægger han længere loops under dem; når billeder og typografi rammer væggene, går man fra øre-oplevelse til helkrops-oplevelse.

Det er et show, der vil minde os om, at hiphop ikke begyndte som streaming eller charts. Det begyndte som noget, man gjorde sammen: i gården, på gaden, med en forlænget ledning fra køkkenet. Flash insisterer på den praksis – og får os til at mærke den.


Et fornemt løft

Deepee & DJ Jan leverede en opvarmning med professionelt overskud og god næse for dramaturgi. De pressede ikke citronen, de byggede scenen. Når man står foran en af genrens urfædre, er det en dødssynd at ville stjæle billedet – her var der i stedet fint afstemt puls, plads til publikum og præcis dosering af energi. De gjorde det virkelig godt og Deepee rappede på old school manèr et par sange der rystede gulvet, og publikum kvitterede med varme og bevægelse tidligt på aftenen.


Lyd, lys og billeder – en stram triade

Teknikken i Pumpehuset fortjener ros. Lydtrykket var kontrolleret uden at være småt; bassen bar kroppen uden at mudre mellemtonen, så de klassiske break-slag stod tydeligt – hi-hatten fik lov at skære, uden at blive skinger. Lysdesignet byggede rum frem for farvelade, og videoopsætningen leverede netop det, showet lover: et unikt indblik i teknikken. Det er sjældent, man går fra en klubkoncert og kan redegøre for, hvad der præcist skaber rusen. Her kunne man.


Publikum og momentum

Der var meget gang i den – men ikke kun i den forventelige forstand. Ja, gulvet kogte, hænderne røg i vejret, og klassiske call-and-responses satte sig som lyn i luften. Men lige så vigtigt var den kollektive koncentration, når kameraerne zoomede ind på et mikrogreb, og Flash vred et break, til dets inderste gyngede. Det var respektfuldt, fokuseret, intenst. Man mærkede tydeligt, at mange kom for at lære såvel som at danse. Og de to ting føltes pludselig som det samme.


Historien som drivmiddel – ikke som nostalgi

Grandmaster Flash står i treenigheden med Kool Herc og Afrika Bambaataa – sådan siger historien, og sådan er det. Men hvor mange historiske figurer bliver til bronze, er Flash stadig i bevægelse. Ingen museumsvitrine, ingen selvgod pauseretorik. Historien bruges som brændstof for det, der sker nu. Og netop derfor står han teknisk i en klasse for sig: ikke bare for det, han har gjort, men for den måde, han stadig gør det på.


En aften man ikke glemmer

Det her var hiphop som praksis, som håndværk og som fællesskab – og som en stramt dirigeret, moderne koncertoplevelse. The Four Elements i Pumpehuset var både fest og forelæsning, både sved og stof. “Det var vildt, det var super godt”, lød det rundt omkring mig på vej ud i oktobernatten. En bedre sammenfatning findes næppe. Det var det bedste – og ja: de gjorde det virkelig godt alle sammen.

Bedømmelse: ★★★★★★★ (7/6, hvis det fandtes) – en sjælden chance udnyttet fuldt ud.  Af: Henrik Yde

Foto: Oliver Sperling