Aqua

Foto: Oliver Sperling

Udgivet: d. 5 juli 2025. Kl. 

★ ★ ★ ★ ☆ ☆

AQUA i Tivoli – Barbie, regn og nostalgi med en snert af playback

Fredag aften den 4. juli stod København badet i en let regn, der mere nussede end generede, og inde i Tivoli havde tusindvis af fans allerede indtaget hver en bænk, hvert et gelænder og hvert en plet græs foran scenen til Fredagsrock. De var kommet for én ting: Aqua. Og for at få et lille skud 90’er-eufori direkte i pop-åren.

Allerede da tonerne fra åbningsnummeret “Back to the 80’s” bragede ud over haven, gik stemningen i vejret. Folk i pink kostumer, neonfarver og glitterjakker dansede sig direkte ind i en tidslomme, hvor verden var mere plastik og mindre pandemi. Lene Nystrøm trådte frem med sin sædvanlige sassycharme og boxershort mens René Dif bakkede op med energi, armbevægelser og et mørkt tøjvalg, der kunne få enhver technoklub i Berlin til at klappe i hænderne.

Men... kunne de synge? Tja, lad os sige det sådan her: Der var mere autotune end der var regn i luften. “Around the World” og “Back from Mars” lød lidt som om vokalerne også var back from Mars. Lene ramte mange af tonerne, men René råbte mere end han rappede. Det var ikke en koncert, man kom til for at høre vokal-perfektion. Det var en koncert, man kom til for at danse, grine og hoppe – og det gjorde publikum så rigeligt.

“My oh My” fungerede som en ren timewarp, hvor man næsten kunne mærke sig selv med Walkman og Buffalo-sko, og da “Turn Back Time” blev spillet, var det som om regnen holdt vejret et øjeblik. Der var faktisk noget rørende over det. Publikum, mange med deres egne børn på skuldrene, stod og vuggede, som om Aqua havde sneget en smule alvor ind mellem glimmeret.

Og så kom “Happy Boys & Girls” – og ja, det var netop det, Tivoli var fuld af. Glade, svedige, fnisende mennesker, der dansede i regnen, som om det stadig var 1998, og som om internettet stadig bestod af modem lyde og mIRC.

Den lidt nyere sang “Dirty Little Pop Song” blev leveret med kæk selvironi, og det er egentlig Aquas store force: De ved godt, de ikke er store sangere. De er performere. Showfolk. Popklovne af den mest gennemførte slags. Da “Calling You” ramte Tivolis trætoppede himmel, var det med publikums kærlighed som svar.

Aftenens højdepunkt – i hvert fald energimæssigt – kom med den uundgåelige “Doctor Jones”, som elegant blev mikset over i et DJ-sæt med technodryppende overgang. Det hele lød som et 90’er-rave på safari. Publikum var med hele vejen, og ingen stillede spørgsmål ved logikken eller tekstindhold. 

“My Mamma Said” skabte en stille stund, hvor vi blev mindet om, at Aqua også har prøvet at være seriøse – og egentlig ikke er så tossede til det, selvom deres glimmerkostumer gjorde det svært at tage helt alvorligt.

Men så skete det uundgåelige. Den, alle ventede på. Den ene sang, der gør Aqua til Aqua: “Barbie Girl”. Og boom – Tivoli eksploderede i fællessang, smil, plastikpositur og TikTok-optagelser. 

“Lollipop” og “Roses are Red” lukkede festen med det, de startede med: Fjol, rytmer og rendyrket nostalgikitsch.

Og så... var det slut. Folk dryssede ud i byen, stadig smilende, stadig dansende. Det var ikke verdens bedste koncert. Det var ikke engang Aqua på deres bedste dag. Men det var en FEST. Og festen var ægte.

Aqua kan måske ikke længere synge som i deres ungdom, men de kan stadig tryllebinde et publikum, der hellere vil danse i regn end stå stille i stilhed. Og det i sig selv er da... fantastisk plastik.   Af: Henrik yde

Stay tuned på "Yde News" - vi bringer dig nyhederne, du aldrig vidste, du havde brug for!

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes