ALESTORM
d. 28 juni 2026 Kl. 11.05
★ ★ ★ ★ ☆ ☆
Pirater, badeænder og total søsyge på Helvíti
Da COPENHELL gik fra metalfestival til piratkrydstogt
Man kunne næsten høre forsikringsselskaberne græde, før ALESTORM overhovedet havde slået første akkord an. For på Helvíti scenen lignede det ikke starten på en almindelig metalkoncert. Det lignede nærmere, at nogen havde kapret en campingplads, plyndret et badeland og sejlet hele molevitten direkte ind på COPENHELL. Kæmpe badeænder stod klar på scenen som oppustelige maskotter for alt det, der snart ville gå galt på den helt rigtige måde. Og så begyndte koncerten. En kæmpe badeand fik et spark, publikum eksploderede, og pludselig var Refshaleøen ikke længere landfast. Den var blevet til et piratskib med alt for meget rom i lasten, for lidt styr på sikkerheden og en besætning, der elskede hvert eneste sekund.
Et los til anden og så var Helvíti sat i brand
ALESTORM spilder ikke tiden på fine fornemmelser. De kommer ikke listende ind på scenen med mystik og dramatisk alvor. De losser døren ind, hælder øl på gulvet og råber publikum op som en flok søsyge barbarer på vej mod næste katastrofe. Allerede fra de første minutter var koncerten i fuld galop. Crowdsurfingen kom hurtigt i gang, og snart begyndte badedyrene at flyve gennem luften. Gummibåde, hajer, baderinge og oppustelige strandmonstre sejlede hen over menneskehavet, mens publikum sang, råbte og grinede som om nogen havde udskiftet festivalpladsens ilt med romdampe. Det var kaotisk. Det var komplet åndssvagt. Og det fungerede. For ALESTORM er ikke bare et band, man ser. Det er et band, man bliver kastet ind i. Lidt som at blive kidnappet af fulde pirater, men med bedre omkvæd og færre juridiske konsekvenser.
Piratmetal med rom i motoren
Musikalsk er ALESTORM en slags metalskæv blanding af folk metal, power metal, sømandssange, drukviser og tegneserieagtig galskab. Der er store omkvæd, simple hooks, tunge riffs, marcherende rytmer og melodier, der er designet til at blive råbt af tusindvis ad mennesker, helst med en øl i hånden og et badedyr over hovedet. Det er ikke musik, der forsøger at løse verdenssituationen. Det er musik, der hellere vil starte et slagsmål med en havfrue, stjæle en tønde rom og få hele festivalpladsen til at synge med på noget, der lyder både dumt og genialt på samme tid. De ved præcis, hvad de er. De forsøger ikke at være elegante. De forsøger ikke at virke farlige på den klassiske mørke metalmåde. De er farlige på en anden måde: som den ven, der siger “det bliver stille og roligt i aften” og èn time senere står i en gummibåd oven på en menneskemængde.
Publikum gik planken ud, frivilligt
COPENHELL publikummet tog imod ALESTORM med åbne arme, hævede horn og en næsten bekymrende villighed til at deltage i alt, hvad bandet lagde op til. Mange sang med, endnu flere råbte med, og stemningen blev hurtigt så smittende, at selv de mest skeptiske korslagte arme begyndte at løsne sig. Der var en særlig form for fællesskab i koncerten. Ikke det højtidelige fællesskab, hvor alle står rørt og kigger mod scenen med fugtige øjne. Mere den slags fællesskab, hvor man står midt i en støvet festivalplads og tænker: “Jeg ved ikke helt, hvad der foregår, men jeg er glad for, at jeg er her”. Det er en sjælden evne at kunne gøre fjollethed stor. Men ALESTORM kan det. De tager noget, der på papiret lyder som en joke, og gør det til en festivalmaskine, der æder publikum levende og spytter dem ud igen med et grin på læben.
En velsmurt maskine forklædt som total idioti
Det ville være nemt at afskrive ALESTORM som ren gimmick. Pirater. Druk. Badeænder. Dumme titler. Store grin. Men bag alt det oppustelige vanvid står faktisk et band, der ved, hvordan man styrer en festivalplads. De spillede godt. Med overskud, tempo og en klar forståelse for, hvad koncerten skulle være. Numrene blev leveret med energi, og bandet holdt festen i gang uden at lade den synke ned i ren rodebutik. For det er balancen, der er afgørende med ALESTORM. Det må gerne være kaotisk, men det skal stadig ramme. På Helvíti ramte de langt det meste.
Når joken bliver lidt lang, men festen stadig holder
Koncertens svaghed ligger også i bandets koncept. ALESTORM har en formel, og den formel bliver brugt: pirater, druk, fællessang, hurtige melodier og store omkvæd. Når det kører, er det en fest. Når det gentager sig, kan det føles som den samme kanonkugle affyret flere gange fra samme side af skibet. Men på en festival som COPENHELL betyder det mindre, end det ville gøre i en koncertsal. Her handler det om energi, kontakt og evnen til at få folk med. Og på det punkt leverede ALESTORM varen. Det var ikke aftenens mest nuancerede koncert. Det var heller ikke den mest kunstnerisk udfordrende. Men det var uden tvivl en af de mest umiddelbart underholdende.
Helvíti blev til en våd drøm for landkrabber
Da ALESTORM først havde fået fat i publikum, slap de ikke igen. Hele koncerten føltes som et langt, larmende søslag mellem band, publikum og oppustelige strandartikler. Der var fællessang i bølger, crowdsurfere i konstant trafik og en stemning, der gjorde det umuligt ikke at smile. Det var den slags koncert, hvor man ikke nødvendigvis går derfra og tænker over dybe temaer, komplekse arrangementer eller musikalske revolutioner. Man går derfra og tænker: “Hvad fanden var det lige, jeg oplevede?” Og det er ment positivt. For nogle gange skal metal ikke være en mørk katedral. Nogle gange skal det være en rusten piratskude med hul i bunden, fuld fart frem og en kæmpe badeand som galionsfigur.
Dumt, dejligt og djævelsk effektivt
ALESTORM leverede præcis det, de skulle på COPENHELL: ren festivalunderholdning med tyngde, humor, fællessang og fuldstændig mangel på hæmninger. Det var et show med kæmpe badeænder, flyvende badedyr, gummibåde over publikum og en stemning, der blev ved med at vokse. Bandet spillede solidt, publikum var med fra start, og Helvíti blev for en stund forvandlet til et absurd piratkaos, hvor ingen behøvede at tage sig selv alt for alvorligt. Det var ikke perfekt. Det var ikke raffineret. Men det var sjovt, energisk og hamrende effektivt. ALESTORM sejlede ind på COPENHELL, sparkede til badeanden, fyrede kanonerne af og efterlod publikum i en blanding af grin, støv, øl og søsyg begejstring. Af: Yde