Foto: Oliver Sperling
Udgivet: d. 21 juni 2025. Kl. 08.55.
★ ★ ★ ★ ★ ☆
En lysende popaften under den svenske stjerne
Torsdag den 20. juni 2025 kl. 22.00 forvandlede Plænen i Tivoli sig til én stor, boblende popgryde, hvor Sveriges ukronede popdronning, Veronica Maggio, med sit karakteristiske skæve smil, sin boblende energi og en overlegen musikalsk sikkerhed styrede festen med præcision og charme. Det var en af de aftener, hvor luften sitrer af forventning, hvor publikum klynger sig til hinanden og synger med i kor, som var det midsommer i en svensk skovlysning – og hvor Maggio viste, hvorfor hun efterhånden ikke bare er en sanger, men et nationalklenodie.
Med knap 1,5 milliarder streams på Spotify og syv multi-platin albums i bagkataloget er Veronica Maggio ikke længere "bare" en popstjerne – hun er et fænomen. Og dét fænomen foldede sig fuldt ud foran et propfyldt Plænen med både danskere og et imponerende rykind af svenske fans, der havde taget turen over sundet. Allerede før første tone var slået an, var der en elektrisk stemning i luften – et kollektivt sus af fællesskab og fælles musikalsk hukommelse.
Koncerten blev åbnet med den teatralsk-romantiske "Vi kommer alltid ha Paris", som med sin både storslåede og skrøbelige lyd straks lagde niveauet højt. Maggio var som en blanding af en ungdomskærestes dagbog og en poetisk krudttønde, der eksploderer i præcise, stærkt fængende poplinjer. Hun sprang derfra direkte ind i "Dallas", som med sit beat og storladne omkvæd løftede publikum et nøk op – og fik de første armbevægelser i gang foran scenen. "Inte bra i grupp", aftenens første alvorligere moment, blev leveret med en næsten underspillet følsomhed, og det var her, Maggio for alvor viste sit talent for at balancere det store og det intime. Med "Hele huset", et nummer med det ikoniske Lykke Li-samarbejde i ryggen, kom det fællessyngende crescendo. Publikum – både dansk og svensk – brølede med, og man fornemmede for alvor den kultstatus, Maggio har opnået i hele Skandinavien. Hun er ikke bare god – hun er grundigt gennemført. Både i sceneoptræden, i timing og i sit møde med publikum. Hun virker samtidig urørlig og helt menneskelig. Hun er den, man gerne vil være venner med, den, man har grædt til i en natbus, og den, man stadig danser til, når festen topper kl. 03:00.
Midt i koncerten skiftede stemningen med "Verkligheten" og "Trådgården", to nyere numre der viser Maggios udvikling – mod mere eksperimenterende, men stadig dybt melodiske klange. Det var tydeligt, at hun ikke hviler på gamle hits alene. Alligevel var det de klassiske fanfavoritter som "Satan i gatan" og "Stopp", der udløste ekstatiske hvin. Her stod Veronica rank og selvsikker som den generte rebell, man har lært at elske siden debuten i 2006. "Innan dig", med linjen "se mig", blev koncertens følelsesmæssige højdepunkt. Publikum stod som frosset i en fælles erindring om alle de gange, netop denne sang har betydet noget i deres liv. En næsten religiøs stemning bredte sig.
Men man kom ikke til Maggio-koncert for at sidde stille i følelsernes tomrum. "Level up" og "Alla mina låtar" fik folk til at danse igen – ikke yndefuldt, men med den slags rytmer, som kommer direkte fra hjertet. Og med "Backspegeln", en refleksion over fortidens længsler og valg, gav hun koncerten en moden, eftertænksom kant. En slags musikalsk voksenhed, uden at miste gnisten.
Så kulminerede det hele i "Vi mot vårlden" og den ikoniske "Sergels Torg", hvor det føltes som om hele Tivoli sang i takt. Da "Jag kommer" endelig brød igennem som aftenens næstsidste nummer, eksploderede festen for alvor. Det er stadig et af de stærkeste popnumre skrevet på svensk, og Veronica leverede det med så meget kraft og karisma, at man glemte, at sangen har over ti år på bagen.
Aftenen blev lukket med "I min bil", et smukt, enkelt punktum, som lod os køre videre ud i sommernatten med hjerterne fulde og ørerne fyldt med ekkoet af svensk storpop, når den er bedst.
Veronica Maggio leverede ikke blot en koncert, men en hel fortælling. En rejse gennem 18 sange, der hver især rørte, løftede og samlede. Hun viste, at pop kan være både intelligent, inderligt og uendeligt fællesskabende. I en tid, hvor meget popmusik smager af overproduktion og tomme beats, står Maggio som en påmindelse om, at ægte stjernestøv består af historier, nerve og menneskelighed. En aften i Tivoli, hvor svensk magi blev til virkelighed. Af: Henrik Yde
Foto: Oliver Sperling
Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes