Foto: Rasmus B.S. Hansen
Udgivet: d. 7 juni 2025. Kl. 12.26
★ ★ ★ ★ ★ ☆
Patina i Tivoli: Et uvejr, vi gerne ville blive fanget i
Fredagsrock i Tivoli. Sliklugt, teenagekys, øl og et publikum i kø til fadbamser. Klokken er 19.00, og noget er under opsejling. Ikke bare den typiske regnbyge, der altid truer København i juni – men et sonisk uvejri form af tre fandenivoldske fynboer, der nægter at vælge én frontmand, én lyd eller én vej frem. PATINA er landet. Og med dem: En koncert, der føltes som at få kastet både hjerte, lunger og percussion i hovedet på én gang.
Deres bandkonstruktion burde ikke fungere. Tre frontmænd, der skiftes til at synge, tromme og tage scenen som om det var en boksering. Det lyder som et musikalsk trafikuheld – men i PATINAs hænder bliver det til en koreograferet bilkø, der kører lige ind i din følelsesmæssige rundkørsel. Publikum? De stod med øjne som stjernekastere og sang med som om Tivoli var én stor fællessal med efterskole-vibes og festivalhjerter.
Allerede med åbningsnummeret "En vandretur i Peru"blev vi sendt ud på en psykedelisk ekskursion med dansabelt tempo og flerstemmige omfavnelser. Det føltes lidt som om nogen havde smidt Jung og TV-2 ned i en blender og tilføjet kokosvand og en stædig midtjysk puls.
Derefter kom "Omvendt Forsvar"– en sang der i sig selv burde være pensum i følelsesmæssig selverkendelse. Her skiftedes bandmedlemmerne til at stå i spotlightet som om det var et varmepunkt i en ellers kølig verden. Det hele blev leveret med en blanding af ungdommelig usikkerhed og stædig selvsikkerhed, som kun PATINA kan balancere uden at knække.
Da "Honey Min" blev spillet, var det som om hele Tivoli lige tog et kollektivt skridt tilbage og sukkede. En kærlighedserklæring forklædt som en syretrip-ballade. Folk kyssede. Nogle græd. En mand ved radiobilerne smed sin churro i chok.
Midt i koncerten ramte de os med "Langsomt Sind"og "Syg Den Dag", og det føltes lidt som at få en sms fra sin eks-kæreste samtidig med at man danser med sin nuværende. Forvirrende. Fedt. Følelsesporno, men med guitar.
Og så: "Flammer Flammer"– et klimaks. Publikum eksploderede i takt med bandet, der nu havde trommerne helt oppe i halsen. Det her nummer har samme effekt som at blive jagtet af kærlighed på stylter: Du ved, du ikke slipper væk, og det føles helt rigtigt.
"Jeg ved at jeg intet ved"blev leveret med en eksistentialistisk tyngde, der fik en pige i forreste række til at råbe "DET ER MIG!". Hun havde ret. Det var os alle sammen. Vi vidste intet. Vi vidste bare, at vi ville have mere.
"Krystalklart Kaos"og "S.O.S."blev til ét stort dansegulv af sved, skrig og selvransagelse. Det var som at være til koncert med en dagbog, der har fået nok og beslutter sig for at råbe det hele ud på en festivalplakat.
Men højdepunktet – og ja, der var mange – kom måske med "Hr. Ingenting". En sang, der kan få enhver til at tænke over det liv, de ikke lever, mens de står og drikker lunken Tuborg. Det er den slags nummer, der giver dig lyst til at ringe til din mor og sige undskyld for noget, du ikke helt ved hvad er.
Da "Sådan må det være"blev sendt ud over Plænen, var det som et farvelkys fra nogen, du egentlig ikke vil sige farvel til. Og afslutningen? "Genstart". Et nummer der ikke bare rundede koncerten af – det trykkede på "reset" inde i vores indre stemme. En blid, men stærk påmindelse om, at vi altid kan starte forfra. Med PATINA som soundtrack.
PATINA leverede ikke bare en koncert – de indtog Tivoli som en slags musikalsk guerillahær: charmerende, ujævne, vildt velspillende og farlige på den helt rigtige måde. De var sultne. Og publikum? Vi var den buffet, de fortjente. Af: Eva Yde
Foto: Rasmus B.S. Hansen
PATINA: Tre trommeslagere, syv venner, ingen kedelige shows
Patina på scenen – de tre frontmænd trommer løs, mens fire andre bandkammerater booster lyden (PR-foto). Patina er et festfyrværkeri af et dansk band fra Svendborg på Sydfyn. Bandets kerne består af tre barndomsvenner – Gregers Møller Jensen, Mads Skov Hansen og Søren Bastrup Bojsen – som mødtes på musikskolen og stiftede Patina i efteråret 2018. Allerede kort efter fødslen tog rejsen fart: Efter kun et halvt år på benene udgav de deres første sange, og fire dage efter deres debutkoncert stod de som vindere af talentkonkurrencen KarriereKanonen 2019. Gennembruddet kom for alvor i 2020 med hittet “Flammer Rammer”, der blev mest spillede sang på DR P3 det år. Siden da har Patina udgivet flere albums – “Drømmefanger“ (2021), “Genstart“ (2022) og “Uvejr“ (2025) – og cementeret sig som et friskt pust på den danske poprock-scene.
Historie
Patinas historie er tæt forbundet med de tre grundlæggeres venskab. Gregers, Mads og Søren fandt rytmen sammen i et marimba-orkester på Svendborg Musikskole, hvor de i mange år spillede sammen som skole- og gymnasieelever. Efter en pause og hver deres kreative ekskursioner – “Søren lavede film, Gregers skuespil og jeg gik på trommelinjen på MGK” som Mads beskriver det – besluttede de i 2018 at starte et band sammen. Patina gik hurtigt i gang med at skrive og indspille numre, og i oktober 2018 udkom deres debutnummer – før de engang havde fundet et navn på bandet! Ifølge Søren var der nemlig noget magisk over det, der skete: “Vi havde tre sange, som vi blev enige om skulle udgives… I starten af oktober udgav vi vores første nummer, et halvt år senere gav vi vores første koncert, og fire dage efter koncerten blev vi udvalgt til KarriereKanonen.
KarriereKanonen-sejren satte virkelig Patina på danmarkskortet. Siden har bandet løbende udgivet singler, der er fanget publikum – særligt “Flammer Rammer” (2019) blev et radiohit og P3’s mest spillede nummer i 2020. Debutalbummet “Drømmefanger” udkom i februar 2021 og indeholdt bl.a. “Flammer Rammer” og det energiske nummer “Sådan Må Det Være (Uhhhh)”. I efteråret 2022 fulgte det eksperimenterende album Genstart, og i 2025 kom deres tredje studiealbum “Uvejr” i to kapitler. Hvert album har vist bandets evne til både at eksperimentere og fastholde fanget publikum med fængende melodier.
Bandmedlemmer
Patinas frontmænd er Gregers Møller Jensen, Mads Skov Hansen og Søren Bastrup Bojsen – “tre ultramusikalske svendborgensere” som lokalpressen beskrev dem allerede i 2021. Alle tre fungerer som sangskrivere, forsangere og trommeslagere i bandet, hvilket er ganske usædvanligt. I stedet for faste faste roller skiftes Gregers, Mads og Søren til at synge og spille trommer (og endda guitar eller keyboard) fra sang til sang. Som nogen bemærkede: “De tre drenge skiftes til at spille trommer, synge og spille percussion – præcist som man kender det fra folkeskolens musikundervisning”, men når først mikserne kører, er der “intet amatørhed over Patina”. På scenen fungerer de som et helt åbent kollektiv: Live-bandet tæller syv mand, hvoraf Gregers, Mads og Søren udgør kernen. De fire andre musikere spiller med både på pladerne og på scenen, så der altid er fyld på lyden.
Hver af de tre frontmænd har sin egen baggrund, men de deler en fælles entusiasme for rytme og melodi. Gregers har blandt andet erfaring med skuespil, Mads er uddannet trommeslager (han gik på MGK i Odense), og Søren har studeret filmkunst. Alligevel føler de alle tre sig som ligeværdige stemmer i bandet. Som Søren siger: “Vi har forskellige stemmelejer, og nogle gange passer en sang bare bedre til en af os end til en anden. Vi skabte Patina for at være sammen om musikken”. Denne fleksible opbygning gør, at deres koncerter får en helt særlig dynamik og humor, som både de tre selv og publikum elsker.
Musikstil
Musikalsk blander Patina poppens letgenkendelige energi med rockens rå kraft og et skvæt festlig skævhed. De kaldes ofte et dansk poprock-band, og man kan tydeligt høre inspiration fra både 80’er-disco, funky pop og tungere rock. GAFFA beskriver for eksempel deres nye single “Syg Den Dag” som en “støvet 70’er-popcharme” med “glimt i øjet”. På samme måde har Patina selv forklaret, at de på Genstart bevægede sig mod et mere indadvendt og eksperimenterende rockudtryk (et slags “rocket tungsind”), mens de med Drømmefanger beholdt den finurlige poesi og fængende melodier.
Poplishs anmelder bemærker, at Patinas musik “stikker i mange retninger”. Et øjeblik kan man få et funky popnummer med synthesizer-flader, næste øjeblik slår de over i akustiske guitarballader eller tunge rockriffs. Man kan høre ekkoer af Alphabeat’s pop, et dash Barselona-bluse og lidt Minds of 99 i deres lydbillede. Det er denne genreblanding, der gør Patina unikke: hvert nummer er både personligt og legesygt, ofte med iørefaldende omkvæd. Ovenikøbet har bandet den særlige gimmick, at de tre forsangere råber refrænerne i en næsten boyband-agtig fællessang, mens de andre bandmedlemmer fyrer guitarer og keyboards af. På den måde er Patina lige dele pop, fællesskab og trommemagter – en “fuldstændig magtdemonstration af en koncert” som det er blevet formuleret.
Sjove anekdoter og højdepunkter
Patinas karriere har budt på flere mindeværdige og til tider komiske øjeblikke. Et af de første er legendarisk: bare fire dage efter deres debutkoncert stod de allerede med sejren i KarriereKanonen 2019 i hånden – noget ingen havde set komme i et dansk band, før de overhovedet havde udgivet en plade. Siden har de også haft talrige sjove højdepunkter på festivaler og i medier. En anmelder fra GAFFA bemærkede deres skæve scenedynamik med et glimt i øjet: “På deres egen charmerende måde tumler de lidt rundt på scenen og hen over hinanden i en småkejtet koreografi... bringer boyband-vibes som ved en X-Factor-audition”, før musikken for alvor tager over.
Et andet særligt øjeblik kom under SPOT Festival 2025, hvor de lukker festivalens største scene. I slutningen af en forrygende koncert trådte TV‑2’s Steffen Brandt i karakter som prisoverrasker og gav dem Spot Festivals og Kodas “Nutidens Unge”-pris live på scenen. Øjeblikket var ikke bare en stor ære – med pokal fulgte 25.000 kr. – men viste også, at Patinas energi og budskab.
På det mere personlige plan har bandets egen humor og selvindblik også været til at tage og føle på. I et interview forklarede de, at de aldrig har spillet sammen for at jagte berømmelse. Som Søren siger det helt ærligt: “Vi spiller og laver ikke musik for at blive Ugens uundgåelige på P3. Vi gør det for vores egen skyld; fordi vi selv får noget ud af det og ikke kan lade være”. Den tilgang – at musikken først og fremmest skal være sjov og meningsfuld for dem selv – er nok én af årsagerne til, at Patina stadig føles frisk og autentisk.
Diskografi og vigtige sange
Udover album har Patina udgivet en række singler, der har fået gode lyttertællinger. Ud over “Flammer Rammer” og “Sådan Må Det Være” kan nævnes debutsinglen “Miner på papir” (2018), som i høj grad skaffede dem Karrierekonen, samt den charmerende “Syg Den Dag” (2023) om at turde prioritere sig selv. Bandets omkvæd er altid øjeblikkelige hits – de er gode til at skrive melodiøse popsange med kant, præcis som Gaffa anmelderen skrev om deres spotkoncert: tre fælles vokaler fremfører numrene “intimt og indlevende” og giver en “velkommen sjældenhed” på den danske scene.
Priser og anerkendelser
Patina har allerede modtaget flere officielle anerkendelser for deres musik:
Disse priser (og ikke mindst deres selvsikre optrædener) bekræfter, at Patina er et af de mest interessante nye navne på den danske scene.
Publikum og sceneshow
Patina er måske bedst kendt for deres energiske liveshows, hvor bandets fællesskab for alvor folder sig ud. Ved deres koncerter er publikum “tætpakket foran scenen”, syngende med på alle omkvædene. Anmelderne fremhæver, at bandet formår at skabe “endeløs energi” fra scenen – særligt under numre som “Flammer Rammer” og “Sådan Må Det Være”, hvor tilhørerne danser og skråler med på melodi og rytme. Fælles for alle de store festivaler og spillesteder, Patina har besøgt (fra FredagsRock i Tivoli til Smukfest og VEGA), er, at de efterlader et begejstret publikum – de minder nærmest om en glad dansk popfest, hvor alle kan synge med.
Sceneshowet har fået omtale både for sit høje tempo og sin humor. De tre frontmænd bytter pladser i et hæsblæsende skift mellem trommesæt, guitarer og mikrofoner. Med femten års toursvirksomhed bag sig – bandet har siden 2021 spillet over 150 koncerter landet rundt – er de vant til at køre koncertmaskinen. Men de glemmer aldrig publikum eller hinanden: Efter showet er de ofte at finde i publikumsrækkerne for at snakke med fans og skrue op for kærligheden. Netop fællesskabet er i centrum for Patina – som de selv siger, er musikken primært for deres egen skyld, “fordi vi selv får noget ud af det og ikke kan lade være” – men publikum får bestemt en energisk fest ud af det. Af: Eva Yde
Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes