Foto: Rasmus B.S. Hansen
Udgivet: d. 18 juni 2025. Kl. 07.55
★ ★ ★ ★ ★ ☆
SCANDIPAIN live – når lava møder Langelinie i et hiphop-orangeri
Hvad får man, når man tager en poetisk tungsindig dansker med guldmund og selvironi (USSEL), parrer ham med to islandske vulkanudbrud forklædt som rappere (JóiPé og Króli), og placerer hele herligheden i et victoriansk orangeri i Tivoli på Islands nationaldag? Man får SCANDIPAIN live – en koncert, der føles som at tage på skolerejse med ens mest følelsesladede vennegruppe, hvor nogen græder i hjørnet, mens andre danser på bordet.
Velkommen til Nordens mest sårbare moshpit
d. 17 juni 2025, MINT-scenen i Tivoli: Publikum vælter ind som kåde kartofler i juni. Islandske flag vifter side om side med nettoposer, og man fornemmer hurtigt, at det her ikke bare er endnu en koncert– det er en form for nordeuropæisk terapigruppe, hvor man smiler, synger og nikker taktfast med hovedet.
De træder på scenen med stemmer, der lyder som om de er optaget under en regnvejrstur gennem Vesterbro. Deres optræden er charmerende – som nogen, der ikke vil tage for meget opmærksomhed, men alligevel stjæler hele rummet, fordi de mener hvert et ord. JóiPé, Króli og Ussel har charme som en shot brun rom og energi som en gejser under pres.
De tre smelter sammen som lakrids i en sauna. Det er sjældent, man oplever så ægte kemi mellem kunstnere, der teknisk set burde bo en dagsrejse fra hinanden og ikke kunne udtale hinandens madretter.
Når melankolien får sneakers på
Der er noget næsten rørende over, hvor glade de er for hinanden – man kunne mærke det hele vejen ned til de bagerste rækker. Det hele blev leveret med både knæk i stemmen og beat i hoften. Mathias Ranch svingede forbi og fuldendte festen.
Det her er ikke hårdkogt hiphop med solbriller, guldkæder og store armbevægelser. Det er skandinavisk hiphop: grublende, drømmende og pakket ind i joggingsæt. Hiphop, der spiser torskerogn og læser Karl Ove Knausgård.
Og alligevel – energien. Den er der. Ikke på en “lad os smadre alt”-måde, men mere som en form for fælles følelseseksplosion, hvor man midt i beatdrops og autotune pludselig mærker en tåre trille ned ad kinden. Muligvis sin egen. Muligvis naboens.
Halvt party, halvt poesiklub
Man kunne ikke undgå at lægge mærke til, hvor mange islændinge der var mødt op. Der blev sunget med, skålet og råbt “Ég elska þig!” til højre og venstre. Og danskerne? De så lidt forvirrede ud til at begynde med – men da de begyndte at fyre den af, var alle med.
Det føltes ægte. Som noget, der ikke bare er lavet for streamingtal, men fordi tre mennesker har fundet hinanden og vil fortælle noget vigtigt. Om hvordan det føles at være ung, nordisk og lidt i stykker – men stadig kunne finde rytmen sammen.
Mere SCANDIPAIN, tak
Der er allerede rygter om Vol. 2, og hvis man kan dømme ud fra aftenens energi, så bliver det endnu mere kompromisløst, endnu mere rørende og forhåbentlig endnu mere underligt. For mærkeligheden er en gave, og USSEL - JóiPé - Króli pakker den ud med både respekt og selvironi.
De viser, at melankoli kan være festlig. At sprogbarrierer ikke betyder noget, hvis man deler samme rytme. Og at Tivolis orangeri sagtens kan rumme tre rappere, en hel nationaldag og et beat, der lyder rigtig godt. Af: Emilie Jakobsen
Foto: Rasmus B.S. Hansen
Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes