Foto: Peter Bay Isak
Udgivet: d. 20 juni 2025. Kl. 09.55.
★ ★ ★ ★ ★ ☆
Thrash-legender i et for trangt bur
Pandæmonium scenen viste sig desværre alt for snæver for Exodus’ monumentale tilstedeværelse. Bandets energi og riffs krævede plads, men kun et begrænset område var til rådighed. Det føltes som at trykke en bil ind i en garage, energien var der, men scenens begrænsninger satte en ramme, der ikke matchede musikkens størrelsesklasse.
Old school thrash i højt tempo
Allerede fra første takt blev der spillet klassikere som “Bonded by Blood”, “The Toxic Waltz” og “Strike of the Beast” og publikum reagerede med masser af hovedrysten og opildnede circle-pits. De gamle ting fik nostalgien frem hos dem, der har fulgt bandet siden 80’erne, og de nyere numre fra Blood In, Blood Out som “Black 13” og titelnummeret gav en moderne tyngde til showet.
Meget energi, men lidt for rutineret
Exodus leverede med sikker hånd og troværdighed. Tom Hunting på trommer, Jack Gibson på bas og Lee Altus på guitar holdt niveauet stramt. Men der manglede lidt spontan gnist, vokalist Steve Souza fightede med frontmannens roller og gav en stabil performance, men sprang ikke fuldt ud ud af scenekanten. Bandets sammenspil var dog solidt og konsekvent, med rutinerede klassikere der gik rent ind hos det travle publikum.
Publikum var ellevilde, trods pladsen
Træerne voksede ikke ind i himlen denne dag, men det så ikke ud til at påvirke publikums iver. Der blev crowdsurfer, banget og råbt med på hver eneste sang - Pandæmonium blev omdannet til et tæt metalfort, og selvom scenen var lille, mistede gnisten ikke sit momentum.
Kraftfuld performance i forkert indpakning
Exodus viste, at de stadig kan bringe Bay Area-thrash til live med power og passion. Scenen holdt dem dog lidt tilbage, i Pandæmonium føltes det mere som en isoleret thrash-session end fuld festivalopvisning. Men når bandet trådte i karakter og sparkede ud med gamle hits og stærkt nyere materiale, blev det til en mindeværdig aften. Med større scenefaciliteter kunne det have været episk, men som det stod, var det stadig thrash i sin mest essentielle form.
Foto: Peter Bay Isak
Stay tuned på "Yde News" vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!