Magtens Korridorer

Foto: Rasmus B.S. Hansen

Udgivet: d. 7 juni 2025. Kl.12.26

★ ★ ★ ★ ★ ☆

Magtens Korridorer – Fredagsrock i Tivoli

"Kom og mærk" – det gjorde vi! (Men vi kunne knap nok se noget for røg) Tivoli havde lukket portene op til endnu en Fredagsrock, og kl. 22.00 blev Hovedstaden ramt af et solidt skud rock fra en af de mest danske institutioner, vi har tilbage – nej, ikke Skattevæsenet – Men Magtens Korridorer.

En ting stod hurtigt klart: Der var flere fans end fugle i luften over Tivoli den aften. Publikum væltede frem mod scenen som en flok teenagere foran en nyåbnet Bubble Tea-biks, og det var tydeligt, at selv de mest garvede koncertgængere havde klædt sig i sort med formål – klar til at skråle sig hæse og måske endda genoverveje deres "lorteparforhold". Men lad os tage det fra begyndelsen: "Lyden af Alarmer" åbnede showet. Og det var passende. For det lød som en sirene, der varslede: "Pas på, du er ved at blive blæst bagover af Danmarks mest politisk-poetiske rockmaskine!" Det var præcist og bombastisk, og lyden – som ellers kan være en stædig bastard til open-air – sad skarpt i Tivolis grønne rum.

"Kom og mærk", sagde de – og vi mærkede. Især da en meget ivrig fan på tredje række kastede sin øl op i luften som en form for dåb til sangens klimaks. Og ja, vi blev døbt i hvedeøl og guitar.

Så kom "Tilt"– og det var netop, hvad flere af de bageste publikummer gjorde. Tiltede. Både af begejstring og for at undgå den efterhånden alt for entusiastiske røgmaskine, der til tider dækkede scenen så tæt, at man kunne have svoret, bandet var blevet afløst af en flok klimaktivister i tågeforklædning. Men musikken bar os. "Club Promise" var en funky lille afstikker – som om Magtens pludselig blev lidt for glade for spejlkugler og neon, men på den helt rigtige måde. Det var tight, det var cool, og man kunne se flere publikummer svinge hofterne, som havde de været på Rust i 2009. Så dalede stemningen smukt med "Engle", hvor frontmand Johan Olsen, som en moderne Moses, skilte menneskehavet og sang med den der karakteristiske blanding af råhed og følsomhed, som kun han kan. Det var som at blive ramt af et flyvende IKEA-katalog – man fik lyst til at renovere sin sjæl. "Natsværmernætter" fløj ind som en småberuset ven, man ikke har set længe, men som stadig kender alle dine svagheder. Og man måtte overgive sig.

Da "Jeg vil hellere dø" rullede ud, nåede stemningen et punkt, hvor Tivoli nærmest burde have sendt psykologer rundt med visitkort. Det var råt, ærligt og komisk på samme tid – og flere fans skreg med som om, det var nationalmelodien til deres ekskærestes bryllup.

"Pandora", "Fnasksangen" og "Ensom stjerne" blev leveret i et stramt, upåklageligt groove – som tre kapitler i samme roman om københavnsk hverdag, druk og drømme. Og så kom "Picnic"– en sang, der lyder som titlen på noget hyggeligt, men som i hænderne på Magtens bliver til en stille eksplosion af menneskelig sårbarhed.

Med "Milan" og "Lorteparforhold" blev der atter ramt noget i hofter og hjerter. Man kunne mærke publikum rykke tættere – ikke fysisk, for vi stod allerede som sardiner – men følelsesmæssigt. Pludselig var vi alle sammen lidt i stykker. På den fede måde.

"Nordhavn" tog os ud til betonen og de gamle drømme, og da "Noget om helte" blev spillet, løftede stemningen sig, som om Tivoli havde sat helium i lyset. Det var magisk. Der var sort stemning i "Sorte stråler", men det blev balanceret perfekt med koncertens afslutter: "Giv mig en dag". En slags bøn, en slags kærlighedserklæring. Publikum rakte hænderne op – og det var ikke for at få mobilbilleder, men for at række ud. Det er dét, Magtens Korridorer kan. De får os til at række ud. Trods røg, regn, rock og roen, vi måske har glemt, vi mangler.

Magtens Korridorer leverede en koncert, der var lige dele poesi og punk, lige dele fællessang og følelsesmæssigt knockout. Tivoli summede af liv og længsel, og selvom vi indimellem ikke kunne se bandet for røg, så kunne vi mærke dem. Helt ind i knoglerne.

Anbefales med ørepropper og åben sjæl.   Af: Eva Yde

Magtens Korridorer: Dansk rock med glimt i øjet

Magtens Korridorer er en fætter i dansk rock, som allerede fra de spæde gymnasiedage i 1995 satte kursen mod at erobre hitlisterne – med Johan Olsen som videnskabsmand-forsanger og et bandnavn, der indbefatter hele samfundets «magtkorridorer». De startede som studerende på Københavns Universitet og kæmpede først for at blive hørt. En demo i 1996 med nummeret “Hestevisen” blev plukket op af DR P3’s legendariske Tæskeholdet og affyrede Magtens Korridorer direkte ind i folkebevistheden, selv om første album endnu ikke var udgivet. Efter den selvtitulerede debut (1998) gik det støt fremad: Det store gennembrud kom med albumet ”Friværdi” (2005) og singler som “Lorteparforhold” og “Picnic på Kastellet” – sange, der smart blander hverdagssatire med melankolsk rock. Siden har bandet pisket højttalerne gennem flere pladeudgivelser og turnéer, med Roskilde Festivals Orange Scene i 2006 som karrierens foreløbige højdepunkt.

Historien bag bandet

Magtens Korridorer blev grundlagt i København 1995 som et venneprojekt mellem bl.a. Johan Olsen (sang), Rasmus Kern (guitar/keyboard) og andre kære skolekammerater. Bandet drillede allerede dengang med navnet – egentlig et udtryk for de politiske korridorer, men her brugt ironisk om rocklivets egne magtstrukturer. Selv om den første plade Bagsiden af Medaljen (1998) fik en lunken modtagelse (én stjerne i GAFFA), blev fundamentet lagt. Årene 1999–2004 gik med at finpudse lyden og teksterne. I 2005 ramte de så ind til benet med Friværdi, hvor tørvittige iagttagelser om parforhold, social uvornhed og moderne livsstil blev oversat til fængende omkvæd. Med Musikakademiet/KarriereKanonen-programmet blev de også anerkendt som repræsentanter for dansksproget rocklyrik. Kort sagt: Bandet overlevede den tunge start, trådte i karakter, og har siden høstet guld- og platinplader for en række udgivelser. I 2021 fik de GAFFA-prisen for årets danske rockudgivelse med Club Promise, og anmeldelser taler stadig om et “erfarent rockband, der brød igennem i 2005”.

Musikstil og lyrikunivers

Magtens Korridorer kombinerer klassisk rocklyd (kraftige guitarer, tung bas og rytmisk trommespil) med et poetisk, næsten post-punk-inspireret lyrisk univers. Sangene handler ofte om helt hverdagsagtige (og nogle gange absurde) emner med et skær af sort humor. Lytteren kan fare vild i billeder som “Regnmåger ved sommerens ende” eller “When bombs fall by the love and war” – men på dansk og med lige så meget sarkasme og varme som melodi. Tekstuniverset er præget af ordspil, storbybilleder (fx stationsliv i “Nordhavn Station”) og klassisk hverdagspoesi. Bakker man lådkassen ud, lyder resultatet ofte som en garage-rock kombineret med reflekterende indslag. Musikken trækker på punkens energi og viser samtidens dystre konturer, men altid med et glimt i øjet. Ganske vist er titler som “Lorteparforhold” og “Mennesker der passer sammen” til at blive i dårligt humør af – men hos MK føles selv de sorte sange som varmet af ironi. Bandets evne til at lege med stemninger og genrer har også gjort dem til ynglinge i koncertanmeldelser, hvor man fremhæver den melodiøse råstyrke.

Bandets personligheder

På scenen og i studiet er Magtens Korridorer fem meget forskellige typer, men alle med stærke rockenergi-drømme:

• Johan Olsen: Den excentriske forsanger, songwriter og biologi-ph.d. Johan har fødderne solidt plantet i begge verdener. Han har udgivet børnebøger om naturvidenskab og underviser på KU’s biologiske institut, men så snart guitaren er tændt, forvandler han sig til karismatisk frontmand. Hans sceneudstråling er både alvorlig og skøn, og han hopper gladeligt med på bandets eget joke-toneleje. I et interview har han da også selv kaldt sig en «hippie», der formidler naturens vidundere – og lader publikum vælge studier efter passion, ikke jobmulighed. I den blå bog oplyses det i flæng: biologi-kandidat 1996, ph.d. i protein-krystallografi, forsker ved SBiN-lab (KU Biologisk Institut) siden 2005 – og forsanger i MK siden 1995. Trods det akademiske CV leverer han rå rockvokal og knastør humor, og han er berygtet for sine uforudsigelige scenekommentarer (som da han på Smukfest drillede med “Vi spiller naturligvis 100 procent playback” med et smil).
• Rasmus Kern: Guitarist og keyboardspiller, som har været med siden starten. Rasmus er Johans gamle skolekammerat og den tekniske ildsjæl bag meget af bandets lyd-design. Han skriver musikken sammen med Johan og holder også hjemmesiden kørende. Selv når musikken drøner ud af højttalerne, er Rasmus kendt for at bevare roen – selv om han også kan lade armene pege mod publikum. Han har haft nok at lave med turnélisten (den er nærmest uendelig lang!), men fjerner sig altid fra scenen med et grin og ordene “Møs / MK” på smæk, når en koncert er færdig (sjovt nok forsikrer han, at bloggen snart opdaterer hele listen).
• Niklas Schneidermann: Leadguitarist, der trådte til omkring år 2000’erne. Niklas pifter gitar-soloerne op og danner sammen med Rasmus det tosporede riff-hold. Niklas kom med lige som bandet begyndte at få hul igennem og står til trods for det frække navn (ja, han hedder som den polske trekantsjakkeløv Skno-del-duh) for en del af de dristige rock-breakdowns.
• Terkel Møhl: Bassisten – en høj, lidt stille fyr ved første møde, men med bassen holder han hjulene kørende. Terkels groove-bund er bunden i kraftfulde numre som “Picnic på Kastellet”. Selvom ikke meget snask synes at finde vej til offentligheden om ham, har han i årevis udgjort betonlaget i bandets lyd.
• Anders Ramhede: Trommeslageren, den skønne nullermand, der sørger for, at sveden rinder i trommehydraulik og rockenergi. Anders (også på billedet herover) smækker beats så alle bandets radiobølger lyser røde: det er ham, der styrer temposkift og dundertrommerne. Med lange arme og et stort smil leverer han præcis den rock-entusiasme, der har fået både publikum og anmelder til at råbe “energi!”.

Anders Ramhede, Magtens Korridorers trommeslager, leverer rå energi på scenen. Hans kraftfulde beats er rygraden i bandets karakteristiske rocksound. De fem er alle offentlige kendte i rockkredse, men har også hobbyer ved siden af. Johan deltager fx i naturprogrammer på DR, Rasmus laver grafisk webdesign, og hele bandet er kendt for at tage fan-interaktion alvorligt – de svarer gerne på mærkelige spørgsmål i interviews (deres manager har endda insisteret på medietræning for at polere vores medieskærm!).

Live og fællesskab

På scenen udfolder Magtens Korridorer sig som et energibundt. De spiller mange koncerter om året – festivaler som Grøn Koncert, Smukfest og Roskilde har set dem hoppe og svede. Og der gør de sig klart bemærket ved at blande alting med humor. I en Smukfest-anmeldelse bemærkede Johan Olsen tørt, “Vi spiller naturligvis 100 procent playback…” med et glimt i øjet, hvilket fik publikum til at grine. Men musikken bliver i hvert fald aldrig playback – bandet er kendt for at mødes live, finde hinandens energi og have det sjovt sammen på scenen. Som guitarist Rasmus Kern glædestrålende har skrevet om en turnédag: “Vi er på tur for at have det sjovt sammen. Og vi finder altid energien sammen på scenen. … Når jeg kigger mig omkring, ser jeg kun ren energi og spilleglæde”. Den festlige indstilling smitter af på publikum: fans fylder spillestederne, skåler med sangene og har i årevis holdt liv i bandets fællesskab. Der har altid været ungdom, nørder, fagfolk og storbyfolk iblandt – de kan identificere sig med Johans tekster om hverdag og kemi, med nik til både garagerock og gutter der falder for hinanden. Fansen elsker, at bandet lyder som autentisk dansk rock med kant – som en gammel kælen fleecetrøje, bare i stentøjs-udgave.

Indflydelse og kulturliv

Magtens Korridorer har ikke blot prydet hitlisterne; de har også en særlig plads i dansk kulturliv. De byggede bro mellem pop/rock-scenen og universitetsverdenen – en forsker, der synger sorte kærlighedssange! Johan Olsens dobbeltrolle illustrerer, at man kan være både nørdet og rockstjerne. Det er i sig selv blevet del af bandets myte: I en stor talkshow-koncertoptagelse på Roskilde stod Johan i sit karakteristiske outfit (den uforglemmelige sorte outfit med Beatlesteksten “Rubber Soul” og denimjakke), klar til at underholde både metalfans og medstuderende. Han har endda været dommer i DR2’s Smagsdommerne, og skrevet science-bøger til børn – alt sammen med rockguitar i rygsækken.

Musikalsk kan man høre Magtens Korridorer i mange yngre bands, der også skriver på dansk og med kant. De har samtidig inspireret udenlandske navne: fx medvirkede Johan Olsen på Volbeat-singlen “The Garden’s Tale” – et samarbejde, der faktisk gav Volbeat deres helt store gennembrud i Danmark. Man kan sige, at MK har været med til at bevise, at dansk tekst kan gå rent hjem også i hårdere rockgenrer. Med sange, der gav nomineringer og priser (og deres egne guld- og platinplader), har de cementeret, at rock i Danmark ikke dør. Som GAFFA skrev, har Magtens Korridorer “været aktive i branchen i mange år og brød igennem i 2005” – men med bandets humor og autenticitet sørger de for ikke at blive tøseforladt af tiden.

Alt i alt indtager Magtens Korridorer en plads som både folkelige og finurlige rockpoeter i det danske musiklandskab. Med deres energiske liveoptrædener, iørefaldende riff og skarpe tekster har de ikke bare afspejlet, men formet danskernes smag i rock. De viser, at man sagtens kan have laboratorieagtig nørdethed og samtidig dunke guitararmene i vejret til fællessang. Så når de snart atter indtager spillesteder og festivaler landet rundt, kan man roligt sige: Stueplan lammes – i hver sin retning.   Af: Eva Yde

Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes